Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Danmark har verdens bedste energisystem

Del

Danmark er det land i verden, der samlet set har det bedste og sikreste energisystem. Det slår FN-organisationen World Energy Forum fast i deres nye rapport, hvor de sammenligner 125 landes energisystemer.

Danmark kan for andet år i træk med stolthed tage imod æren som det land i verden, der har det bedste energisystem. Det fortæller den store og toneangivende undersøgelse af 125 landes energisystemer, som foretages af FN-organisationen World Energy Forum.

”Det er med stolthed at jeg noterer mig, at Danmark kommer ud med det bedste energisystem i verden. Det understreger, at vi fra dansk side har fundet en stærk kombination af forsyningssikkerhed, grøn omstilling og billig energi,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

World Energy Forums rapport sammenligner data fra 125 lande verden over. Der bliver målt på tre succeskriterier for vores energisystem: Hvor stabil er energiforsyningen? Hvor grøn er den? Og er den billig og tilgængelig for alle? På alle tre kriterier scorer Danmark topkarakteren ”A” i rapporten.

”Danmark er ikke kommet sovende til denne førsteplads. Det skyldes først og fremmest, at vi i Danmark har haft et bredt politisk samarbejde om vores grønne omstilling og energipolitik siden energikriserne i 1970’erne. Det er en position, som vi skal gøre alt for at bevare i årene fremover. Også når vi straks i det nye år skal forhandle en ny energiaftale på plads i Folketinget,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Man kan læse hele undersøgelsen og se resultaterne af World Energy Forums rapport her: https://trilemma.worldenergy.org/

 

Fakta om de seneste energipolitiske initiativer:

  • Investeringer for 1 mia. kr. i vind og sol i 2018 og 2019 (giver mere grøn energi)
  • Erhvervspakke med sænkelse af elvarmeafgift (øger anvendelse af grøn energi)
  • Afskaffelse af PSO-afgift (øger anvendelse af grøn energi)
  • Flere penge til forskning (udvikler nye energiløsninger)
  • Bygger verdens største elkabel Viking Link (styrker forsyningssikkerhed)
  • Danmarkshistoriens første forsyningsstrategi (styrker forsyningssikkerhed)

Kontakter

Pressechef Jesper Caruso, jesca@efkm.dk / 41 72 91 84

Information om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K

33922800http://efkm.dk/

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet går forrest i arbejdet med at fremme forsynings- og energiydelser i verdensklasse, der understøtter vækst og holdbar omstilling. Gennem høj faglighed, åbenhed og troværdighed sikrer vi det danske samfund en klar retning for fremtidens forsyningssystem.

Følg pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum