Haderslev Kommune

Voksenudvalg vil give de ældre et større menukort

Del

Der skal flere valgmuligheder på bordet for de ældre, der ikke selv kan lave mad. Voksenudvalget inviterer til dialogmøde med mulige nye madleverandører den 18. maj 2016.

Der skal nye boller på suppen, når det det gælder ældres mulighed for at vælge, hvilken mad de vil sætte på bordet.

Haderslev Kommune tilbyder i dag mad fra det kommunale fælleskøkken Elbokøkkenet, og derudover er der en aftale med én privat leverandør om at levere mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave deres egen mad. Men Voksenudvalget i Haderslev ønsker at flere leverandører bliver godkendt som leverandører.

"Vi ønsker at give borgerne flere valgmuligheder. Maden er vigtig i alle livsfaser, og vi ønsker at tilgodese de ældres ønsker, så de får mulighed for at vælge mellem flere leverandører og dermed også forskellig typer mad siger Holger Mikkelsen, formand for Voksenudvalget.

I første omgang ønsker Haderslev Kommune at komme i dialog med eventuelle nye leverandører. Og derfor er en lang række af områdets madsteder inviteret til et dialogmøde i byrådssalen den 18. maj kl. 16-17.

"Vi vil gerne have input fra leverandørerne, så de også kan hjælpe os med idéer til, hvad vi kan gøre anderledes og hvad der skal til for, at det bliver interessant for flere leverandører at levere mad", siger Holger Mikkelsen.

Kommunerne er forpligtiget til at levere mad til de borgere som på grund af et nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er i stand til selv at tilberede den varme mad.

Det er Haderslev Kommune som fastsætter de kvalitetskrav, der gør sig gældende for leverandører af madservice. Kvalitetskravene er grundlaget for den kontrakt, der indgås med leverandørerne.

Alle interesserede leverandører kan tilmelde sig dialogmødet ved at sende en mail til Tina Kongsted Gregersen på tkgr@haderslev.dk.



Kontaktinformation:

Formand for Voksenudvalget, Holger Mikkelsen, telefon 40 22 52 93.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum