Kunstig intelligens kortlægger invasive arter
11.7.2023 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet tager nye våben i brug i kampen for at bekæmpe invasive arter på de mange kilometer langs statsvejene. I disse dage er Vejdirektoratets gule AI-bil ved at kortlægge invasive arter som gyldenris, lupiner og rynket rose.

Sammen med Sverige og Island har Vejdirektoratet indgået et samarbejde til i alt 2,2 millioner kroner om at udvikle kunstig intelligens, der kan registrere invasive plantearter, så de kan bekæmpes, før de kvæler den naturlige flora.
Verden er midt i en global biodiversitetskrise, som medfører, at arter hver dag uddør. En fjerdedel af verdens arter er truet af udryddelse, og alene i Danmark er 1.844 arter af dyr, planter og svampe i risiko for at forsvinde, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.
- Danmark skal have mere og bedre natur. Vi har store forventninger til, at teknologien kan hjælpe os med at bekæmpe arter, som har en negativ effekt på biodiversiteten. Men det er også et projekt, som tager tid og kræver grundighed. Målet er at gøre algoritmerne så gode, så vi kan registrere de invasive plantearter i al slags vejr og under forskellige lysforhold, og hvor de kun lige er kommet frem. Dermed kan vi hurtigt sætte ind med bekæmpelsen, inden arterne overtager et område, siger biolog Christina Steenbeck, Vejdirektoratet.
Det er den private it-virksomhed Trifork, som hjælper landene med at udvikle det fælles nordiske projekt. På sigt er det meningen, at det særlige kamera også skal lære at genkende trafikdræbte dyr, så Vejdirektoratet kan få bedre data for, hvor det er særligt svært for dyrene at krydse vejene.
- Vejene er den store dræber, og derfor giver det mening at investere i endnu bedre data. Vores plan for fremtiden er, at Vejdirektoratets tilsynsbiler, der hver dag kører rundt på statsvejene i hele landet, skal udstyres med kameraer, der er trænet til både at genkende invasive plantearter og tra-fikdræbte dyr, når de møder dem, siger Christina Steenbeck
Fakta:
Følgende invasive arter er der særligt fokus på:
1. Kæmpe-bjørneklo
2. Pileurt (japan- og kæmpe-pileurt)
3. Gyldenris (kanadisk + sildig gyldenris)
4. Mangebladet lupin
5. Pastinak
6. Rynket rose
7. Kæmpe-balsamin
8. Gyvel (problemart)
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny cykelsti skal gøre det mere sikkert at cykle mellem Mønsted og Daugbjerg26.8.2026 11:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet anlægger en cykelsti langs Holstebrovej mellem Mønsted og Daugbjerg, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen mellem de to byer. Arbejdet begynder i uge 36, og cykelstien forventes at stå færdig i foråret 2027.
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

