Der er stadig mange børn i Danmark, der vokser op med svigt så store, at de har svært ved at sætte ord på dem på BørneTelefonen. Sidste år var der 3.962 rådgivningssamtaler, hvor rådgiverne var bekymrede for, om barnet var udsat for omsorgssvigt.  

”Børnenes fortællinger om tæsk, druk og seksuelle overgreb er rystende og bekymrende vidnesbyrd om, at alt for mange børn stadig svigtes af deres nærmeste. Af dem, der skulle sikre dem tryghed,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.  

Forholdet til forældrene, vold, seksuelle krænkelser og misbrug er de emner, der hyppigst går igen i samtalerne om omsorgssvigt. Hvis barnet er klar til at bryde sin anonymitet, tilbydes en bisidder fra Børns Vilkår, der rykker ud til barnet og hjælper ham eller hende med at få hjælp af kommunen. Desuden får barnet hjælp til at finde frem til en voksen i sit netværk, som de kan gå til.  

”Børns mulighed for at få hjælp kan være afhængig af, om omgivelserne lægger mærke til barnets trivsel og ved, hvad de kan og skal gøre. Derfor er det positivt, at flere end tidligere underretter. Desværre er vores erfaring, at en del underretninger strander i forvaltningens sagsbunker,” siger Rasmus Kjeldahl.  

I 2018 var der knap 50.000 rådgivninger af børn på BørneTelefonen og 131.613 henvendelser, rådgiverne ikke kunne nå at besvare. Derfor samler Børns Vilkår ind på søndag d. 24. marts for at blive i stand til at hjælpe endnu flere af de børn, der lige nu ikke kan komme igennem til en rådgiver på BørneTelefonen. 

”Ingen børn skal svigtes. Derfor håber vi, at så mange som muligt har lyst til at give et bidrag, når indsamlerne banker på døren. Vi vil gerne sikre, at ingen børn henvender sig forgæves, når de har brug for hjælp,” siger Rasmus Kjeldahl.  

Læs mere om landsindsamlingen 2019 her: www.bornsvilkar.dk/stopsvigt. Hvis du ikke er hjemme, når indsamlerne banker på, kan du støtte BørneTelefonen via mobilepay 12316.  

Fakta

Når en rådgiver angiver, at han eller hun er bekymret for omsorgssvigt betyder det, at barnets trivsel, psykiske helbred og udvikling er i fare. Konsekvenserne af omsorgssvigt er, ifølge forskning, udvikling af fysiske skader, psykiske lidelser og vanskeligheder ved at tage imod læring i skolen.  

Rådgiverne på BørneTelefonen oplever ofte, at børn for første gang sætter ord på vold og overgreb, når de henvender sig. Hvis barnet er klar til at bryde sin anonymitet, skal kommunen underrettes og der tilbydes en bisidder fra Børns Vilkår, der inden for 24 timer kan rykke ud til barnet og hjælpe ham eller hende med at få hjælp af myndighederne. I 2018 fik 577 børn en bisidder fra Børns Vilkår og der blev foretaget 132 underretninger.  

I 2018 var der 3.962 rådgivningssamtaler på BørneTelefonen, der gav anledning til bekymring for omsorgssvigt. Det svarer til hver 11. rådgivningssamtale. 

Antallet af rådgivningssamtaler på BørneTelefonen, der gav anledning til bekymring for omsorgssvigt, er næsten fordoblet siden 2012. Ydermere er andelen steget fra at fylde ca. 7 pct. i 2012 til at fylde ca. 9 pct. af alle rådgivningssamtaler på BørneTelefonen i 2018. 

I 2018 var de henvendelsesårsager, der oftest optrådte i rådgivningssamtaler, der gav anledning til bekymring for omsorgssvigt: forholdet mellem barn og voksen, fysisk vold, seksuel krænkelse og alkohol- eller stofmisbrug i hjemmet. 39 pct. drejede sig om forholdet mellem barn og voksen, 29 pct. omhandlede fysisk vold, 16 pct. drejede sig om seksuel krænkelse og 15 pct. handlede om misbrug i hjemmet.  

Antal samtaler, hvor der var bekymring for omsorgssvigt på BørneTelefonen – Regionalt fordelt:

• Region Hovedstaden 1.685
• Region Midtjylland 995
• Region Syddanmark 832
• Region Sjælland 495
• Region Nordjylland 416

Fortællinger fra BørneTelefonen

Pige på 12 år fortæller, at hun har været låst inde på sit værelse siden i går aftes uden at have mad, drikke eller toilet-adgang. Hendes mor låste hende inde, da pigen havde sagt til moren, at moren var fuld. Pigen kan på ingen måde komme ud, mor har taget hendes telefon, men hun har heldigvis computer, så hun kan skrive til os. Pigen er bange for, hvad der vil ske med mor, hvis hun opgiver sin anonymitet, og er meget beskyttende overfor sin mor. 

Pige på 13 år er bange for at blive 13 år, fordi hun fra sin søster har fået at vide, at hun skal have sex med stedfaren, når hun bliver 13. Pigen er bange og vil ikke. Det kommer frem i samtalen, at stedfar laver seksuelt overgreb på storesøster på 15. Storesøster kommer ind i samtalen og fortæller om overgrebene og den frygt, der ligger i hende for at fortælle det til nogen. Hun er bange for at blive slået ihjel, da stedfar har forsøgt at kvæle storesøster i et overgreb. Mor ved hvad der sker i hjemmet og tror ikke på pigerne. 

Dreng på 11 år fortæller, at han ikke vil hjem til sin mor dagen efter, på samvær i weekenden. Han fortæller om forskel-lige episoder som grund herfor. Mor og stedfar til drengen bander og skælder drengen ud i forskellige situationer, og han bliver ked af det. Mor og stedfar kan finde på at kalde ham "Lortedreng" eller "retarderet". Drengen går ind til mor og spørger hvad de skal spise til aftensmad, mor siger at han skal lave mad til sig selv og til lillebror. Stedfar bliver sendt ind af mor, for at sætte ham på plads ved fx at sige: ”opfør dig ordentligt din lortedreng”.