Mission Øst

Yasmin redder liv i sin egen flygtningelejr

Del
Yasmin har boet i en flygtningelejr i Bangladesh hele sit liv. Nu er hun engageret som sundhedsarbejder og forebygger livstruende sygdomme blandt andre rohingyaer i lejren.
- Jeg ønsker at hjælpe andre med den uddannelse, jeg har, siger Yasmina. Foto: Medical Teams International
- Jeg ønsker at hjælpe andre med den uddannelse, jeg har, siger Yasmina. Foto: Medical Teams International

Yasmin er en kvik, engageret ung kvinde, der brænder for at hjælpe andre mennesker. Som sundhedsarbejder i flygtningelejren Nayapara i Bangladesh er hun en del af et større team, der besøger over 1.000 rohingya-familier om ugen.

Hun er selv fra Myanmars forfulgte rohingya-minoritet. Hendes far flygtede fra Myanmar til Bangladesh allerede i begyndelsen af 1990’erne. Derfor har Yasmin levet hele sit liv i flygtningelejren. Men hun forholder sig ikke passiv. Tværtimod er hun som sundhedsmedarbejder med til at redde mange menneskeliv i sit eget lokalmiljø.

Sundhedsteamet drives af Mission Østs samarbejdspartner Medical Teams International og oplyser de fordrevne rohingya-flygtninge om hygiejne og hjælper med at forebygge udbrud af livsfarlige epidemier i den tætbefolkede lejr.

Forebygger smitte og sygdomme i lejren

Siden august 2017 har næsten 700.000 rohingyaer søgt tilflugt i Bangladesh, hvor størstedelen af dem har slået sig ned i overfyldte lejre. Titusinder af flygtninge bor i Nayapara-lejren. Risikoen for livstruende epidemier er enorm, især nu, hvor monsunregnen begynder. Mission Øst forebygger livsfarlige sygdomme gennem Medical Teams International, der opretter sundhedsklinikker, laver vaccinationsprogrammer og lærer flygtninge som Yasmin at oplyse om hygiejne blandt lejrens beboere og uddele sæbe og midler mod diarré.

”Jeg ønsker at hjælpe andre med den uddannelse, jeg nu engang har – at være sundhedsarbejder giver mig mulighed for at gøre netop det,” siger den unge kvinde.

Forbereder sig på at blive lærer

Det stod ellers ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle komme langt. Yasmins far døde pludselig, da han var rejst til Malaysia for at arbejde. Det betød, at Yasmin og hendes fire søskende ikke længere kunne betale for deres skolegang. ”Han døde, og mit håb døde med ham,” siger hun.

Men da Medical Teams International oprettede et sundhedsprogram for flygtningene i Nayapara-lejren, var Yasmin ikke i tvivl om, at hun ville være en del af det.

Som de andre lokale sundhedsarbejdere, Mission Østs samarbejdspartner har oplært, får hun en beskeden løn for sit arbejde. Og nu sparer hun op for at kunne vende tilbage til skolebænken. Hun vil nemlig selv være lærer en dag - og som sundhedsarbejder i sin egen flygtningelejr får hun allerede nu øvet sig på lærergerningen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

- Jeg ønsker at hjælpe andre med den uddannelse, jeg har, siger Yasmina. Foto: Medical Teams International
- Jeg ønsker at hjælpe andre med den uddannelse, jeg har, siger Yasmina. Foto: Medical Teams International
Download
Yasmin har levet hele sit liv i flygtningelejren. Nu er hun sundhedsmedarbejder i lejren. Foto: Medical Teams International
Yasmin har levet hele sit liv i flygtningelejren. Nu er hun sundhedsmedarbejder i lejren. Foto: Medical Teams International
Download

Links

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international nødhjælps- og udviklingsorganisation grundlagt i Danmark. Vi arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at organisere og hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Bangladesh, Irak, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard. 

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye