Skou Gruppen

Voldgift giver Skou Gruppen medhold i svømmehalssag

Del
Efter en årelang proces har Voldgiftsnævnet givet Skou Gruppen medhold i, at kommune var dårligt rådgivet i svømmehalssagen. Sagen viser, at Skou Gruppen på trods af sine indsigelser, blev bedt om at udføre arbejde, der var i strid med gældende regler og god byggeskik. Afgørelsen giver – ud over den længe ventede faglige oprejsning – også Skou Gruppen en kompensation, som påvirker virksomhedens resultat for det igangværende regnskabsår positivt.
Visualisering af den nye svømmehal i Roskilde. Kan frit benyttes med kredit til CREO Arikitekter.
Visualisering af den nye svømmehal i Roskilde. Kan frit benyttes med kredit til CREO Arikitekter.

Det er en glad Martin Skou Heidemann, direktør i Skou Gruppen, der nu kan konstatere, at Skou Gruppen gjorde ret i at stille kritiske spørgsmål til den projektering og rådgivning, som kommune havde fået af sin rådgiver:

”Vi kan konstatere, at vi havde ret i vores påstand om, at kommunen var rigtig dårligt rådgivet. Og at meget af det arbejde, vi blev bedt om at udføre, var i strid med gældende regler og god byggeskik,” siger Martin Skou Heidemann.

Han glæder sig over Voldgiftsnævnets afgørelsen, som giver Skou Gruppen medhold i de fleste af de indvendinger, virksomheden havde mod udførelsen af arbejde på Roskilde Svømmehal. Samtidig glæder det ham, at nævnet også fastslår, at kommunen var uberettiget i sin bortvisning af Skou Gruppen fra projektet.

Uforståeligt at kommunen lader sagen køre så længe

Voldgiftsafgørelsen er på ingen måde overraskende for hverken administrerende direktør Martin Skou Heidemann eller teknisk direktør Jesper Egund, begge fra Skou Gruppen.

En syn og skønsrapport fra juli 2020 giver nemlig allerede der Skou Gruppen medhold i ni af de 10 forhold, som man er uenige med Roskilde Kommune og kommunens rådgiver om. Desuden fortæller en BUILD-rapport til Roskilde Kommune fra august 2021 om en lang og rodet beslutningsproces, svag byggeledelse, mangelfuld rådgivning og store problemer med forsinkelser og fordyrelser i svømmehalsprojektet.

”Det ærgrer mig, at kommunen efter syn og skønsrapportens og BUILD-rapportens ret tydelige konklusioner ikke søger at indgå forlig med os og få afsluttet sagerne. Det er nærmest som om, der foregår en udmattelseskamp mellem bygherren og rådgiveren på den ene side og os som entreprenører på den anden,” siger Jesper Egund.

”Det er langt fra alle entreprenører, som er så solide og robuste som os, så de kan holde til at afvente den slags afgørelser og økonomisk kompensation i årevis,” tilføjer Martin Skou Heidemann.

Svømmehals-projekter er komplicerede – bedre dialog er nødvendig

BUILD-rapporten konkluderer også, at Roskilde Badet ikke er det eneste svømmehalsbyggeri, som er løbet ind i problemer med projektering, budgettering og gennemførelse. Rapporten nævner Dragør svømmehal, Øbrohallen og Vallensbæk Kommunes ny svømmehal, som eksempler på andre udfordrede svømmehalsprojekter.

Ydermere er der den efterhånden meget omtalte renovering af Frederiksberg Svømmehal. Her forsøgte Skou Gruppen som entreprenør at nå til fælles forståelse med kommunen og dennes rådgiver om udførelse af beton- og VVS-arbejde, som lever op til gældende regler og god byggeskik. Forsøget lykkedes ikke, og Skou Gruppen afventer nu også en Voldgiftsafgørelse i denne sag:

”Det er ærgerligt, når bygherren og dennes rådgivere ikke vil lytte til entreprenørens ekspertise. Havde vi sat os til bordet alle parter for at finde de rigtige og bedste løsninger, så ville Frederiksberg Svømmehal være genåbnet allerede,” siger Jesper Egund. Han suppleres af Martin Skou Heidemann:

”Komplicerede byggerier – som eksempelvis svømmehaller – kræver stor dygtighed hos alle parter og stor vilje til at indgå i en faglig dialog og løse problemerne i fællesskab. Det er brandærgerligt for os, når vi oplever, at vores byggefaglige viden og forsøg på at opnå dialog og gode løsninger tilsidesættes. Endda af samme rådgiver på flere sager.”

Svømmehalssagen kort

Byggeperiode: 2017-2021

Bygherre: Roskilde Kommune

Totalrådgiver: CREO Arkitekter

Bygherrerådgiver: COWI

Projektet var udbudt i fagentrepriser

Tømrerentreprise: Skou Gruppen

2019: Bygherre ophæver kontrakten på tømreentreprisen

2020: Syn og skøn bestilt af Skou Gruppen

2021: Build Rapport bestilt af Roskilde Kommune

2023: Voldgiftsnævn giver Skou Gruppen medhold og kompensation fra Roskilde Kommune på 7,8 mio. kr.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør, partner Martin Skou Heidemann, Skou Gruppen
+45 28 35 80 15 eller ms@skougruppen.dk
(sms for at få opkald og kommentar fra Martin, da han p.t. er i Australien)


Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation
+45 4033 0555 eller sl@groenbech.com

Billeder

Visualisering af den nye svømmehal i Roskilde. Kan frit benyttes med kredit til CREO Arikitekter.
Visualisering af den nye svømmehal i Roskilde. Kan frit benyttes med kredit til CREO Arikitekter.
Download
Billede af Martin Skou Heidemann kan frit benyttes.
Billede af Martin Skou Heidemann kan frit benyttes.
Download

Information om Skou Gruppen

Skou Gruppen
Skou Gruppen
Kærvej 34
2970 Hørsholm

45867404http://www.skougruppen.dk

Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.

Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.

Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.

Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen har desuden datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton.

Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse

Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye