Vognmandsorganisation til Skatteudvalget: Træk forslaget om Kilometerafgift for lastbiler og gå i dialog med branchen
10.5.2023 13:56:55 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse

Regeringen begår en fejl ved at haste forslaget om kørselsafgifterne igennem. For indtil videre er det rent skrivebordsarbejde, som politikerne skal forholde sig til, når de skal stemme om afgiften i slutningen af måneden.
Forslaget belyser ikke effekterne af vejafgiften godt nok og den indvirkning, den vil have på erhvervet. Det mener ITD, som i dag havde foretræde for Skatteudvalget på Christiansborg.
-Det er vores helt klare indtryk, at både skatteministeren og medlemmerne i Skatteudvalget er ved at stemme noget igennem, som de ikke forstår konsekvenserne af, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.
-Det er også vores indtryk, at mange politikere har den opfattelse, at vejafgiften er en grøn skat, som med et quickfix vil give CO2 reduktioner og penge i statskassen. Men det er kun det sidste, der gør sig gældende. For det er en ren skat, der ikke fører til den ønskede grønne omstilling, hvilket vi fortalte politikerne i Skatteudvalget i dag, siger Henriette Kjær.
Rammer geografisk skævt
Et af de væsentlige problemer, som ITD fremhævede ved deputationen, er den geografiske skævhed, der ligger i forslaget.
For vognmænd i yderområder rammes ekstra hårdt, og det har politikerne ikke taget højde for, mener ITD.
-Vi gjorde klart for udvalget, at afgiften skævvrider branchen. For små vognmænd og vognmænd i yderområder skal simpelthen køre længere for at hente varerne. Dermed betaler de mere i kilometerafgift, og de kører også flere kilometer, som de ikke kan lægge over på kunden. Det kan føre til lukning af vognmandsvirksomheder i yderdistrikterne, hvilket er en meget uheldig konsekvens af forslaget, siger Henriette Kjær
Tvivlsomme reduktioner
ITD brugte også foretrædet for politikerne til at gøre opmærksom på de helt grundlæggende problemer med forslaget.
Blandt andet, at der hvert år skal bruges i omegnen af 300 mio. kr. i administrationsomkostninger. Det er et uacceptabelt højt beløb, og ITD ønsker, at der fremlægges et særskilt regnskab for, hvordan de mange millioner skal forvaltes.
-Det er et kæmpe maskineri at sætte i gang for en beskeden CO2 reduktion. For sagen er den, at Skatteministeriet mener, at den største reduktion kommer ved, at der transporteres mindre, siger Henriette Kjær og uddyber.
-Den CO2-reduktion, som regeringen regner med vil komme, skyldes først og fremmest en forventning om, at lastbiler vil køre mindre. Men Vejdirektoratet forventer i sine fremskrivninger markante stigninger i motorvejstrafikken frem mod 2030 og længere frem. Og det er jo fordi, vores industrivirksomheder har brug for materialer, og dagligvarebutikkerne skal have mad i køledisken. Varerne skal køres ud, uanset om der er en vejskat eller ej, siger Henriette Kjær, som også understreger, at kampen for at få ændringer igennem langt fra er slut med dagens foretræde for politikerne.
-ITD vil fortsætte med at kæmpe for, at de ansvarlige politikere lytter og kommer vognmændene i møde. For den frustration, som der er i hele branchen, kan man som regering ikke bare lukke øjne og ører for. For vognmændene vil gerne deltage i den grønne omstilling, og der mange muligheder for at komme branchen i møde, hvis regeringen giver mulighed for det, siger Henriette Kjær.
Kontakter
Jan ThanePresseansvarlig
Tlf:20610170jat@itd.dkBilleder
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
International Transport Danmark sætter stævning af ministerier i bero29.1.2026 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen International Transport Danmark sætter sin stævning af Transportministeriet og Skatteministeriet i bero. Det sker, fordi organisationen er i dialog med transportministeren om en revideret bødemodel for den kilometerbaserede vejafgift, oplyser branchedirektøren.
Rekordmange transporteffektive lastbiler på de danske veje19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af grønne og transporteffektive vogntog på de danske veje fortsætter med at stige. Alligevel bremser de politiske rammer fortsat udbredelsen af de ekstra lange dobbelttrailervogntog.
Fond åbner for indstillinger til initiativpris i transportbranchen15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.
Aarhus styrker næste generation i transportbranchen med støtte fra FDE Fonden14.1.2026 09:45:15 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden støtter både faglige rejser og netværksaktiviteter, som skal styrke unges udvikling i transportbranchen. Samtidig bidrager initiativerne til at motivere og fastholde næste generation og styrke branchens omdømme.
Danske vognmænd vinker farvel til unødige synsture8.1.2026 11:41:44 CET | Pressemeddelelse
Danske vognmænd kan nu få foretaget periodisk syn af deres påhængskøretøjer i andre EU-lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


