VR-undervisning til fremtidens tømrere

Hos NEXT Uddannelse København på Nørrebro sidder en hel klasse med tømrerelever fordybet i undervisningen. De er inddelt i makkerpar – to og to. Halvdelen af klassen har VR-briller på, og den anden halvdel hjælper makkeren via computeren.
Tagkonstruktion i en virtuel verden
Eleverne bygger en kvist på en tagkonstruktion. De er ikke på værkstedet, men i en virtuel verden.
"Det har været superspændende, og lidt anderledes. Det er lidt ligesom at lave det i virkeligheden – bare at det ikke er i virkeligheden." siger elev Niklas Larsen, der går på 2. hovedforløb som eux-tømrer. Han arbejder sammen med sin makker, Sebastian Skov, der også ser mulighederne i den nye undervisningsform:
"Det er sjovt at prøve noget andet, end det vi er vant til." siger Sebastian, og fortsætter: "Man får en anden forståelse for, hvordan det ser ud."
Ikke en erstatning for undervisning på værkstedet
VR-undervisningen er på ingen måde en erstatning til at gå i værkstedet, men kan ses som et supplement til den praktiske undervisning. Håbet er, at eleverne får en større forståelse for komplekse konstruktioner og fagtermer, inden de står i værkstedet eller hos byggepladsen hos deres mester.
Niclas Andreasen er underviser og er teknologikonsulent fra Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur. Han ser potentialet i VR-undervisningen:
"Eleverne får en større forståelse for hvilken rækkefølge de skal lave tingene i, så de får nemmere ved at udføre arbejdet på værkstedet efterfølgende." siger han.
At eleverne får sproget ind under huden, samtidig med at de samarbejder, er i følge Niclas Andreasen også vigtigt: "De skal have en dialog – og de skal bruge fagbegreberne, så de bliver trænet i deres sprog og i at samarbejde – ligesom de skal kunne hos mester."
VR-undervisningen kan udbredes til hele landet
At eleverne har interesse for VR-undervisningen er der ingen tvivl om. Det understreger underviser, Niclas Andreasen: "Tømrereleverne har meget mere tænding på denne form for undervisning. Det bliver langt mere spiseligt end røv-til-sæde undervisning, som vi kender det fra gamle dage."
VR-undervisningen er klar til at tage på tur rundt i hele landet, og videnscenteret skal nu ud og opsøge erhvervsskoler, der ønsker at eksperimentere med tømrerværkstedet i den virtuelle verden.
Nøgleord
Kontakter
Palle Demant, Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur / NEXT Uddannelse København, 21788468, pald@nextkbh.dk
Billeder
Links
Information om NEXT Uddannelse København
Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur skaber innovation inden for håndværksuddannelserne, og kommunikerer om fremtidens EUD-håndværksuddannelser.
NEXT Uddannelse København er værtsskole for Videnscenter for Håndværk - Design & Arkitektur.
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
82 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition med fejring af håndværket: Tirsdag modtager 82 af hovedstadens dygtigste håndværkere Håndværkerforeningens medalje og legater for over 1,3 mio. kroner. H.M. Kongen lykønsker de udlærte håndværkere med håndtryk.
NEXT Uddannelse København åbner campus i Skovlunde19.3.2025 11:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fra næste skoleår åbner NEXT dørene til nyt campus i Skovlunde, Ballerup Kommune. Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution har i forvejen et godt samarbejde med kommunen om Ballerup Business Campus og glæder sig til at kunne udbyde flere ungdomsuddannelser i Ballerup efter sommerferien.
Flere unge har søgt ind på htx-uddannelsen i Region Hovedstaden10.3.2025 15:07:06 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København, TEC og U/NORD melder om en samlet htx-fremgang på syv procent sammenlignet med 2024. Htx bør bevares som en selvstændig gymnasieuddannelse, mener de tre skoledirektører.
Procesoperatøruddannelsen har vokseværk5.2.2025 12:28:19 CET | Pressemeddelelse
Den stigende vækst i pharmabranchen smitter af på erhvervsuddannelserne, og den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København oplever en stigende interesse for uddannelsen som procesoperatør.
Stærkt partnerskab sikrer bedre uddannelsesmuligheder for Vestegnens unge17.1.2025 11:13:01 CET | Pressemeddelelse
FGU Vestegnen og NEXT Uddannelse København indgår et tæt samarbejde, der skal give Vestegnens unge nye muligheder og sikre dem bedre overgange til uddannelse og job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum