WWF Verdensnaturfonden

WWF vil redde truede elefanter med GPS-halsbånd

Del
Halsbånd på truede elefanter skal stoppe massivt krybskytteri i Tanzania. Regeringen og WWF udstyrer hele 60 elefanter med GPS-halsbånd for at beskytte de truede dyr. Det er landets hidtil største indsats for elefanter med brug af GPS-halsbånd.
En elefant er ved at få et GPS-halsbånd på. Det er en stor aktion, der kræver deltagelse af både rangers, dyrlæger og bevæbnede vagter. Foto: Rob Beechey/WWF
En elefant er ved at få et GPS-halsbånd på. Det er en stor aktion, der kræver deltagelse af både rangers, dyrlæger og bevæbnede vagter. Foto: Rob Beechey/WWF

Selous vildtreservat i Tanzania er et af verdens største dyrereservater og var for få årtier også hjemsted for en af klodens største elefantbestande. Men massivt krybskytteri har udryddet 90 procent af bestanden på blot 40 år. I 1976 var der 110.000 elefanter i Selous – i dag er der kun 15.000 tilbage.

For at beskytte de sidste elefanter i Selous bedre er Tanzanias regering sammen med WWF nu i gang med at sætte GPS-halsbånd på 60 elefanter. Det er den største indsats af sin slags nogensinde i Tanzania.

Selous dækker et landområde, der er større end hele Danmarks areal, så GPS-senderne skal hjælpe med at skabe et overblik over, hvor dyrene befinder sig, og på den måde vil elefanterne være bedre beskyttet imod krybskytterne.

Via halsbåndene kan reservatets rangers og parkpersonale nemlig følge elefanterne og de flokke, de færdes i. Dataene hjælper personalet med at forudsige elefanternes bevægemønstre og dermed risikoen for at møde en krybskytte. Samtidig bliver personalet alarmeret, hvis nogle af elefanterne er på vej ind i en af de omkringliggende landsbyer. På den måde kan konflikter med lokalbefolkningerne afværges.

”Det er dybt frustrerende at være vidne til den massive nedslagtning af elefanter, som finder sted hver eneste dag. Verden mister hvert år 20.000 afrikanske elefanter til krybskytteri. Det er et rystende tal, og derfor skal vi hele tiden tage nye og bedre midler i brug for at komme krybskytteriet til livs - halsbåndene er et af dem”, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.

Det er ikke nemt at sætte halsbånd på de store dyr. Hver aktion er nøje planlagt og udført i samarbejde mellem dyrlæger, rangers og bevæbnede vagter, som sørger for at elefanten ikke bliver offer for rovdyr, mens den er under bedøvelse.

FAKTA

  • Halsbåndene som koster omkring 6.000 dollars stykket – altså ca. 36.000 kroner – er betalt af WWF.
  • Afrikas bestand af elefanter bliver ved med at skrumpe – også selvom antallet, der bliver dræbt af krybskytter har været svagt faldende de seneste år. På trods af at det lykkes at beslaglægge flere og flere elfenben, er elefant-stødtænder fortsat et af de mest efterspurgte produkter på de illegale markeder, der handler med truede dyr.
  • WWF arbejder sammen med Tanzanias regering i en såkaldt Zero Poaching-strategi. Arbejdet omfatter ikke kun GPS-halsbånd, men bl.a. også opsporing af krybskytte-aktiviteter og tilholdssteder, uddannelse af flere rangers og retsforfølgelse af krybskytter.
  • I 2014 satte UNESCO Selous på sin liste over verdensarv, som er i fare – netop på grund af krybskytteriet på reservatets dyr.

Nøgleord

Kontakter

Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg træffes via pressechef Cecilie Weinholt på 3176 1200 eller c.weinholt@wwf.dk

Billeder

En elefant er ved at få et GPS-halsbånd på. Det er en stor aktion, der kræver deltagelse af både rangers, dyrlæger og bevæbnede vagter. Foto: Rob Beechey/WWF
En elefant er ved at få et GPS-halsbånd på. Det er en stor aktion, der kræver deltagelse af både rangers, dyrlæger og bevæbnede vagter. Foto: Rob Beechey/WWF
Download
60 elefanter i Tanzanias vildtreservat, Selous, får GPS-halsbånd på af WWF og Tanzanias regering. De skal beskytte dem imod krybskytteri. Der er kun 15.000 elefanter tilbage i Selous. Foto: Rob Beechey/WWF

Massivt krybskytteri har udryddet 90 procent af bestanden af elefanter i vildtreservatet Selous på blot 40 år. I 1976 var der 110.000 elefanter i Selous – i dag er der kun 15.000 tilbage. Foto: Rob Beechey /WWF

Information om WWF Verdensnaturfonden

WWF Verdensnaturfonden
WWF Verdensnaturfonden

Om WWF Verdensnaturfonden

WWF har kontorer i 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF’s stærke position gør, at vi spiller en væsentlig rolle, når beslutninger skal tages globalt som nationalt. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen.

WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af World Wide Fund for Nature.

Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye