Globenewswire

XPeng European Holding B.V

Del
Nu åbner XPENG Copenhagen Experience Store

COPENHAGEN, April 11, 2022 (GLOBE NEWSWIRE) -- Elbilproducenten XPENG åbner sin første Experience Store i Danmark. Det er virksomhedens tredje showroom i Europa. XPENG P5 bliver XPENG's første model på det danske marked, og bilen kan også opleves i den danske Experience Store sammen med den flyvende prototype XPENG X2.

XPENG, en af de førende elbilproducenter, fejrede d. 9. april åbningen af sin Experience Store i Danmark. XPENG Experience Store i Axel Towers er centralt placeret i København og er virksomhedens tredje showroom i Europa efter virksomhedens seneste åbninger i Haag og Stockholm. Over 80 gæster var inviteret til at deltage i åbningsarrangementet d. 8. april, bl.a. repræsentanter fra lokale brancheforeninger, samarbejdspartnere, medier og kunder, der allerede har reserveret deres XPENG P5.

Brian Gu, Vice Chairman og President I XPENG udtalte til åbningen, "at åbne en XPENG Experience Store i hjertet af København er en milepæl i vores globale mål for ekspansion, og åbningen repræsenterer et stort skridt i vores ambition om at blive førende på europæiske elbil-markeder. Som et nyt og hurtigt voksende brand er vi fast besluttet på at ville bringe en række tilgængelige og unikke mobilitetsløsninger til hele Danmark."

XPENG Experience Store ligger i stueetagen i nybyggede Axel Towers, som også er nabo til det ikoniske Tivoli. I det elegante og rummelige lokale kan besøgende få en virkelig fornemmelse af XPENG P5 og XPENG P7. Derudover er XPENG X2 - XPENG's elektriske, flyvende bilprototype— også udstillet i en begrænset periode. Fra dag et vil XPENGs produktspecialister stå klar i XPENG Experience Store til at besvare spørgsmål og sikre, at alle besøgende får mest muligt ud af deres oplevelse.

XPENGs adm. direktør i Danmark Jens Olsen udtalte, "Jeg mener, at vi ikke kunne have valgt en bedre placering til vores Experience Store. Axel Towers giver os mulighed for at vise XPENG som et globalt brand i et land, hvor vi hylder de innovative, detaljeorienterede og bæredygtige løsninger. De sidste to dage har interessen været overvældende, og huset har været fyldt med nysgerrige og spændte gæster, der har været med til at skabe en elektrisk atmosfære. Det bedste er, at dette kun er begyndelsen, og jeg er sikker på, at XPENG Experience Store vil få mange besøgende."

XPENG tror på, at biler ikke skal udelukkes fra de store byer i fremtiden, og åbningen af butikker på tværs af europæiske storbyer, herunder København, understøtter virksomhedens holdning. Nye biler skal dog leve op til og være bedre end tidens krav om grøn mobilitet, samtidig med at de fremadrettet bidrager til mere effektive offentlige og private initiativer på bilområdet. Med etableringen i Danmark har XPENG også som mål at give den danske befolkning rene, innovative og forureningsfrie biloplevelser i de kommende generationer.

XPENG P5 er den første model fra XPENG, der bliver tilgængelig på det danske marked. Der kan reserveres online på XPENGs website. Mere information er tilgængelig på XPENG Danmarks hjemmeside, hvor man også kan reservere P5: heyxpeng.com/dk/.

Hent billeder til fri afbenyttelse og i høj opløsning her.

Besøg XPENGs danske hjemmeside her: heyxpeng.com/dk/

For at holde dig opdateret om XPENGs europæiske forretning og seneste udvikling, følg:

Medieinformation:

Hvis du gerne vil tale med vores landekontor, så kontakt venligst: Joachim Vishart Hummel-Gryholm, joachim.gryholm@xiaopeng.com

Om XPENG
XPENG Motors er en førende teknologivirksomhed, der designer, udvikler, producerer og markedsfører intelligente elektriske køretøjer, der er toneangivende inden for skiftet til intelligent transport med prioritering af brugerne, da vi mener, at teknologi skal være intelligent, nyttig og personlig. Vi bestræber os på at gøre brugeroplevelser og glæden ved transport bedre i hverdagen.

XPENG fokuserer kraftigt på intern forskning og udvikling samt intelligent fremstilling, hvor mere end 40 % af de ansatte arbejder med R&D. Selskabet producerer sine køretøjer på egne fabrikker. For at kunne levere den bedste kundeoplevelse udvikler XPENG selv sine full-stack Advanced Driver Assistance System (XPILOT) og sit intelligent in-car operativsystem (Xmart OS). Derudover udvikles alle drivlinjer og hele den elektroniske arkitektur også samme sted.

XPENG har hovedkontor i Guangzhou i Kina, og afdelinger i Beijing, Shanghai, Silicon Valley og San Diego. I 2021 etablerede XPENG sit europæiske hovedkvarter i Holland, og andre kontorer er succesfuldt blevet grundlagt i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.

For mere information, besøg XPENG GLOBAL: www.heyxpeng.com

Photos accompanying this announcement are available at:

https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/cb3fb02f-3753-4317-bdaf-7efc9eb82134

https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/50cc48aa-6f0b-431c-8a7b-09a266ee502d

For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra ml.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Information om Globenewswire

Globenewswire
Globenewswire
Denmark & Iceland


+45 89 88 2046http://globenewswire.com
DK
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye