Vognmænd efter vedtagelse af kilometerafgift for lastbiler: ITD fortsætter kampen mod kørselsafgiften

Del

Loven om kørselsafgifter for lastbiler blev i dag vedtaget i Folketinget, og dermed er det endeligt politisk besluttet at gennemføre vejskatten. Men ITD vil fortsat kæmpe for, at erhvervet kompenseres for afgiften, som efter planen skal indføres i 2025.

Med et flertal bestående af regeringen (S,V,M) samt SF, RV, EL og ALT blev lovforslaget om kilometerafgifter for lastbiler i dag stemt igennem i Folketinget.

Den borgerlige opposition, DF, DD, LA, K og NB, stemte imod efter en længere debat i Folketingssalen.

Dermed er der flertal i Folketinget for at indføre kørselsafgifter for lastbiler i Danmark fra 2025.

Men de seneste måneders massive modstand mod lovforslaget har ikke været forgæves, mener ITD’s bestyrelsesformand John A. Skovrup.

-Jeg mener vi har vundet befolkningens opbakning i kampen mod kørselsafgifterne. Og det skyldes ikke mindst, at vognmændene selv meget effektivt har vist deres utilfredshed og gjort opmærksom på, at det her er en skat, som ikke har noget med klima at gøre, siger John A. Skovrup, bestyrelsesformand i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Samtidig understreger formanden, at selvom politikerne har valgt at stemme loven igennem, så er det ikke slut med at kæmpe for at få ordentlige rammevilkår igennem, der gør det nemmere at være vognmand.

-Der er lang tid til 2025, hvor det her skal træde i kraft. Og vi vil bruge alle lejligheder til at gøre opmærksom på de skævheder loven medfører for vores erhverv, siger John A. Skovrup.

Regeringen mere lydhør

Samtidig lægger formanden vægt på, at regeringen trods alt har skruet gevaldigt op for dialogen med branchen efter det er gået op for den, hvor stor modstand, der er imod planerne ude i landet.

Det bekræftede skatteministeren selv over for ITD i sidste uge, hvor han talte til ITD’s konference Transport koster penge – Grøn transport koster mange penge på Christiansborg.

Her erkendte ministeren behovet for at komme branchen i møde og være åben over for justeringer, hvis det skulle blive nødvendigt.  

Og så løftede skatteministeren også låget for en række tiltag, der kunne indgå i en kommende plan for omstillingen af den grønne transport. Noget som branchen længe har efterspurgt.

Men ITD’s formand understreger stadig, at der ikke er kommet konkrete løfter fra regeringen.

-Indtil videre er der ikke kommet noget konkret på bordet fra regeringen, og vi har ikke fået invitation til drøftelser eller lovning på noget. Og vi vil stadig arbejde for, at regeringen kommer med væsentlige ændringer, som f.eks. at udsætter den til et senere tidspunkt. For man kan jo stadig blive klogere, efterhånden som vi nærmer os 2025, siger John A. Skovrup.

Kontakter

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Regeringens nye bekendtgørelse om dyretransporter er symbolpolitik når det er værst9.2.2024 12:15:00 CET | Pressemeddelelse

Med et nyt udspil hvor man hæver højdekravet for dyretransporter kan regeringen i dag fejre en symbolpolitisk sejr, hvor de eneste vindere er de politikere, der står bag den nye bekendtgørelse. Den danske særaftale gør tilværelsen sværere for de danske transportører i forhold til deres europæiske kollegaer, og dyrene kommer ikke til at mærke forskel, konstaterer man i ITD International Transport Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye