Volbeat er næste gigant i specialudgave af Rockgiganter og Mikrobryg
RAGNAROCK slår endnu engang dørene op til Rockgiganter og Mikrobryg, denne gang i en særlig udgave i den succesfulde arrangementsrække. Den 2. februar er det med Volbeat i det varme sæde, og både forhenværende bassist i bandet, Anders Kjølholm, og rockredaktør gennem 25 år, Steffen Jungersen gæster museet.

Årets første Rockgiganter og Mikrobryg lægger stærkt ud, når det den 2 februar kl. 18.30 skal handle om et af dansk rocks allerstørste navne: Volbeat - tilmed i en specialudgave.
”Denne gang gør vi lidt ekstra ud af det. Hvor der ved tidligere ”Rockgiganter og Mikrobryg” har været én musikformidler med særlig indsigt, som fortalte i lyd og billeder om aftenens band eller kunstner, har vi denne gang tilrettelagt det mere som en samtale. Oven i købet med et af bandets egne medlemmer som medfortæller,” forklarer RAGNAROCK’s museumsinspektør Anders Haahr.
At det netop er Volbeat, der kommer i selskab med andre danske og internationale giganter som David Bowie, Gasolin, Beatles og Madonna i RAGNAROCKs arrangementsrække, er ikke nogen tilfældighed:
”Volbeat er et af de største danske bands, vi overhovedet har haft. Deres historie er helt unik, og derfor er det også en helt særlig mulighed at møde Anders Kjølholm i snak med Steffen Jungersen. Det er faktisk ’The Perfect Storm,’” siger Anders Haahr om arrangementet.
Rock, røverhistorier - og øl
Anders Kjølholm var bassist i bandet, fra da det blev dannet i 2001 og helt op til 2015. Han har været med i alt fra de mange lange arbejdsdage i øveren til de helt store koncerter. Han gæster aftenen sammen med Steffen Jungersen, a.k.a Dr. Rock, som var rockredaktør på BT i næsten 25 år. Jungersen har fulgt Volbeat helt fra start. Sammen med aftenens moderator, Anders Haahr kan gæsterne se frem til en aften fyldt med dansk rockhistorie og røverhistorier.
Med til aftenen hører et godt glas øl, fra det ultralokale Musicon Mikrobryggeri, som brygger med håndkraft og høje mål for kvaliteten.
Til Rockgiganter og Mikrobryg fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne. Volumeknappen bliver vredet godt rundt, når historierne udfolder sig i ord, billeder og musik på RAGNAROCKs eventscene.
Tid, sted og pris
2. februar 2023 kl. 18.30
130 kr. (+ billetgebyrer) Billetter købes på billetto.dk
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.
Dørene åbner kl. 18.00
Med i billetprisen hører én øl, sodavand eller vand pr. billet. I pausen vil der være mulighed for at købe vand i caféen.
Kontakter
Anders HaahrMuseumsinspektørRAGNAROCK
Tlf:23602788andershaahr@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Magisk vinterferie på Lejre Museum3.2.2023 10:23:53 CET | Pressemeddelelse
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien i uge 8. Museets udstilling er åbent alle dage i samme uge klokken 11-16.
Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården2.2.2023 12:17:44 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner. Museet er desuden åbent for almindelige besøg i udstillingen i hele uge 7.
Steppeulvene, Young Flowers og Beefeaters spiller live på RAGNAROCK25.1.2023 09:09:20 CET | Pressemeddelelse
Oplev hippietidens mest legendariske, danske rockgrupper spil-levende på museet for pop, rock og ungdomskultur. RAGNAROCK planter tre ”Dunhammeraftner” i foråret - og kalder håbet frem.
Gæsterne strømmede til ROMU i 202217.1.2023 08:51:20 CET | Pressemeddelelse
På trods af, at coronaens skygger strakte sig ind i begyndelsen af 2022, endte besøgstallet for museumsorganisationen ROMU næsten på niveau med rekordåret 2019. Faktisk er det organisationens tredjebedste år nogensinde, flere besøgssteder har sat publikumsrekord, og initiativer for at nå især de unge og nye målgrupper har båret frugt.
Roskilde hylder Lise Nørgaard med mindevandring9.1.2023 14:22:06 CET | Pressemeddelelse
Roskilde er stolt af Lise Nørgaards nære tilhørsforhold til byen. Roskilde Kommune markerer sammen med Roskilde Museum og andre aktører den landskendte journalist og forfatter med mindevandring og en stribe andre museums- og kulturaktiviteter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum