Ynglende ulve skal have fred og ro
29.4.2020 13:30:08 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

Igen i år har et ulvepar slået sig ned i Stråsø Plantage syd for Holstebro, og de forskere, der er ansvarlige for at overvågne ulven i Danmark, har nu vurderet, at hunulven er drægtig.
Ulven er en beskyttet art, og Naturstyrelsen indskrænker derfor i en periode frem til og med 15. august færdslen for besøgende i et afgrænset område af Stråsø Plantage, så de ynglende ulve kan få fred og ro. Sidste år blev færdslen indskrænket i samme område, efter at hvalpene var kommet til verden. Men da der er ekstra mange besøgende i naturen lige nu, hvor meget andet er lukket for at begrænse smitte med coronavirus, har Naturstyrelsen vurderet, at det er nødvendigt at indskrænke færdslen allerede nu:
- Alle er velkomne til fortsat at gå en tur i området, men af hensyn til de ynglende ulve skal man holde sig til bestemte skovveje i en del af Stråsø Plantage. Vi indskrænker færdslen allerede nu for at tage højde for den nuværende situation med ekstraordinært mange besøgende, siger skovrider Poul Ravnsbæk fra Naturstyrelsen Vestjylland.
Stråsø Komplekset er et af landets største sammenhængende naturområder med skov og hede på i alt 5.200 hektar, hvoraf det område, hvor besøgende i den kommende tid skal holde sig til de anviste skovveje, udgør omkring 275 hektar. Afgrænsningen bliver markeret med skilte ude i området.
- Det er tydeligt, at ulvene har kastet sin kærlighed på et bestemt område, og i Stråsø Plantage er der rigtig god plads til både dyr og mennesker. Ulven er fredet og underlagt den strengeste beskyttelse i EU, og det indebærer blandt andet, at vi er forpligtet til at sikre, at den ikke bliver forsætligt forstyrret - og særligt i yngletiden, siger Poul Ravnsbæk.
Det er forskere fra Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum Aarhus, der er ansvarlige for at overvågne ulven i Danmark på vegne af Miljøstyrelsen.
Yderligere information:
Skovrider Poul Ravnsbæk, Naturstyrelsen Vestjylland, tlf. 20304340, e-mail: pra@nst.dk
Billeder


Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Rune Juelsborg Karsten bliver ny skovrider i Sønderjylland6.10.2026 10:51:05 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har ansat Rune Juelsborg Karsten som ny skovrider i Naturstyrelsen Sønderjylland. Han tiltræder 1. november 2026 og afløser skovrider Inge Gillesberg, der går på pension efter 29 år som skovrider i Naturstyrelsen.
Første skridt mod ny stor skov ved Roskilde er taget29.9.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny skov på 700 hektar er på vej ved Gadstrup syd for Roskilde, hvor Naturstyrelsen har købt den første bid landbrugsjord. I samarbejde med Roskilde Kommune og HOFOR kan arbejdet med at gøre skoven til virkelighed for alvor begynde.
Rekordinteresse for shelters: En nat i naturen kalder18.8.2026 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at overnatte i naturen vokser. Det viser nye tal for shelter-bookinger fra Naturstyrelsen, der sammen med Friluftsrådet, Det Danske Spejderkorps og Ungdomsringen inviterer til Nat i Naturen i hele landet d. 5.-6. september.
Ny SMS-tjeneste skal hjælpe Naturstyrelsen med at regulere problemulv11.8.2026 16:36:14 CEST | Pressemeddelelse
Borgere i reguleringsområdet i Houstrup i Vestjylland vil nu kunne sende SMS’er direkte til styrelsen, når de møder ulve, der har mistet deres naturlige skyhed. Naturstyrelsen opretter en SMS-tjeneste, der skal hjælpe med at lokalisere og regulere problemulven i området.
Naturstyrelsen opkøber 500 hektar jord til stort klima-lavbundsprojekt2.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har nu samlet opkøbt 1.100 hektar jord i området ved Stauning-Skjern-området. Dermed tager klima-lavbundsprojektet Pumpestation Nord et afgørende skridt fremad, og næste fase med jordfordeling og myndighedsarbejde kan gå i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
