YouSee

Xee kimer julen ind med julespecials fra prisbelønnede danske serier

Del
December måned på Xee byder på vaskeægte julestemning og et glædelig gensyn med masser af velkendte ansigter. Med særlige julespecials fra både ’29’ og ’Sunday’ sparker Xee julen i gang med masser af hyggelig juleunderholdning.
Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og på Xee er der allerede lagt op til en hyggelig måned i julens tegn. I år har Xee sørget for, at julen kan skydes i gang med hele to julespecials af de danske serier, ’29’ og ’Sunday’. De nye julespecials er inspireret af den engelske tv-branche, hvor der er en lang tradition for, at de meste sete serier får deres egen julespecial.

“Jeg glæder mig til at se, om danskerne også vil tage denne hyggelige tradition til sig," siger Linda Etgar, der er ansvarlig for de danske produktioner hos Xee. Hun understreger også, at seerne roligt kan glæde sig til at følge både Sunday (Melvin Kakooza) og Jesper og Julie, når de løber ind i alverdens kaotiske juletraditioner i hver deres julespecial på Xee.

29 – julespecial
Efter fire sæsoner af ’29’ kommer der nu et særligt juleafsnit af den prisvindende tv-serie. Julen er hjerternes fest, og juleaften samles hele familien omkring det pyntede juletræ, den fede julemad og det vilde gaveræs. En festdag uden lige – eller sådan var det i hvert fald, da man var barn. I den særlige julespecial af 29 skal Julie (Julie Rudbæk) og Jesper (Jesper Zuschlag) for første gang holde jul sammen som forældre, men hvordan holder man den helt perfekte jul, når hver side af familien har sine egne faste juletraditioner?

Se med mandag den 7. december klokken 21 eller stream afsnittet allerede fra tirsdag den 1. december for at finde ud af, hvordan Julie og Jesper tackler julestress, interne familiekonflikter og dét at skulle holde den helt perfekte jul.

Se traileren til juleafsnittet af ’29’.

Sunday – julespecial
Julen er ikke kun en svær tid for Julie og Jesper. I en særlig julespecial af Xees mest sete danske serie, ’Sunday’, følger man Sunday og hans mislykkede juleplaner gennem to særafsnit. Sundays planer om at holde jul hjemme i Kenya går i vasken, og Sunday må derfor blive i Fredericia hen over julen. Her får han prøvet kræfter med danske juletraditioner, da han sammen med Jørgen laver julekonfekt og ikke mindst står for at tilberede sin egen version af en dansk julemiddag til Frederik og familien.

Julen bliver desuden af den dramatiske slags, idet Sunday sammen med Jørgen bryder ind i en bedemandsforretning og ender i en politijagt på tandem, mens Frederik og familien på samme tid møder en utrolig irriterende Falckmand, spillet af Martin Høgsted.

Det første juleafsnit af Sunday har premiere den 14. december kl. 21.30, mens andet afsnit har premiere den 21. december kl. 21.30 på Xee. Begge afsnit kan selvfølgelig også streames.

Se trailer til Sunday julespecials

Om Xee’s julespecials

  • Juleafsnittet af ’29’ kan streames allerede fra den 1. december, og afsnittet vises på Xee den 7. december kl. 21.
  • Alle fire sæsoner af ’29’ kan streames på Xee.
  • Medvirkende i ’29’-julespecial: Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag, Ann Hjort, Kristian Halken, Mette Horn, Christoffer Prisholm Højgaard, Morten Hauch-Fausbøll, Camille-Cathrine Rommedahl.
  • Første afsnit af ’Sunday’ julespecial vises på Xee den 14. december kl. 21.30, og andet afsnit vises den 21. december kl. 21.30.
  • Alle tre sæsoner af ’Sunday’ kan streames på Xee.
  • Medvirkende i juleafsnittene af ’Sunday’: Melvin Kakooza, Thue Ersted Rasmussen, Anders Brink Madsen, Birthe Neumann, Kurt Dreyer, Per Teglhus, Rikke Bilde, Nadia Kvist, Thor Vestergaard Gotfredsen og Martin Høgsted.

Billeder

Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen
Download
Foto: Kenneth Nguyen
Foto: Kenneth Nguyen
Download
Foto: Per Arnesen
Foto: Per Arnesen
Download
Foto: Benjamin Kirk
Foto: Benjamin Kirk
Download

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye