World Intellectural Property Organization (WIPO) udnævner ny generaldirektør

Efter 12 år på posten stopper australske Francis Gurry til september som generaldirektør for FN-organisationen World Intellectual Property Organization (WIPO). Francis Gurry overlader stafetten til Daren Tang fra Singapore, der som ny generaldirektør nu skal sætte en klar vision for det internationale arbejde med immaterielle rettigheder som patenter og varemærker.
”Der er tale om en betydningsfuld post i FN-systemet. Generaldirektøren er med til at sætte rammerne for verdenshandlen, og hans beslutninger kan have stor betydning for den moderne økonomi. Patenter, varemærker og designrettigheder udgør grundforudsætningen for vækst, eksport og skalering, da rettighederne giver virksomheder eneret til deres produkt. Til gengæld skal virksomhederne offentliggøre de tekniske detaljer ved deres opfindelse til inspiration for andre, og på den måde er opfindelserne med til at drive udviklingen fremad samt skabe værdi for både virksomheden og for samfundet,” siger Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Han bemærker samtidig, at det er en meget speciel periode nu, hvor den nye generaldirektør sætter sig i stolen:
”Lige nu befinder vi os i en helt ny situation med den globale corona-pandemi. Det bliver derfor meget interessant at følge, hvilken strategi og vision Daren Tang bringer med ind i organisationens internationale arbejde med immaterielle rettigheder”.
Om den kommende rolle siger Daren Tang selv i en pressemeddelelse fra WIPO:
”Jeg takker oprigtigt alle medlemsstater for deres støtte og tillid til at betro mig dette enorme ansvar i disse hidtil usete tider. Corona-pandemien har skabt megen elendighed og bragt verden i en tilstand, der minder os om vores fællesskab. Mere end nogensinde er WIPO nødt til at støtte vores opfindere, innovatører og skabere, som alle spiller en kritiske rolle i at hjælpe os med at overvinde denne alvorlige pandemi, hvad enten det drejer sig om at finde en kur mod virussen eller lade os blive forbundet via teknologi eller løfte vores humør i denne udfordrende tid.”
Daren Tang er udvalgt blandt i alt ni kandidater til posten. Patent- og Varemærkestyrelsen har på vegne af Danmark deltaget i valgprocessen, der i løbet af foråret er afviklet i WIPO’s såkaldte Koordinationskomité. Valget af Daren Tang som kandidat blev endeligt konfirmeret gennem en hidtil uset skriftelig procedure, da WIPO på grund af den globale corona-pandemi var nødsaget til at annullere fysiske møder. Normalt ville kandidaturet blive konfirmeret på en ekstraordinær generalforsamling.
Daren Tang indtræder den 1. oktober 2020 i stillingen som generaldirektør for en seksårig periode.
Om WIPO
World Intellectual Property Organization (WIPO) er FN’s specialorganisation for intellektuelle ejendomsrettigheder. WIPO er en international organisation, der administrerer og udvikler de internationale konventioner og aftaler inden for immaterialret. WIPO står blandt andet for behandling af konkrete ansøgninger, politikudvikling, formidling af information på området og samarbejder inden for immaterielle rettigheder. WIPO blev etableret i 1967 og er brugerfinansieret.
Kontakter
Tine Heide ThomsenKommunikationschef
Tine er Kommunikationschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Ring til Tine, hvis du vil i kontakt med Patent- og Varemærkestyrelsen.
Billeder

Information om Patent- og Varemærkestyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.
Følg pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen
Få ægte varer med hjem: Undgå kopivarer på ferien25.6.2025 08:29:22 CEST | Pressemeddelelse
Når danskerne drager på ferie i udlandet, er shopping ofte en del af oplevelsen. Billige mærkevarer kan virke fristende, men vær opmærksom: Kopivarer kan udgøre en risiko for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire råd til, hvordan du kan spotte og undgå kopivarer, så du kun bringer ægte ferieminder med hjem.
Norsk energiløsning kåret som årets nordiske innovation10.4.2025 17:13:48 CEST | Pressemeddelelse
Nordic Innovation Award blev den 10. april uddelt for første gang i København, og den norske virksomhed Cartesian løb med prisen for deres banebrydende innovation.
Dansk innovation ligger helt i top!25.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vestas, Novozymes og Danmarks Tekniske Universitet har leveret de største bidrag til, at Danmark kan indtage en europæisk fjerdeplads målt på antallet af patentansøgninger per indbygger sidste år. Det er første gang, et universitet indtager en tredjeplads på top-10 listen blandt de største og mest patentaktive virksomheder i Danmark. VKR Holding er i år for første gang med på listen.
Danske virksomheder er vilde med populær patentordning2.12.2024 10:18:31 CET | Pressemeddelelse
215 danske virksomheder har i denne omgang søgt Erhvervsministeriets ordning om tilskud til at søge patent på deres idé. Én af de virksomheder, der har haft gavn af ordningen, er Frederikshavn-virksomheden Decubimax, som har udviklet en trykaflastende sårbandage.
Sådan undgår du at købe kopivarer på ferien10.7.2024 09:20:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere shopper på ferien i udlandet. Her kan billige mærkevarer være fristende, men pas på: Kopivarer kan være farlige for din og din families sikkerhed. Patent- og Varemærkestyrelsen giver fire gode råd til, hvordan du spotter og undgår kopivarer på ferien og får ægte ferieminder med hjem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum