Wegnerprisen 2023 går til møbeldesigneren Anker Bak
13.4.2023 15:34:33 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse

En særlig gyngestol til nybagte forældre. En krykke i formspændt træ. En rollator af egetræ.
Bag de tre utraditionelle, men funktionelle og æstetisk smukke designs, står designer og møbelsnedker Anker Bak.
For disse – og mange andre designs – modtog han torsdag Wegnerprisen 2023.
En overset brugergruppe
I motivationen af Anker Bak som årets prismodtager roses han blandt andet for sit unikke arbejde med en brugergruppe, som møbel- og designbranchen alle dage har underprioriteret, nemlig nybagte mødre, ældre, syge og døende.
Men med sin særlige designtilgang evner årets prismodtager at tilsætte disse hjælpemidler en sanselig-æstetisk dimension uden at slække på funktionen. Det bliver mere værdigt at benytte sig af dem og at være i stue med dem - både for brugeren og dennes pårørende, lyder det i motivationen.
Royale rammer
Uddelingen af Wegnerprisen er en tilbagevendende tradition, som i år foregik i royale rammer på Schackenborg Slot i Møgeltønder.
Tidligere modtagere af Wegnerprisen tæller Maria Bruun, Lars Hedebo Olsen, Rasmus Fenhann, A. Petersen Collection & Craft, Møbelsnedkeriet PP Møbler og møbelproducenterne Getama og Carl Hansen & Søn, Snedkernes Efterårsudstilling, Aarhus Rådhus og møbelsamleren Noritsugu Oda.
Wegnerprisen blev uddelt første gang i 2015 og består af et pengebeløb på 25.000 kroner og et designmøbel.
Fakta om Wegnerprisen:
Formålet med Wegner Prisen er at udbrede kendskabet til Tønder som Wegners fødeby og hans tilknytning til Tønder. Derudover skal prisen udbrede kendskabet til Kunstmuseet i Tønder som formidler af Wegners arbejde og af nordisk kunst og design.
Wegner Prisen uddeles derfor til en designer, der har bidraget væsentligt til den nordiske designs udvikling og/eller til en person eller institution, der har bidraget eller bidrager til kendskabet til Wegners virke og betydning.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:2142 9074jrp@toender.dkAnne BlondKunst- og designhistoriker
anneblond@mail.dkBilleder
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Pulje skal hjælpe børn og unge ind i nye fællesskaber4.2.2026 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke alle børn og unge finder naturligt ind i fællesskaberne i skole- og fritidslivet. Nogle trækker sig stille, andre falder helt ud af aktiviteter, de tidligere har været en del af. For at give flere børn og unge mulighed for at høre til, har Tønder Kommune afsat midler til Pulje til Børn- og Ungefællesskaber.
Rådgivningscenter Tønder udvider med digital behandling og online booking2.2.2026 10:02:17 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Tønder Kommune får nu endnu lettere adgang til hjælp og rådgivning hos Rådgivningscenter Tønder – Misbrug. Centret tilbyder fremover både videosamtaler og døgnåben online booking af tider.
Skoler advarer om misbrug af unges bankkonti og MobilePay28.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
SSP oplever flere sager, hvor unge bliver lokket til at hæve penge for andre – en handling med alvorlige konsekvenser.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
Nu tager det nye 60+ Seniorråd arbejdshandskerne på22.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affolkning, tryghed og fællesskab er blandt de centrale temaer for det nye seniorråd
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



