Novo Nordisk nyt medlem af DanmarkBridge
12.12.2016 11:00:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
DenmarkBridge-netværket arbejder på at etablere stærke connections mellem virksomheder i Danmark og Silicon Valley inden for innovation og teknologi. Novo Nordisk vil som medlem bidrage til udviklingen af netværkets aktiviteter og samtidig indtræder Carl Bilbo i bestyrelsen for DenmarkBridge.
”Vi er glade for at være en del af Denmarkbridge og ser frem til samarbejdet med de andre medlemmer om at skabe stærkere forbindelser til den udvikling, vi ser i Silicon Valley. Vi sætter innovation og udvikling højt i vores virksomhed og DenmarkBridge-netværket og forbindelserne kan bidrage til at udvide vores arbejde med disse dagsordener,” siger Carl Bilbo, der er vicedirektør i Novo Nordisk.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen glæder sig over at Novo Nordisk både har valgt at blive medlem og træde ind i bestyrelsen:
”Ny teknologi og innovation er en vigtig drivkraft for dansk erhvervsliv, og Silicon Valley er i førertrøjen på flere fronter. Gode forbindelser til Silicon Valley kan hjælpe os med at sætte barren højt her i Danmark, og det arbejde træder Novo Nordisk nu aktivt ind i både som medlem og i bestyrelsen for DenmarkBridge. Det er meget positivt,” siger Brian Mikkelsen.
DenmarkBridge styrker broen mellem dansk erhvervsliv og udviklingen i Silicon Valley. Med et stærkt netværk i Silicon Valley understøtter foreningen de danske medlemsvirksomheders adgang til viden og potentielle samarbejdspartnere i Silicon Valley. DenmarkBridge arrangerer løbende møder og briefinger med nøglepersoner fra Silicon Valley for sine medlemmer og interessenter og sætter derigennem fokus på udviklingen inden for teknologi og innovation. Senest har netværket haft besøg fra Silicon Valley Bank, som er en markant spiller i økosystemet i Silicon Valley.
For yderligere information, kontakt: Lars Erik Skovgaard, Erhvervsministeriet, 91 33 70 17, las@evm.dk
Fakta
- Denmark Bridge er stiftet af private virksomheder i samarbejde med Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
- Hans Kongelige Højhed Kronprinsen er protektor for foreningen DenmarkBridge.
- Bestyrelsen i Denmark Bridge er udpeget af de stiftende medlemmer og består af:
- Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden, bestyrelsesformand i DenmarkBridge
- Ole Andersen, bestyrelsesformand i Danske Bank
- Jacob Aqraou, investor og tidligere Sr. Vice President i eBay
- Scott Bonham, investor og stifter af C100, den canadiske pendant til DenmarkBridge
- Thomas Bustrup, direktør i DI
- Lars Dalgaard, Iværksætter og founder af SuccessFactors
- Carl Erik Kjærsgaard, Founder and CEO Blackwood Seven
- Carl Bilbo, vicedirektør Novo Nordisk
- Vækstfonden leverer sekretariatsbetjening til DenmarkBridge. DenmarkBridge komplementerer aktiviteterne på Innovationscenteret i Silicon Valley, hvortil netværket også har en udsendt medarbejder.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
