Kræftens Bekæmpelse

XHALE er blandt verdens bedste apps

Del

XHALE, Kræftens Bekæmpelses rygestop-app til unge, har vundet en international digital pris. Det skete, da appen forleden løb med sejren i kategorien ’Health and Wellbeing’ ved årets ’World Summit Award’.

Næsten 17.000 personer har i 2016 startet et rygestop i appen XHALE fra Kræftens Bekæmpelse. Dermed er de ét skridt nærmere et liv uden tobak. Nu har eksperter vurderet, at appen er blandt verdens bedste sundhedsapps og tildelt XHALE en World Summit Award (WSA) i kategorien ’Health and Wellbeing’.

- Det er fantastisk, at verden har fået øjnene op for vores app. Det er en kæmpe anerkendelse at få. Det bedste er dog, at brugerne er glade for appen, og at den hver dag hjælper unge til at blive røgfri, siger projektleder i Kræftens Bekæmpelse, Caroline Lyng Brandt.

Blandt verdens bedste

World Summit Award under FN er en international digital konkurrence, der uddeler priser til de mest kreative og interaktive apps i en række kategorier. XHALE blev indstillet til konkurrencen af Kulturministeriet og sammen med omkring 400 apps fra hele verden bedømt af en international jury. Kræftens Bekæmpelse har allerede i 2003 vundet en WSA for appen ’Liv med Kræft’, der kan hjælpe kræftpatienter og pårørende med at holde styr på deres kræftforløb.

Om app’en XHALE

XHALE byder blandt andet på videoer med kendte rygestop-ambassadører, coachende videoer fra uddannede rygestoprådgivere, stopplaner og motiverende beskeder. Derudover er der masser af øvelser og gode råd til at klare et rygestop. Undervejs i forløbet kan man f.eks.:

  • Holde øje med hvor mange penge man har sparet ved ikke at købe smøger.
  • Blive opdateret på de ting, der sker med kroppen i løbet af et rygestop.
  • Blogge med andre unge, som er i gang med et rygestopforløb.

Appen ligger klar til download på IOS- og android-telefoner og kan hentes gratis i Google Play og AppStore.

Læs mere på www.xhale.dk 

Se film om XHALE

Nøgleord

Kontakter

Caroline Lyng Brandt, projektleder i Kræftens Bekæmpelse, 35 25 76 80

Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Tiden læger ikke alle sår, når mor eller far dør18.1.2018 06:00pressemeddelelse

I Danmark oplever 38.000 børn under 18 år hvert år, at deres far eller mor bliver indlagt med en livstruende sygdom – og cirka 2.000 børn mister en forælder. Undersøgelser viser, at hele 98 pct. af alle danske folkeskoler har en sorghandleplan, og at viljen til at støtte de sorgramte børn er til stede hos både lærerne og ledelsen. Alligevel er det på tide at tage nye skridt i skolernes samarbejde med de sorgramte børn, mener Kræftens Bekæmpelse og Egmont Fonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum