X Factor-finalister kommer til Billund
7.6.2022 06:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse

Det bliver stort, når flere tusinde børn kommer til Billund for at kæmpe om guldet til dette års Skole OL Finale. I den forbindelse vil Billund Kommune gerne udvide OL-festen, så alle borgere i kommunen kan tage del i fejringen, se den olympiske by og komme i den helt rette OL-stemning.
Derfor inviteres alle borgere i kommunen med til Folkefesten. En fest med koncerter, street food, gadeteater og meget mere. Folkefestens helt store koncertnavne er Tina og Kári, som kom helt til finalen i dette års udgave af X Factor. De kan opleves på scenen torsdag den 16. juni, og de glæder sig begge til besøget i Børnenes Hovedstad. Billund Kommune håber, at mange tager turen til Billund for både at se X Factor stjernerne, men også for at samle sig om årets største begivenhed.
”Skole OL Finalen er for alle, og mit største håb er, at vi med finalen kan samle byens borgere. Ikke kun for at holde en fest og heppe på de mange deltagende børn, men for at dele stoltheden og glæden ved at Billund Kommune er værter for så stort et event som Skole OL Finalerne,” fortæller borgmester Stephanie Storbank.
MGP-stjerner og lokale kulturtalenter gæster også Folkefesten
Det er ikke kun X Factor-stjernerne Tina og Kári, der står på plakaten til Folkefesten. De tidligere MGP–deltagere fra 2021, Emilie og Mikkel, kommer også og optræder på Byens Plads onsdag den 15. juni. Derudover leverer Alligator Swingband og Sun Brothers også musik og festlig stemning. Fairytales, Sherif Haps, DyneMike, Det Flyvende Teater og UngBillund Street kan man også opleve i løbet af Folkefesten, ligesom det er muligt at prøve flere af Skole OL’s side events. Der er med andre ord underholdning for enhver smag.
Som den sidste prik over i’et kommer også kendte lokale talenter som LEGOLAND Billund Garden, Kulturskolen og Billund Pigekantori. Der er ingen tvivl om, at der med programmet er lagt op til den helt store fest, hvor sulten kan stilles fra en af byens mange caféer og/eller fra foodtrucks på Byens Plads. Folkefesten er for hele familien – kom og vær med!
Hele programmet for Folkefesten kan ses på www.billund.dk/folkefesten.
Nøgleord
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


