Alle skal stadig overholde de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for at forebygge smittespredningen af COVID-19.

Dørene på plejecentrene vil fortsat være låst for at beskytte borgere og medarbejdere mod smitte. Medarbejderne vil være behjælpelige med at åbne dørene for besøgende og vejlede dem i korrekt håndhygiejne. De vil også kunne hjælpe med udlevering af visir, og de vil vejlede om hensigtsmæssig færden på plejecentret. 

Besøg skal foregå i borgerens lejlighed eller udenfor.

Der er ikke længere begrænsning på, hvor mange forskellige besøgende der må komme, hvilke tidspunkter man må komme og lignende, ligesom der ikke længere skal bookes tid før besøget.

I forbindelse med den generelle åbning af samfundet, herunder færdsel på plejecentrene, må vi forvente, at risikoen for smitte øges. Medarbejderne passer derfor fortsat godt på borgerne og sig selv ved stadig at overholde de udstukne retningslinjer om brug af værnemidler, god håndhygiejne og ekstra desinfektion af kontaktpunkter.