YouSee’s tv- og film-app er nu tilgængelig på Samsungs Tizen-styresystem
Rigtig mange danskere har et Samsung-tv, og derfor lancerer YouSee nu som den første danske tv-distributør en tv- og film-app til de nyere Samsung-fjernsyn, der kører på styresystemet Tizen. Dermed er det ikke længere nødvendigt at koble Samsung tv’et til et tv-stik for at se Den store Bagedyst eller ugens fodboldbrag på et ekstra tv i den anden ende af huset.
”Vores kunder efterspørger bedre muligheder for at kunne se tv i flere af husets rum, og med den nye app til alle tv fra Samsung med Tizen-styresystem kan vores kunder se alt det indhold, de kan se via deres tv-boks, direkte på tv’et. Det er relevant, hvis man f.eks. har brug for et ekstra tv i huset eller man har et sommerhus, hvor der ikke er tv-stik,” siger Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i YouSee.
Samsung lancerede styresystemet Tizen i 2015, og alle tv fra 2016 og frem har et Tizen-styresystem og vil derfor kunne bruge den nye app, hvor live-tv er det centrale omdrejningspunkt. Med app’en får kunderne adgang til en tv-oplevelse, som de kender fra deres tv-boks.
”Vi vil gerne gøre det nemmere for vores kunder at se tv på netop den måde, der passer dem bedst. Ved at gøre hele tv-pakken tilgængelig på Samsung tv med Tizen-styresystem løfter vi kundeoplevelsen og skaber en større fleksibilitet for vores tv-boks kunder.”
Med lanceringen af den nye app kommer YouSee tættere på målet om at være til stede på endnu flere af de platforme, som brugerne benytter.
”Sidste år lancerede vi en app til de af vores kunder, der har et Android tv, og nu tager vi næste skridt, idet vi som den første distributør herhjemme har udviklet en app til alle med et nyere Samsung-tv. Vi har desuden en app til LG på tegnebrættet og vil på sigt også gerne give vores kunder med Apple TV eller et andet smart tv mulighed for at få al den underholdning, de har hos os, op på den store skærm,” siger Jacob Mortensen.
Han understreger dog, at YouSee fortsat er i udviklingsfasen og derfor først på et senere tidspunkt kan melde ud, hvornår flere tv-apps bliver lanceret.
Fakta om YouSees nye app til Samsung-tv med Tizen-styresystem
- ”YouSee Tv & Film” hentes som en normal app via ”Apps” menupunktet i Tizen brugerfladen.
- Brugerne logger ind med deres normale YouSee-login.
- Herefter har brugerne adgang til det samme indhold, som de har på deres YouSee Tv & Film-tjeneste og deres tv-boks (dog kan de ikke optage programmer).
- Streaming-tjenesten YouSee Tv & Film er gratis for alle YouSee tv-kunder.
Alle kunder med tv-boks kan bruge den nye app til Samsung-tv med Tizen-styresystem. Læs mere på yousee.dk/smarttv
Nøgleord
Billeder
Information om YouSee
Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Mere end 76.000 danske husstande får nu mulighed for internet fra YouSee gennem GlobalConnect’s fibernet.18.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag er det nu muligt for 76.000 adresser, der er tilkoblet GlobalConnect netværk, at vælge YouSee som internetudbyder. Det fejrer YouSee med aktuel kampagne, hvor man kan få 1000 Mbit forbindelse inkl. deres nye YouSee Mesh Router til en attraktiv pris.
Dronning Margrethe satte musikken i stå nytårsaften3.1.2024 13:04:52 CET | Pressemeddelelse
Efter dronningens historiske nytårstale, hvor hun annoncerede sin abdikation, var befolkningen i så stort et chok, at det kan ses i musikafspilningerne, lyder det fra streamingtjenesten YouSee Musik, der har tæt på en halv mio. danskere som brugere. Der gik nemlig næsten 30 min længere end tidligere år, før musikken blev sat på igen.
Her er de mest streamede danske kunstnere i 2023: Nye navne blander sig med gamle kendinge27.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Øverst på listen over de mest streamede danske kunstnere troner Tobias Rahim. Det fremgår af YouSee Musiks årlige top 10 over de mest streamede danske kunstnere. Streamingtjenestens, der har tæt på en halv mio. brugere viser samtidig tydeligt, at danskerne er rigtig gode til at blande nye kunstnere med gamle kendinge.
Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse
Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.
Nu kan “Danmarks nye snakke-sludre-taleradio" høres live på YouSee Musik og Telmore Musik28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 28. november vil flere hundredtusindvis af danske brugere af YouSee Musik og Telmore Musik få adgang til live-lytning af radiokanalen r8Dio, der bl.a. er kendt for hyperpopulære satireprogrammer som “Undskyld vi roder” og ikke mindst “Den Korte r8Dioavis” med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum