Yderligere åbning af tilskueridrætten sker ansvarligt
Udsigten til tomme tribuner, slukørede fans og frustrerede frivillige ildsjæle er med aftenens beslutning om at udvide den såkaldte superligaordning foreløbig manet til jorden.
Fremover kan klubber, foreninger og forbund på tværs af idrætsgrene have mere end 500 tilskuere til deres arrangementer – og det kommer naturligvis til at ske inden for ansvarlige rammer.
Den politiske aftale vækker både lettelse og glæde hos Danmarks største idrætsorganisation, DIF.
”Jeg vil gerne takke politikerne bag aftalen for den tillidserklæring, de viser os. Det har kæmpe betydning for vores ligaer og forbund, som arrangerer fx mesterskaber og turneringer, at der kan lukkes flere tilskuere ind – ikke kun i de professionelle ligaer, men i idrætten bredt set. Der kommer liv på lægterne, motivation til de frivillige og styrke til de fælles oplevelser” fastslår Morten Mølholm Hansen, adm. direktør i DIF.
Han understreger, at idrætten gennem hele corona-perioden har fulgt myndighedernes retningslinjer og har taget ansvar på både bredde- og eliteniveau.
”Vi vil fortsat gøre vores yderste for at agere ansvarligt og har gennem længere tid forberedt os på håndteringen af en øget tilskuermængde. For de store ligaer og forbunds vedkommende er der bl.a. udarbejdet udførlige sundheds- og sikkerhedsplaner, som klubber og forbund skal efterleve, når de skal afvikle deres kampe og mesterskaber” siger Morten Mølholm Hansen.
Han nævner også, at det i høj grad er muligt at styre ’publikumsrejsen’ – lige fra indgangsforholdene og siddepladser i sektioner til adgangen til toiletter og boder. Et andet eksempel er fokus på den vigtige smitteopsporing. Dét handler fx om at have kontaktoplysninger på tilskuerne, så de hurtigt kan kontaktes og isoleres, hvis der konstateres et smittetilfælde.
Glæde i klubberne
Blandt dem, som har ventet i spænding på de afsluttende politiske forhandlinger, er klubberne i den bedste danske ishockeyrække, Metal Ligaen.
”Vi glæder os over det positive budskab og muligheden for at spille ishockey med flere tilskuere i vores arenaer. Vores store fanskare har ventet tålmodigt på at komme til ishockey igen og har opført sig forbilledligt til de foreløbige træningskampe op til sæsonen”, siger direktør for Danmarks Ishockey Union, Ulrik Larsen.
”Nu forestår et stort og grundigt arbejde med at få gjort arenaerne klar til et større indryk af tilskuere. Vi vil i samarbejde med klubberne gøre alt for at få taget de nødvendige hensyn. Tilskuernes sundhed og sikkerhed står øverst på vores dagsorden, og vi er taknemlige for den tillid, vi har fået”, tilføjer han.
Flere forhandlinger forude
Udmøntningen af den politiske aftale fra fredag den 28. august er endnu ikke slut. Forude venter sektorpartnerskabsforhandlinger om bl.a. undtagelser for det generelle forsamlingsforbud i forbindelse med idræts- og foreningsarrangementer.
DIF deltager i de vigtige drøftelser og vil fortsat arbejde for yderligere lempelser og for at mindske corona-konsekvenserne for sine næsten 2 millioner medlemmer og 9.000 foreninger.
Bag aftenens aftale står regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet.
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:43262025 / 21663774mmh@dif.dkBritt SpangsbergKommunikations- og HR-chef
Tlf:21536144bsb@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
AP Pension og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 202510.10.2025 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen AP Pension og DIF’s Årets Idrætsforening 2025. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2025-show i Herning.
Ny liste: Skive er Danmarks bedste idrætskommune - igen7.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op til det kommende kommunalvalg har Danmarks Idrætsforbund (DIF) undersøgt idrættens rammer og vilkår i landets kommuner. For anden gang i træk ender Skive Kommune øverst, mens Vesthimmerland og Herning følger lige efter.
Stor hyldest til Poul-Erik Høyer3.10.2025 20:01:48 CEST | Pressemeddelelse
OL-guldvinder, idrætspolitiker og medlem af Sportens Hall of Fame Poul-Erik Høyer er blevet tildelt DIF’s ærestegn.
Dansk Padel Forbund optaget i DIF3.10.2025 19:47:26 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2026 bliver Dansk Padel Forbund officielt optaget som det 63. forbund i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Den historiske optagelse blev vedtaget af et stort flertal på DIF’s årlige budgetmøde.
Ny indsats: DIF undersøger nye typer af frivillige3.10.2025 09:55:32 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Spar Nord Fonden skal DIF i samarbejde med landets idrætsforeninger tilpasse både opgaver og tilbud til en ny type af frivillige. Indsatsen skydes i gang med en stor konference 25. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum