UNICEF Danmark

WHO & UNICEF: 24 millioner børn kan dø af mæslinger og polio

22.5.2020 17:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse

Del
COVID-19 sætter nu millioner af børneliv i fare. Det internationale samfund skal have genstartet vaccinationskampagner – det handler om liv og død for børn.

24 Millioner af børn er lige nu i risiko for at få livstruende sygdomme vi ellers med succes har bekæmpet. Mæslinger og polio er nogle af de sygdomme, der som konsekvens af COVID-19, nu igen viser sit grimme ansigt. Det sker blot en måned efter, UNICEF advarede om, at mere end 115 millioner børns vaccinationer ikke blev gennemført.

“Det er frygteligt, at sygdomme som vi var kommet rigtig langt med at bekæmpe, nu igen truer de mest sårbare børneliv i verden. Det sker fordi immuniteten forsvinder, i takt med at vaccinationsprogrammerne stoppes,” siger Karen Hækkerup, generalsekretær i UNICEF.

Over hele verden bliver livreddende vaccinationsprogrammer enten suspenderet eller stoppet helt, og i lande som Mali og Niger oplever man lige nu polio-udbrud.

Mens sundhedsarbejdere forståeligt bliver sat ind i kampen mod COVID-19, oplever nogle lande at op mod 80 procent af vaccinerne ikke kommer frem – kombinationen af de to vil komme til at koste børneliv.

”Vi bliver nødt til, som verdenssamfund at tage ansvar for de her børn, der befinder sig i de skrøbeligste lande i verden. Der kommer ingen anden hjælp end den vi giver dem. Vi har fået opbygget en rigtig god immunitet for mange sygdomme hos børn – vi må ikke tabe millioner af dem på gulvet nu,” siger Karen Hækkerup.

Siden december har omkring 65 lnde suspenderet immunitetsgivende vaccinationsprogrammer imod kolera, mæslinger, polio, meningitis og gul feber. 31 lande har udskudt programmerne, og ifølge WHO er det nu på tide – på forsvarlig vis – at kigge på hvad der kan sættes i gang igen.

”Immunitet er et af de stærkeste og fundamentale forebyggelsesredskaber vi har,” siger Dr Tedros Adhanhom Ghebreyesus fra WHO. ”Det er vitalt at det internationale samfund finder sammen og sikrer, at lande på sikker vis gør børn immune overfor dræbersygdomme som mæslinger – også mens vi sammen tackler COVID-19-pandemien.”

Ligesom med andre udbrud af dødelige sygdomme, som f.eks. Ebola, er det vigtigt at have øje for, hvilke konsekvenser sygdommen bringer med sig.

”Vi skal ikke udskifte en dødelig epidemi med en anden. UNICEF sørger hvert år for, at cirka halvdelen af alle verdens børn bliver vaccineret, og helt konkret redder det mellem to og tre millioner børneliv – hvert år. Den indsats fortsætter vi med, men vi har brug for, at hele verdenssamfundet gør en ekstra indsats,” siger Karen Hækkerup.

Kontakter

Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk

Billeder

Links

Information om UNICEF Danmark

UNICEF Danmark
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2200 København NV

https://www.unicef.dk/

Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark

Syv børn dræbt i Libanon4.3.2026 14:58:10 CET | Pressemeddelelse

Den militære eskalering i Mellemøsten har det seneste døgn kostet syv børn livet i Libanon og yderligere 38 er blevet såret. Det oplyser landets sundhedsministerium. Det høje antal ofre blandt børn kommer samtidig med, at nye luftangreb har ramt flere områder i landet, hvilket har udløst massiv fordrivelse og yderligere forværret en i forvejen skrøbelig humanitær situation. “Volden skal stoppe nu. Børn skal altid beskyttes. Ingen børn bør nogensinde blive dræbt eller leve med fysiske og følelsesmæssige følger fra vold,” siger Marcoluigi Corsi, UNICEFs repræsentant i Libanon. Alene inden for det seneste døgn er næsten 60.000 mennesker – heraf 18.000 børn – blevet fordrevet. Det kommer oven i de titusinder, som allerede er blevet tvunget fra deres hjem. Flere end 12.000 familier har søgt tilflugt i mere end 300 krisecentre, som er åbnet over hele landet, og mange af dem er allerede fyldt til bristepunktet. I takt med at behovene stiger, har UNICEF opskaleret sin nødhjælpsindsats i Libano

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye