Danmarks Statistik

Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner

Del

Mens ledighedsprocenten for hele arbejdsstyrken er faldet i forhold til begyndelsen af 2015, er det gået den modsatte vej for de 25-29-årige. Den voksende dimittendledighed er formentlig en del af forklaringen.

Bruttoledigheden er faldet en anelse for hele arbejdsstyrken siden januar 2015, men steget fra 7,1 procent til 7,8 procent i januar 2018 blandt de 25-29-årige, når man korrigerer for sæsonudsving. I januar 2018 var bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken 4,1 pct. 

bruttoledighed

Kilde: Danmarks Statistik: http://www.statistikbanken.dk/aus07 


”Den stigende ledighed for de 25-29-årige kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at flere valgte at uddanne sig i årene under og efter finanskrisen, og at disse så er begyndt at dimittere nu.”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik med henvisning til, at 81.000 personer fuldførte en kompetencegivende (bortset fra bachelor og forskeuddannelser) uddannelse i 2015, mens 92.000 og 87.000 afsluttede en af de samme uddannelser i 2016 og 2017. 

”En anden grund til stigningen blandt de 25-29-årige kan være, at en væsentligt større del af modtagerne af integrationsydelsen begyndte at indgå i ledighedsstatistikken i sommeren 2016,” siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

 

25-29-åriges ledighed er steget i 89 kommuner


Den stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige går igen i langt de fleste kommuner, hvis man ser på perioden fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2017. 

Der er dog forskel på, hvor meget ledigheden er steget. Med 5,9 procentpoint er ledigheden steget mest i Allerød Kommune. Derefter følger Skanderborg Kommune med 5,2 procentpoint og Ærø Kommune med 4,8 procentpoint. I alt steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige med mere end 3 procentpoint i 19 kommuner.

I den anden ende af skalaen faldt ledigheden for de 25-29-årige i otte kommuner, mens den var uændret i en enkelt. Faldet var med 2,5 procentpoint størst i Samsø Kommune efterfulgt af Albertslund (0,7 procentpoint), Sorø (0,5 procentpoint) og Vallensbæk (0,5 procentpoint) kommuner. 

”Udviklingen i de unges ledighedsniveauer frem til 3. kvartal 2017 afspejler i høj grad, hvor i landet de største uddannelsesinstitutioner er placeret, hvilket igen afspejler, at en væsentlig del af de unges ledighed formentlig kan tilskrives deres dimittendledighed”, siger Mikkel Zimmermann. 

 

Udvikling i ledighedsprocenten 

Anm.: Ledighedsprocenten i de enkelte kommuner kan ses på dette kort via Statistikbanken. Kilde: Danmarks Statistik, http://statistikbanken.dk/pxs/210457
 

Størst merledighed for de 25-29-årige i det nordøstlige Jylland og på Fyn.

Ledighedsprocenten for de 25-29-årige kan også sammenlignes med ledigheden for alle i arbejdsstyrken. Merledigheden er størst for de 25-29-årige med 7,8 procentpoint størst i Allerød og Skanderborg kommuner. Derefter har Aalborg Kommune med 7,6 procentpoint den højeste merledighed for de 25-29-årige. I 14 kommuner var merledigheden for 25-29-årige mindst 6 procentpoint. Omvendt var merledigheden under 3 procentpoint i 12 kommuner. 

”Generelt set er merledigheden for de 25-29-årige højest i de kommuner, der ligger indenfor en rimelig pendlingsafstand af de største uddannelsesinstitutioner, hvilket igen indikerer, at det er dimittenderne, der er overrepræsenterede blandt de ledige. Dette gør sig særligt gældende i omegnen af Aalborg, Aarhus og Odense, samt i mindre grad i omegnen af København”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Merledighed
Kilde: Danmarks Statistik, http://statistikbanken.dk/pxs/210457

Langtidsledige og kontanthjælp

Danmarks Statistik opgør også andelen af arbejdsstyrken, som har været ledige det seneste år, og derfor bliver betragtet som langtidsledige. For langtidsledigheden er forskellen mellem de 25-29-årige og det generelle niveau mindre end forskellene i ledighedsprocenterne. Blandt de 25-29-årige var 0,9 pct. langtidsledige i august 2017, hvor de seneste tal er fra, mens det gjaldt for 0,7 pct. af alle i arbejdsstyrken. 

Danmarks Statistik har også tidligere på året opgjort andelen af unge under 30 år i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner. I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse i september 2017, mens andelen for samtlige 16-64-årige var på 3,9 pct.

Om bruttoledighed:

I denne artikel refererer ledighed til den registerbaserede bruttoledighed, som omfatter ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Når der henvises til hele arbejdsstyrken, er der tale om 16-64-årige personer, som enten har et arbejde eller er ledige. Personer, som står udenfor arbejdsmarkedet (fx studerende og førtidspensionister), figurerer ikke i ledighedsstatikken.

Læs mere om ledighedsbegreberne her.

Artiklen ser særligt på ledigheden for de 25-29-årige, hvilket i høj grad afspejler dimittendledigheden. Grunden til, at der her ses bort fra de 16-24-årige, er at deres bruttoledighed er meget lav, da adgangen til dagpenge og kontanthjælp for denne gruppe er meget begrænset.

 

Kontakter

Chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43, mzi@dst.dk

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Tal om udenlandske dimittender16.11.2018 12:22pressemeddelelse

3.900 ud af de 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var udenlandske studerende. Udenlandske studerende er personer, der har haft studie som opholdsgrundlag i Danmark. Hver femte (20 %) af de udenlandske dimittender i 2014 var ikke i befolkningen tre måneder de fuldførte deres uddannelse. Efter 21 måneder var tallet 31 pct. Blandt statsborgere fra vestlige lande var 33 pct. ikke længere i befolkningen 21 måneder efter fuldført uddannelse i 2014. For statsborgere fra ikke-vestlige lande var det 23 pct., som ikke længere var i befolkningen. 38 pct. af de udenlandske studerende med statsborgskab fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse 21 måneder efter fuldført uddannelse. For statsborgere fra vestlige lande var 22 pct. i beskæftigelse. Tallene omfatter også de studerende, som ikke længere er i befolkningen. Fordelt på uddannelser er der forskel på, hvor stor en andel af dimittenderne, der får job i Danmark. Blandt de udenlandske dimittender fra lange videre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum