Wi-Fi-hotspots på vej i 15 kommuner
13.12.2018 14:42:51 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse

Med WIFI4EU gennemførte EU-Kommissionen i november en ansøgningsrunde, hvor der blev givet støtte til etablering af wi-fi-hotspots til de 15 danske kommuner, som ansøgte først. Det drejer sig om Assens, Hjørring, Ringsted, Stevns, Norddjurs, Bornholm, Syddjurs, Holbæk, Randers, Hillerød, Fredensborg, Nyborg, Vordingborg, Fredericia og Langeland kommune.
Borgere og turister kan i disse kommuner se frem til at få adgang til hurtigt og gratis internet et eller flere steder i kommunerne.
”Det glæder mig at se, at danske kommuner har taget del i WIFI4EU, så der snart bliver opsat offentlige wi-fi-hotspots i 15 kommuner, som giver borgere og turister adgang til hurtigt og gratis internet,” siger ministeren for teleområdet Lars Chr. Lilleholt (V).
De ændrede regler
Teleministeren fik sidste år vedtaget en ændring af teleloven, som gør det muligt for danske kommuner at etablere gratis wi-fi-hotspots, som de kan give offentligheden adgang til underhensyntagen til konkurrencen på markedet. Dermed kunne danske kommuner også tage del i WIFI4EU og modtage støtte til etableringen.
”Jeg er glad for, at ændringen af teleloven så danske kommuner også får mulighed for at tilbyde en ekstra service til f.eks. turister i form af gratis wi-fi-hotspot,” siger teleministeren.
EU-Kommissionen har oplyst, at der vil komme yderligere to ansøgningsrunder under WIFI4EU i 2019, hvor kommuner kan ansøge om støtte på ny.
”Jeg vil gerne opfordre de danske kommuner, som ikke fik del i EU-støtten under WIFI4EU i denne omgang, til at deltage i ansøgningsrunderne i 2019,” slutter teleministeren.
Fakta
- 23 kommuner har søgt om støtte under WIFI4EU.
- 15 danske kommuner har fået tilsagn om støtte på hver 15.000 euro under WIFI4EU.
- Støtten skal bruges til at etablere wi-fi-hotspots i kommunen, som giver offentligheden adgang til hurtigt og gratis internet.
- Wi-fi-hotspottet skal være etableret inden for 1½ år og skal være i drift i minimum 3 år.
- Der kommer yderligere to ansøgningsrunder under WIFI4EU i 2019.
Kontakter
Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

