Vognmænd giver speditører baghjul
Stor efterspørgsel trækker indtjeningen op hos de danske vognmænd. Speditionsbranchen oplever hård konkurrence og konsolidering.
Nye teknologier, åbne markeder og kundernes forventninger til øget hastighed gør, at transportbranchen i disse år gennemlever store forandringer. De danske vognmænd klarer de forandringer bedre end speditørerne, når det kommer til indtjening. Det viser Transportanalysen 2018 fra Deloitte.
”Det går godt for de danske vognmænd. De er blevet bedre til at tjene penge, og der er udsigt til yderligere fremgang i 2017. Den positive udvikling er særligt trukket af de største vognmænd. Årsagen er det generelle opsving i samfundsøkonomien. Der skal flyttes flere varer samtidig med, at vi er i en tid med knaphed på chauffører og biler,” siger partner i Deloitte, Lars Andersen, der er ekspert i transportbranchen.
De gode tider afspejler sig i vognmændenes indtjening, der i snit er steget fra cirka 30.000 kr. pr. ansat i 2015 til 48.000 kr. i 2016. Og de foreløbige tal for 2017 viser, at pilen fortsætter opad. Det er dog stadig de mindste vognmænd, der tjener mest pr. ansat.
Vækstkapløb blandt de store speditører
Hos de danske speditører går det overordnet væsentligt ringere end for vognmændene. Speditionsbranchen er præget af ekstremt hård konkurrence og af, at især de store aktører prøver at blive endnu større.
”De største danske speditører oplever kraftigt faldende indtjening. Årsagen er, at markedet er en regulær kampplads, hvor alle forsøger at ruste sig til endnu hårdere konkurrence i fremtiden. Derfor prøver alle at blive større og opnå stordrift gennem opkøb og konsolidering. Vi er formentlig på vej mod et speditionsmarked med langt større og færre aktører,” siger Lars Andersen.
De svære tider for speditørerne kan ses på, at det primære resultat er faldet fra ca. 84.000 kr. i snit i 2015 til ca. 20.000 kr. i 2016. Den store nedgang skyldes især de store speditører med over 100 ansatte, hvis indtjening er styrtdykket fra 70.000 kr. i 2015 til ca. 7.000 kr. i 2016.
”Men billedet hos speditørerne er tvetydigt. For de mellemstore virksomheder med 50-100 ansatte havde faktisk kraftig stigning i indtjeningen i 2016, så meget tyder på, at slaget om stordrift og vækst udspiller sig hårdest mellem de største spillere på markedet,” siger Lars Andersen.
Analysen bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater for 249 speditører og 779 vognmænd. Analysen er gennemført af Deloitte i december 2017 og januar 2018.
NB: Transportanalysen 2018 er vedhæftet
Nøgleord
Kontakter
Lars Andersen, partner i Deloitte, tlf. 60 61 10 10, laandersen@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25, mloendahl@deloitte.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Dansk modeeksport buldrer frem28.1.2019 11:27:18 | Pressemeddelelse
Tøjproducenterne har succes, og eksporten voksede i 2018 med 7,1 procent. Men detailhandlen halter bagefter, fordi nethandlen fortsat stiger, og den lange sommer forsinkede salget af efterårskollektionerne.
Global undersøgelse: Topledere vægter ansvarlighed og bæredygtig vækst over bundlinje21.1.2019 06:58:08 | Pressemeddelelse
Positiv påvirkning af samfundet ud fra tankegangen ”do well by doing good” og forbedring af medarbejderes kompetencer står øverst på de globale toplederes agenda, viser ny global undersøgelse. - Vi ser et markant ryk i retning af, at lederne indstiller det lange strategiske lys mod at blive én af vinderne i det 21. århundrede, siger Deloittes topchef Anders Dons.
El- og vvs-installatørerne har fået mere at lave - men tjener ikke mere13.12.2018 08:14:05 | Pressemeddelelse
Højt tempo og travlhed blandt el- og vvs-virksomhederne i 2017 gav vækst i omsætningen på over tre procent, men alligevel er indtjeningen uændret. Skuffende lyder det fra brancheorganisationen TEKNIQ og Deloitte, der står bag Installatøranalysen 2018.
Voksende frygt for at personlige data spredes på nettet8.11.2018 08:46:12 | Pressemeddelelse
Nordiske forbrugere er i stigende grad urolige for, at butikker på internettet videregiver deres personlige data og bruger dem kommercielt. Mistroen er størst blandt de danske forbrugere, viser ny undersøgelse fra Deloitte.
Restauranter mæsker sig i kunder men tjener mindre22.10.2018 10:13:28 | Pressemeddelelse
Danskerne lægger stadig flere penge i landets restauranter, men alligevel stiger antallet af konkurser, og indtjeningen falder. Årsagen er, at stadig flere aktører ønsker at få en bid af kagen, hvilket øger konkurrencen.
Danmark går mod strømmen på verdensrangliste over livskvalitet20.9.2018 06:43:03 | Pressemeddelelse
Ifølge den globale rangliste Social Progress Index rasler verdens lande ned målt på menneskerettigheder, frihed og inklusion. Danmark går derimod frem til en global 2. plads på det felt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum