TEKNIQ Arbejdsgiverne

Vvs-energiuddannelsen på vej mod rekordår

Del
Antallet af indgåede uddannelsesaftaler på både elektriker og vvs-energiuddannelsen er steget markant i årets første fem måneder. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Ifølge brancheorganisationen TEKNIQ kan 2018 blive nyt rekordår for antallet af indgåede uddannelsesaftaler.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler stiger markant på installationsbranchens uddannelser. I perioden januar-maj 2018 er antallet af indgåede uddannelsesaftaler på vvs-energiuddannelsen nærmest eksploderet. Her er antallet af indgåede uddannelsesaftaler steget med hele 34,9 procent sammenlignet med året før. Også på elektrikeruddannelsen er antallet steget. Her er der blevet indgået 12,7 procent flere uddannelsesaftaler end året før.

Hos brancheorganisationen TEKNIQ Installationsbranchen, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder, glæder man sig over den flotte fremgang på de to uddannelser.

”Hvis TEKNIQs prognoser holder stik, er det ikke kun antallet af varme sommerdage, der slår rekord i år. Hvis tendensen fortsætter, så runder vi 1.000 uddannelsesaftaler på vvs-energiuddannelsen, og slår derved rekorden fra 2006, hvor der blev indgået 877 aftaler,” siger TEKNIQs underdirektør Tina Voldby.

Ifølge de nye tal er det særligt på skolerne Technical Education Copenhagen (TEC), Herningsholm Erhvervsskole og TECHCOLLEGE, der har været med til at hæve andelen af uddannelsesaftaler - og ifølge Tina Voldby skyldes den flotte fremgang særligt tre ting.

”Rigtig mange dygtige unge mennesker har fået øjnene op for vvs-energiuddannelsen, som er en spændende teknisk uddannelse, hvor man blandt andet får mulighed for at tage aktiv del i den teknologiske udvikling og den grønne omstilling. Succesen er resultatet af, at kompetenceniveauet i uddannelsen er blevet hævet, og en branding af uddannelsen gennem flere år overfor de unge og deres forældre. Derudover er det dejligt, at installationsvirksomhederne står klar til at tage godt imod de unge. Derfor stiger antallet af uddannelsesaftaler eksplosivt,” siger Tina Voldby.  

Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83

Billeder

Information om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup

4343 6000http://www.tekniq.dk/

TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.

Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed15.4.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Unge søger i stigende grad efter meningsfulde arbejdsliv, hvor de ikke kun får en løncheck hver måned, men også bidrager til et større formål. Og her har Danmarks faglærte al mulig grund til at ranke ryggen og være stolte over det, de bidrager til samfundet med. TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor taget initiativ til kampagnen “Værdi Hver Dag”, der bliver bakket op af Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye