YouSee klar med ny dokumentarserie om Superligaens tilblivelse

Superligaens slutspil er lige om hjørnet, og det samme er en helt ny dokumentarserie fra YouSee, der handler om selvsamme. ”Da Danmark blev Superliga” er historien om skiftet fra amatørisme til professionalisme i dansk fodbold. Fra dengang spillernes betaling var et måltid mad efter en kamp, fordi det blev set som uetisk og umoralsk at modtage penge for at dyrke sport, til spillerkontrakter blev introduceret og Superligaen blev født i 1991. En fortælling om udviklingen af professionel fodbold i Danmark, som mediedirektør i YouSee, Kim Poul Christensen, glæder sig til at præsentere seerne for.
”Da Danmark blev Superliga er den første dokumentarserie fra YouSee. Den fortæller historien om en dansk fodboldindustri, der har gennemgået en massiv revolution fra 1970’erne frem til i dag, som ikke før har været fortalt på tv. Jeg håber, at seerne vil tage godt imod dokumentarserien, som er fyldt med passion, humor og interessante anekdoter fra nogle af tidens største fodboldlegender,” fortæller Kim Poul Christensen og fortsætter:
”Serien er samtidig et skifte i strategisk retning for YouSee’s indholdsproduktion, der i endnu højere grad her henvender sig til kernemålgruppen for YouSee’s tv-kunder, som bl.a. er sportsglade danskere.”
Se traileren til den nye dokumentarserie her.
Fodboldstjernernes fortællinger
I dokumentarserien står kendte fodboldspillere, sportskommentatorer, direktører og klubtrænere frem for at fortælle deres rolle i og erindring om Superligaens tilblivelse, og hvordan den anses som et stykke historie, der fuldstændig revolutionerede turneringsstrukturen i toppen af dansk fodbold. Én af dem er Niels-Christian Holmstrøm, tidligere fodboldspiller, fodboldtræner og sportsdirektør i FC København.
”Superligaens historie er imponerende. Med den har vi løftet dansk topfodbold fra noget 5-øres professionalisme til en kæmpemæssig industri. Tilbage i min spillertid var der en stor udvandring af dygtige danske spillere til udlandet, fordi man simpelthen ikke kunne blive dygtig nok herhjemme. Der var en håbløs umoderne modstand over for at betale spillerne og tilpasse den danske fodboldscene til den internationale udvikling. Det har heldigvis ændret sig i dag, og det kan vi særligt takke Superligaen for.”
En anden af de medvirkende er Lynge Jakobsen, tidligere fodboldspiller, sportschef og sportsdirektør i AaB.
“Jeg husker stadig den dag, jeg skrev under på den første kontrakt i AaB. Den gav mig en årsløn på 18.000 kroner. Det var stort og kulminationen på en årrække, hvor forståelsen af, hvad dansk fodbold var og skulle være, havde gennemgået en massiv forandring. Mange mente, at penge i fodbolden ville være ødelæggende for sporten. Det blev i stedet det første spadestik til den Superliga, vi kender i dag.”
Serien består af tre afsnit, hvor afsnit 1 har særligt fokus på det historiske aspekt omkring skiftet fra amatørisme til professionalisme i dansk fodbold, mens afsnit 2 handler om rivaliseringen mellem Brøndby og FCK og afsnit 3 om de danske klubbers europæiske eventyr.
Om dokumentaren ”Da Danmark blev Superliga”
Igennem en unik blanding af arkivmateriale, nutidsreportage fra Superligaen og interviews med over 25 af de største navne i dansk fodbold, udfoldes den episke historie om, hvordan dansk klubfodbold har udviklet sig til en kæmpe milliardindustri.
- Dokumentaren får streamingpremiere hos YouSee d. 3. april og består af 3 afsnit á 50 min. varighed.
- Serien indeholder et datidslag (hovedhistorien) og et nutidslag.
- Medvirkende: Pernille Harder, Niels Christian Holmstrøm, Claus Borre, Per Frimann, Peter Kjær, Troels Bech, Kim Vilfort, Lynge Jakobsen, Jesper Møller, Mogens Krogh, Claus Thomsen, Kim Brink, Morten Bisgaard, Ulrik Pedersen, Thomas Pyndt, Peter Brüchmann, Flemming Østergaard, Hans Bjerg Pedersen, Ståle Solbakken, Lars Olsen, Claus Steinlein, Poul Erik Andreasen, Dan Hammer, Helge Sander, Per Nielsen, Jesper Jørgensen, Flemming Pedersen, Thomas Bælum, Jesper Hansen, Jacob Neestrup, Kevin Mensah og Gustav Isaksen.
- Produceret af Drive Studios
- Executive producere: Amalie Jensen, Kim Poul Christensen, Jonas Schmidt
Kontakter
Celina RazaviKommunikationskonsulent
Tlf:+45 2939 4246celra@nuuday.dkBilleder










Information om YouSee
Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Nu får YouSee og Telmore-kunder adgang til +100 radiostationer16.5.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
YouSee og Telmore-kunder har allerede ubegrænset adgang til millioner af musiknumre, men nu er musiktjenesterne klar til det næste skridt i samarbejde med mereRadio, som åbner op for 107 radiostationer i de velkendte apps YouSee Musik og Telmore Musik.
’Tinka’ er den mest streamede julesang hos YouSee Musik nogensinde1.12.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er officielt jul og med december følger julesange. Hos YouSee Musik topper ’Tinka’ hitlisten med så mange afspilninger, at den slår gamle klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden.
YouSee og Vios redder titusindvis af aarhusianere fra sort skærm 1. december25.10.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
YouSee sørger sammen med Vios for, at titusindvis af aarhusianere undgår sort skærm fra 1. december, efter Stofa i går mandag meddelte, at de vil opsige 40.000 kunder, der er medlem af den aarhusianske forening AFAA. AFAAs egen udbyder Vios har nemlig valgt YouSee som ny tv- og streamingpartner til at levere tv- og streamingtilbud til op mod 90.000 aarhusianske husstande. Fra 1. december vil YouSee og Vios levere grundpakken til alle medlemshusstande, der i dag modtager tv via tv-stikket, helt automatisk og gratis i december, mens de beslutter sig for, om de vil fortsætte med grundpakken eller vælge YouSees nye underholdningsprodukt YouSee Play som ren digital løsning.
YouSee og Sunday vender stærkt tilbage med tre splinternye specials27.9.2022 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nogle af årets helt store begivenheder, der er omdrejningspunktet i YouSee’s tre nye specials af den prisbelønnede serie ’Sunday’. Op til at kalenderen siger halloween, VM og nytår kan seerne nemlig glæde sig til et gensyn med blandt andet Melvin Kakooza, Lars Hjortshøj og Birthe Neumann, ligesom hver special byder på helt særlige biroller i skikkelse af blandt andre Kasper Hjulmand, Brian Lykke og Bodil Jørgensen. Jesper Rofelt har instrueret.
Ny Halloween-familieserie og børnebog vækker danske sagnvæsner til live14.9.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Halloween-fortællingen ’Felix og Åmanden’ udkommer som roman på Gyldendal den 29. september og som serie hos YouSee den 3. oktober, er det som en del af et samlet underholdningsunivers. Et univers, der på én gang ønsker at underholde og lære de danske børnefamilier noget om en del af den danske kulturarv, der er gået i glemmebogen. Det er forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, der står bag historien om Felix og Åmanden, og universet er skabt i et samarbejde mellem YouSee, Gyldendal og Nationalmuseet. Serien er optaget på Nationalmuseet og skriver bl.a. Noah Storm Otto, Esben Dalgaard og Mathilde Norholt på rollelisten, mens Christian Grønvall har instrueret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum