Danske Vandværker

Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker

Del

Det skal være let at drive vandværk, vi skal have fjernet alt bøvl og bureaukrati, og så skal vi sikre lave priser til glæde for forbrugerne. Nogenlunde sådan lyder et udspil fra to af regeringens ministre. Et forslag, der vækker stor glæde hos Danske Vandværker.

Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker. Den udmelding vækker naturligvis stor glæde hos Danske Vandværker.
Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker. Den udmelding vækker naturligvis stor glæde hos Danske Vandværker.

Hos vandværkernes brancheorganisation har man længe skældt ud over vandsektorloven, og nu ser det ud til, at politikerne har lyttet. Som endnu et led i regeringens afbureaukratisering spiller den nu ud med tre forslag, der vil gøre det muligt for de forbrugerejede vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand at komme ud af vandsektorloven. Den eneste betingelse er, at ejerne selv skal beslutte det på vandværkets generalforsamling. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne stadig være omfattet af performance benchmarkingen.

Ministrenes tre fokusområder:

  • Det skal være nemmere og billigere at drive et mindre vandværk
  • Vi skal have fjernet alt det bureaukratiske bøvl, som især har ramt de mindre vandværker hårdt
  • Vandpriserne skal fortsat være lave, derfor skal vandværkerne ikke betale skat.

Vandsektorloven har længe været en torn i vandværkernes øjne, og udmeldingen fra regeringen vækker naturligvis stor glæde hos Danske Vandværker.

Direktør Susan Münster siger:

”Vi har arbejdet for det her længe, og vi er selvfølgelig enormt glade for den velvilje, vi møder hos regeringen. Nu krydser jeg fingrene for, at alle brikkerne falder på plads, så vi får en rigtig god løsning til glæde for alle. I dag kæmper mange vandværker med generationsskifte problematikker, hvor konsolidering ikke er en løsning, og mange mindre vandværker ser ikke sammenlægning og samarbejde som en mulighed af angst for at komme ind under økonomiske regulering og skattepligt i regi af vandsektorloven. Men det er vigtigt at understrege, at det her ikke skal være en sovepude for vandværkerne. Vi skal fortsat have fokus på god, effektiv vandværksdrift og godt bestyrelsesarbejde”.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholdt (V) siger om udspillet: ”Skatteministeren og jeg har givet hinanden hånden på, at vi vil arbejde for at få løsnet grebet om de forbrugerejede vandværker. De bliver i alt for høj grad ramt af unødvendigt bureaukrati. Det ser jeg jo, når jeg besøger landets forbrugerejede vandværker, hvor der gøres et enormt godt stykke arbejde”.

Skat og vandværker
Da vandværker ikke tjener penge på vand fra hanen, passer forslaget om skattefrihed også godt til Danske Vandværkers synspunkter. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) supplerer omkring skattedelen: ”Det giver god mening, at de forbrugerejede vandværker ikke skal være skattepligtige”.  

Samarbejde og konsolidering bliver nemmere
Ministrene bakker begge op om den decentrale vandstruktur. Ministrene lægger også vægt på, at reglerne fremover skal kunne tage højde for sæsonudsving i leverede vandmængde, for eksempel under tørkeperioder hvor forbruget stiger. Ministrene vil nu arbejde for at få forligspartierne bag vandsektorloven med på deres forslag, så livet kan blive meget lettere på landets mindre vandværker.

Spørgsmål? Kontakt politisk chef, Martin Gertz Andersen, mobil 51 36 76 03.

Nøgleord

Kontakter

Martin Gertz Andersen, politisk chef
mobil: 51 36 76 03

Billeder

Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker. Den udmelding vækker naturligvis stor glæde hos Danske Vandværker.
Regeringen vil hjælpe landets forbrugerejede vandværker. Den udmelding vækker naturligvis stor glæde hos Danske Vandværker.
Download

Information om Danske Vandværker

Danske Vandværker
Danske Vandværker
Solrød Center 22 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

Cyberhysteri – ingen grund til nervøsitet for det danske drikkevand20.7.2018 13:23pressemeddelelse

At de danske vandværker ikke er omfattet af regeringens nye cyberstrategi skaber ingen bekymring hos Danske Vandværker, der med sine knap 2.000 medlemmer leverer næsten hvert andet glas drikkevand til danskerne. Vandværkernes evne til at forsyne borgerne med drikkevand er ikke truet af cyberkriminelle, som det ellers fremgår af Jyllands-Posten i dag fredag. Her fremføres det blandt andet, at fordi nogle it-hackere har skaffet sig adgang til et vandværks SCADA-styresystem, vil det udgøre en trussel mod danskernes drikkevandsforsyning. Dette vil kun medføre et midlertidigt stop eller en uregelmæssighed i vandforsyningen, der straks vil blive opdaget og rapporteret til vandværket.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum