headspace

World Economic Forum: Der er behov for headspace

Del
World Economic Forum (WEF) slår i en række nye anbefalinger, som offentliggøres onsdag, fast, at forebyggelse skal prioriteres langt højere end hidtil i arbejdet med psykisk sårbarhed. WEF peger blandt andet på, at civilsamfundet, herunder headspace, i langt højere grad bør inddrages i arbejdet med unges mentale helbred.

Når WEF interesserer sig for unges mentale trivsel, skyldes det, at vi risikerer, at mange unge vil falde ud af uddannelse og job. Det vil ramme de unge for livet og gå hårdt ud over vores samfund, den globale produktion samt beskæftigelsen, hvis der ikke sættes ind i tide med konkret handling. COVID-19 har kun gjort det værre for de unge, påpeger WEF.

WEF anslår, at det vil koste 110.000 milliarder kroner (16.000 milliarder dollar) i tabt global produktion frem mod 2030, hvis der ikke gøres noget. Allerede i dag er mental mistrivsel blandt de ansatte med til at reducere produktiviteten for virksomheder over hele verden.

”Det er vigtigt, at vi får øjnene op for, at dette er en ganske alvorlig udfordring. En tidlig forebyggende indsats for sårbare unge kan i sandhed frigøre et enormt menneskeligt potentiale til gavn for de unge selv og være et afgørende bidrag til at løse klimakrisen og verdensøkonomiens udfordringer. Her er headspace Danmark en stor inspiration for andre lande og organisationer”, siger Jim Hagemann Snabe, der er bestyrelsesmedlem i WEF, bestyrelsesformand i A. P. Møller – Maersk, Siemens og næstformand i Allianz.

Som globalt samfund har vi brug for velfungerende unge i fremtiden for at sikre den gode arbejdskraft og den menneskelige kreativitet for at tackle fremtidens udfordringer. Derfor ser WEF unges mentale mistrivsel som en lige så stor udfordring som klimakrisen.

”Vi har længe vidst i Det Sociale Netværk, at vi har store udfordringer med de unges mistrivsel. Den gode nyhed er, at vi ved, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, og det glæder mig meget, at headspace Danmark kan vise vejen frem og bliver fremhævet i så fornemt selskab”, siger Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune og bestyrelsesformand for foreningen Det Sociale Netværk, der står bag headspace Danmark.

Brug for mere forebyggelse
WEF har fastslået, at mental trivsel ikke prioriteres i de offentlige sundhedsbudgetter, særligt ikke når det kommer til den tidlige indsats, der tager hånd om mennesker, inden de bliver så syge, at de behøver indlæggelse.

Forebyggende indsatser er simpelthen ”god samfundsøkonomi”, fordi det reducerer udgifterne til indlæggelse og behandling. WEF har derfor via australske Orygen, der forsker i unges mentale trivsel, udviklet et såkaldt ”Global Framework for Youth Mental Health”, der giver en række globale anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet bør indrettes, så unge får den hjælp, de har brug for i tide. headspace Danmark er en af flere organisationer verden over, der har tjent som inspiration til anbefalingerne.

Global Framework for Youth Mental Health præsenteres på et webinar i dag (onsdag 27. maj), kl. 13.00 dansk tid. Man kan registrere sig til præsentationen her:

https://orygen.zoom.us/webinar/register/WN_Dj6ilHtuTqWoINttfr7nmQ

Efterfølgende er der en spørgsmål/svar-session for medier. Man kan registrere sig til den her:

https://unimelb.zoom.us/meeting/register/tJAtd-uhrzMoG9PchsN1MhuDzuvMTQF906_8

Mental trivsel i tal på globalt plan:

  • Mellem 2011 og 2030 vil mentale sundhedsmæssige problemer koste cirka 16.000 milliarder dollars, 110.000 milliarder kroner, i tabt økonomisk produktion på verdensplan.
  • I 2011 tegnede psykiske sygdomme sig for 35% af den globale økonomiske byrde for ikke-smitsomme sygdomme (mere end kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes tilsammen).
  • Psykiske sygdomme tegner sig for 45% af den samlede sygdomsbyrde for personer i alderen 10 til 24 år.
  • Halvdelen af alle psykiske sygdomme udvikler sig inden 15-årsalderen og 75% inden 25-årsalderen.
  • Selvskade er den tredje-mest almindelige dødsårsag for personer mellem 10 og 19 år globalt.
  • Af de anslåede 800.000 mennesker, der dør af selvmord årligt, er størstedelen unge mennesker.
    Kilder: Orygen og WEF

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Information om headspace

headspace
headspace



headspace Danmark arbejder for, at unge mellem 12–25 år hurtigt skal have mulighed for at få hjælp og støtte til problemer, de måtte have og dermed komme tilbage på sporet af deres eget liv igen. Der er tale om et nyskabende initiativ og en ny organisering, der favner både professionelle og frivillige i et helt nyt arbejdsfællesskab, som skal hjælpe de unge på de unges egne præmisser.

Du kan læse mere om headspace på vores hjemmeside: www.headspace.dk

Følg pressemeddelelser fra headspace

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra headspace

Unge i mistrivsel går for længe, inden de opsøger hjælp21.6.2023 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse

Aldrig før har der været så mange muligheder for rådgivning, hvis man er ung og har ondt i livet eller møder bump på vejen, men samtidig viser spritnye tal fra headspace, at mere end halvdelen af de unge, der opsøger headspace, går for sig selv i mere end 12 måneder, inden de opsøger hjælp. Og desværre bliver dem, der opsøger headspace, også stadigt yngre. Derfor er der brug for at prøve noget nyt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye