Volbeat er næste gigant i specialudgave af Rockgiganter og Mikrobryg

Årets første Rockgiganter og Mikrobryg lægger stærkt ud, når det den 2 februar kl. 18.30 skal handle om et af dansk rocks allerstørste navne: Volbeat - tilmed i en specialudgave.
”Denne gang gør vi lidt ekstra ud af det. Hvor der ved tidligere ”Rockgiganter og Mikrobryg” har været én musikformidler med særlig indsigt, som fortalte i lyd og billeder om aftenens band eller kunstner, har vi denne gang tilrettelagt det mere som en samtale. Oven i købet med et af bandets egne medlemmer som medfortæller,” forklarer RAGNAROCK’s museumsinspektør Anders Haahr.
At det netop er Volbeat, der kommer i selskab med andre danske og internationale giganter som David Bowie, Gasolin, Beatles og Madonna i RAGNAROCKs arrangementsrække, er ikke nogen tilfældighed:
”Volbeat er et af de største danske bands, vi overhovedet har haft. Deres historie er helt unik, og derfor er det også en helt særlig mulighed at møde Anders Kjølholm i snak med Steffen Jungersen. Det er faktisk ’The Perfect Storm,’” siger Anders Haahr om arrangementet.
Rock, røverhistorier - og øl
Anders Kjølholm var bassist i bandet, fra da det blev dannet i 2001 og helt op til 2015. Han har været med i alt fra de mange lange arbejdsdage i øveren til de helt store koncerter. Han gæster aftenen sammen med Steffen Jungersen, a.k.a Dr. Rock, som var rockredaktør på BT i næsten 25 år. Jungersen har fulgt Volbeat helt fra start. Sammen med aftenens moderator, Anders Haahr kan gæsterne se frem til en aften fyldt med dansk rockhistorie og røverhistorier.
Med til aftenen hører et godt glas øl, fra det ultralokale Musicon Mikrobryggeri, som brygger med håndkraft og høje mål for kvaliteten.
Til Rockgiganter og Mikrobryg fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne. Volumeknappen bliver vredet godt rundt, når historierne udfolder sig i ord, billeder og musik på RAGNAROCKs eventscene.
Tid, sted og pris
2. februar 2023 kl. 18.30
130 kr. (+ billetgebyrer) Billetter købes på billetto.dk
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.
Dørene åbner kl. 18.00
Med i billetprisen hører én øl, sodavand eller vand pr. billet. I pausen vil der være mulighed for at købe vand i caféen.
Kontakter
Anders HaahrMuseumsinspektørRAGNAROCK
Tlf:23602788andershaahr@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Links
Information om ROMU
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde30.3.2023 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.
Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!24.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
I Lützhøfts Købmandsgård kan du i år prøve kræfter med mange af påskens gamle æg-traditioner. Du kan trille dem, farve dem med naturens egne farver eller gå skattejagt efter dem i den gamle gårds kringelkroge. Der er som altid gratis adgang.
Hyggelig påske på Lejre Museum og Tadre Mølle24.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien byder på herlige muligheder for påskesjov i Gl. Lejre og omegn. På både Lejre Museum og Tadre Mølle byder ROMU i samarbejde med frivillige på sjove påskeaktiviteter for hele familien – alt sammen i historiske omgivelser.
Påsken rundt på 60 minutter - hyggelig påskesjov i historiske omgivelser24.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien kan hele familien tage på besøg i fortidens syv påskedage og prøve kræfter med deres mange udfordringer og opgaver. I hverdagene op mod påske inviterer Færgegården nemlig til det sjove løb: ”Påsken rundt på 60 minutter”, og alle kan være med.
Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie20.3.2023 10:30:11 CET | Pressemeddelelse
I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum