YouSee-kundeflugt skaber streamingboom hos dansk netbutik
YouSees beslutning om at ændre i de faste TV-pakker har rejst mere end et par øjenbryn rundt omkring og genereret mange overskrifter i medierne samt vrede kundehenvendelser på sociale medier. 11 kanaler fra Discovery Networks, som bl.a. viser herrelandsholdets kampe i fodbold, stod til at blive pillet ud af de faste pakker og over i en “bland selv”-pakkeløsning, men dette ville Discovery ikke være med til.
Over en halv million kunder overvejer at forlade YouSee
Og det vil kunderne heller ikke, kunne noget tyde på. Analyseinstituttet YouGov har på vegne af Discovery gennemført en undersøgelse, der viser, at næsten halvdelen af YouSees kunder overvejer opsige deres abonnement, hvis Discoverys kanaler som planlagt forsvinder fra sortimentet per 1. januar 2020.
Kilde: https://presse.discoverynetworks.dk/pressweb/5b6aaf2ff2bcd/post/ny-undersogelse-over-en-halv-million-kunder-overvejer-at-forlade
Men undersøgelsen er ikke den eneste indikation på, at YouSees kunder overvejer andre løsninger.
Kunderne vil streame
Hos den Grenaa-baserede virksomhed www.avxperten.dk, der sælger AV-udstyr og elektronik online, har man, mens konflikten har stået på, oplevet en massiv stigning i henvendelser på streamingenheder såsom Chromecast og Apple TV. Faktisk får virksomheden lige nu op mod 300 henvendelser dagligt.
-Efter nyheden om YouSees pakkeomlægning og senere skilsmisse fra Discovery har vi oplevet en massiv stigning på henvendelser, der drejer sig om streamning. Vi har lige nu mellem 250 og 300 henvendelser hver dag. Kunderne spørger meget mere specifikt til udstyr og forskellige streamingmuligheder end nogensinde før, fortæller Nikolaj Nielsen, som er direktør hos avXperten.
Det er nærliggende at konkludere, at den store stigning af henvendelser er direkte afledt af TV-krigen mellem YouSee og Discovery Networks, da YouSees kunder kan løse problemet med de mistede kanaler med et dplay-abonnement, hvor man får adgang til Discoverys kanaler, der kan streames og ses på fjernsynet ved hjælp af f.eks. en Chromecast eller et Apple TV.
-Vi tror helt klart på, at det vi oplever i kundeservice for tiden, hænger sammen med krigen mellem YouSee og Discovery. Det har fået kunderne til at tænke over og undersøge alternativer til TV-pakker. Vores kundeservicemedarbejdere er heldigvis godt rustet til at svare på de mange henvendelser. Men vi har af samme grund også lavet guides til opsætning af netop Chromecast og Apple TV på vores blog, så vores kunder kan komme i gang med at streame uden problemer, forklarer Nikolaj Nielsen yderligere.
Disse kanaler forsvinder fra YouSees sortiment
Ved årsskiftet ophører kontrakten mellem YouSee og Discovery Networks, og hvis du er YouSee-kunde betyder det, at du ikke længere kan se disse 11 kanaler:
- Kanal 4
- Kanal 5
- Kanal 6
- Canal 9
- Eurosport 1
- Eurosport 2
- Discovery Channel
- TLC
- Animal Planet
- Discovery Science
- Investigation Discovery
Du kan se mere information om, hvad aftalens ophør betyder for dig ved at gå ind på www.heltsort.dk
Hos avXperten vil man fortsætte med at svare på de mange henvendelser og hjælpe de kunder, som desværre er blevet taget til fange i hele konflikten.
-Hvis vores kundeservice ikke allerede var eksperter på de forskellige muligheder indenfor streaming, så er de det i hvert fald nu, fortæller Nikolaj Nielsen med et smil og afslutter:
-Vi er under alle omstændigheder klar til at besvare alle de henvendelser, der måtte komme fremadrettet. Om det så drejer sig om den tekniske opsætning af streamingudstyr eller at få et overblik over de forskellige muligheder inden for streamingstjenester, så er vi klar til at hjælpe.
Nøgleord
Kontakter
Nikolaj Nielsen
Adm. Direktør & Medejer
Nikolaj@avXperten.dk
Direkte: (+45) 31 45 67 00
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om avXperten
AvXperten.dk sælger forbrugerelektronik med hjemsted i Grenaa. Virksomheden har over 1.000 forsendelser om dagen og har normalt kun 50-100 opkald om dagen. Den typiske kunde for www.avxperten.dk er over 40, og selv om avxperten har forhandlet streamingudstyr i mange år, er efterspørgslen siden 1. oktober tiltaget betragteligt.
AvXperten drives af brødrende Nikolaj og Frederik Nielsen der til sammen ejer 100% af den dansk-baserede webshop.
Video med flere informationer, kan findes her: https://www.youtube.com/watch?v=9sWMyzfSWF4
Følg pressemeddelelser fra avXperten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.