Momondo

Momondo udkommer med en helt ny type rejsebøger der gør rejseguiden personlig

Del

Rejseportalen www.momondo.com lancerer d. 26. april 2010 en ny serie rejsebøger - Ta' med til... - spækket med personligt og nøje udvalgte oplevelser og steder. Rejsebøgerne er skrevet, oplevet, følt og smagt af otte danske forfattere, som med lokal ekspertise viser vejen til de skønneste perler på Mallorca, i Sydsverige, Sydfrankrig, Norditalien & Toscana, Paris, Berlin, London og Rom.

Der er noget charmerende ved at have en lille handy og lækkert udseende rejsebog med på ferien. Og så endda med folde ud kort og notesider. Bøgerne er skrevet til den travle dansker, der nemt og hurtigt vil finde ud af, hvordan hun får den perfekte ferie med kæresten eller familien - indenfor et rimeligt budget. Tonen i bøgerne er personlig og med et glimt i øjet.
"Tiden er knap for de fleste af os og pengene begrænsede. Ta' med til ... serien gør det let at finde frem til de bedste steder at besøge. Vi har brug for at blive guidet mod de skønneste ferieoplevelser, når vi skal ud at rejse. Der er ikke noget mere surt end at bruge sine sparepenge på en turistfælde", siger Momondos redaktør bag serien, Karina Landberg Johansson.


DEN ÆGTE VARE
 
Forfatterne bag bøgerne vægter alle den ægte vare og autentiske oplevelser højt. Hvorfor tage til Mallorca for at spise hakkebøffer med brun sovs? Det er berigende at have et åbent sind og suge til os af alt det bedste udefra, når vi rejser til nye eller velkendte lande. Redaktør, Karina Landberg Johansson, fortsætter:
"Vi har valgt at skabe en serie rejsebøger, hvor rejsemålet bliver set, følt, smagt og ikke mindst er elsket af forfatteren. Vores guides er baseret på sanselighed, kærlighed og kendskab", siger redaktøren. Alle vores forfattere har rejst meget i, og nogle af dem er endda bosiddende det sted, de skriver om."  

FRA MIN BY TIL TA' MED TIL
 
Ta' med til
serien (der blev initieret som Min by i 2009) er nu for alvor blevet et solidt alternativ til de rejsebøger, der allerede findes på markedet: Ta' med til ...  indeholder al den interessante fakta bag om destinationen, de skønneste steder, smukke og sjove aktiviteter, naturruter, spisesteder, overnatningsmuligheder, natteliv samt alle de traditionelle seværdigheder som kirker, museer, arkitektoniske vidundere og meget meget mere. Der er gjort ekstra meget ud af at servere steder og oplevelser, der er hhv. børnevenlige og romantiske.
"Vi har med fuldt overlæg ikke proppet bøgerne fulde af hardcore fakta. Til gengæld har vi valgt at fokusere på oplevelser og beskrivelser af de steder, hvor man får den bedste kaffe, det bedste fodbad, de lækreste tapas, de bedste vine, den bedste udsigt og der, hvor du kan nyde livet mest med dem, du holder af", siger Momondos redaktør bag serien, Karina Landberg Johansson.

Såfremt du er interesseret i at modtage et eksemplar af de nye rejsebøger til brug for pressedækning, er du meget velkommen til at kontakte os.
 
Mange hilsner
Karina Landberg Johansson, Thorvald Stigsen og Martin Lumbye


For yderligere informationer:
Redaktør Karina Landberg Johansson - 20 23 27 63: klj@momondo.com

 
Bøgerne udkommer d. 26. april i alle Dansk Supermarkeds butikker: Netto, Føtex, Bilka og A-Z. Efterfølgende sælges de i 35 Arnolds Busck forretninger og 181 Bog & Idé, Bøger og Papir, Boghandleren og 3 Magasin butikker (København, Lyngby, Århus) samt i Københavns Lufthavn. Pris: fra 59 til 99 kr.

Vedhæftede filer

Information om Momondo

Momondo
Momondo
Amagertorv
1160 København K

+45 33378080http://www.momondo.com

Følg pressemeddelelser fra Momondo

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.