VM i sejlads introducerer affaldssortering på vandet
I disse dage løber VM i sejlads af stablen i Århus. Og i år er der godt nyt for klimaet. Et nyt system til trænerbådene gør det nemlig nemt at affaldssortere på vandet. Dansk Retursystem er medsponsor på de nye affaldssorterings-tasker, som bl.a. sikrer, at flasker og dåser med pant bliver genanvendt til glæde for klimaet.

Da bæredygtighedsbureauet Worldperfect fik opgaven med at stå for affaldssortering i forbindelse med VM i sejlads i Århus, gik det hurtigt op for dem, at der manglede et system til affaldssortering på vand.
Det er trænerbådene, de såkaldte RIB-både, der tager sig af affald på vandet, når konkurrencerne er i gang. Og selvom de hver især har udviklet affaldssystemer, så ligger der ofte flasker og affald og roder i bunden af bådene under sejladserne til gene for alle ombord.
”Vi tog kontakt til Peter Hansen og Adam Malling, som er trænere på det danske landshold, og de hjalp os med at udvikle en prototype på en taske til affaldssortering. Den testede vi i nogle RIB-både og rettede til. Taskerne er produceret af overskudsmaterialer fra produktion og genbrugte lastbilremme,” fortæller Rasmus Hørsted Jensen, som er partner i Worldperfect.
Taskerne har tre rum. Et til tomme dåser og flasker, et til andet plast (fx plastikposer og slikpapir), og et rum til skrald. Dertil kommer et lille ekstrarum til batterier og andet farligt affald. Dansk Retursystem har sponsoreret rummet til flasker og dåser. Her er man glade for at støtte projektet, som sikrer, at alle dåser og flasker kommer retur og bliver genanvendt på rette måde.
”Vi vil gå rigtig langt for at få alle flasker og dåser retur. Og det her er et forsøg på at gøre det nemt for sejlsportsfolk at få sendt dåser og flasker retur til genanvendelse til gavn for klimaet,” siger markedsdirektør i Dansk Retursystem, Marlene Fris.
Begejstret modtagelse
Hver nation har fået to tasker. Worldperfect har hjulpet med at montere taskerne i RIB-bådene. Og både sejlere og trænere er meget begejstrede for sorteringssystemet, som matcher et tilsvarende på land, så det er nemt at få tømt taskens rum ned i de rigtige spande, når bådene kommer ind.
”Alle deltagerne siger, at det lige er det, de har ventet på. De er faktisk helt oppe og køre over det. De ved jo alle sammen, at der er et bæredygtighedsfokus ved det her VM, og de er glade for at kunne være med til at støtte op om det,” afslutter Rasmus Hørsted Jensen.
Fakta: Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden, der er non-profit, har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview fås hos kommunikationsdirektør Hanne Luke på tlf. 20 14 05 18 eller hlu@danskretursystem.dk eller hos kommunikationskonsulent Karen Strandbygaard på tlf. 41624245
Billeder

Links
Information om Dansk Retursystem
Hver dag afleverer danskerne i gennemsnit 3,5 millioner engangsflasker og dåser. Dansk Retursystem henter emballager fra cirka 15.000 steder over hele landet og sørger for, at de bliver genanvendt. Miljøvirksomheden har eneretten til at drive det danske pantsystem og er ejet af bryggerierne og reguleret af Miljøministeriet.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Dansk Retursystems kantine bliver svanemærket som en af de første i Danmark31.1.2019 16:31:19 | Pressemeddelelse
Fra i dag har Dansk Retursystems medarbejdere på Sjælland dokumentation for, at de ikke bare arbejder for et bedre miljø. De spiser også frokost i Danmarks kun femte svanemærkede kantine. For Heine Skriver, som er køkkenchef i Dansk Retursystems kantine i Hedehusene, var det oplagt at få det nordiske miljømærke. Men selvom processen lå lige til højrebenet, var der alligevel udfordringer undervejs.
Dansk Retursystem: CSR-certificering skal leve gennem medarbejderne18.12.2018 11:45:39 | Pressemeddelelse
Miljøvirksomheden Dansk Retursystem er netop blevet officielt CSR-certificeret. Det skete efter to års målrettet arbejde med at opbygge et CSR-ledelsessystem, der kan understøtte det fokus på mennesker, miljø og økonomi, virksomheden har haft, siden den blev grundlagt i 2002. Processen involverede – og involverer fortsat - alle medarbejdere i virksomheden.
Besøg: Indonesien har kig på det danske pantsystem7.12.2018 10:23:58 | Pressemeddelelse
En delegation fra Indonesien med deltagere fra både det indonesiske miljøministerium og private organisationer blev i sidste uge vist rundt på Dansk Retursystems fabrik i Hedehusene for at lære om det danske pantsystem. Vivien Radnawati, som er ansvarlig for håndteringen af både almindeligt og farligt affald i Indonesien, fortæller, at noget af det, der gør størst indtryk er, hvordan vi skaber incitament og viden om genanvendelse i Danmark.
Vestjysk skoleklasse vinder klimakonkurrence23.11.2018 13:40:09 | Pressemeddelelse
Det blev 4. a fra Amagerskolen i Skjern, som vandt klimakonkurrencen Årets Panthelte. Klassen har arbejdet med miljø og genanvendelse i fire uger og samlet 7824 tomme flasker og dåser til genanvendelse. Det er Dansk Retursystem, som står for konkurrencen. De oplever, at børn er optagede af klima og efterspørger konkret viden om, hvordan de kan gøre en forskel.
Første spadestik taget til fremtidens pant-fabrik21.11.2018 16:58:03 | Pressemeddelelse
I dag tog Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, første spadestik til Dansk Retursystems nye højteknologiske pant-fabrik i Høje Taastrup. Fabrikken, der står færdig i 2020, skal fremtidssikre håndteringen af pantemballage i Danmark – bl.a. ved et lavere energiforbrug og et renere produkt til gavn for miljø og klima.
Dansk Retursystems nye fabrik får højteknologisk udstyr fra tyske Stadler14.11.2018 14:01:04 | Pressemeddelelse
Det bliver den tyske virksomhed Stadler, som skal levere maskiner til størstedelen af Dansk Retursystems nye fabrik i Høje Taastrup. Dermed er endnu et skridt taget til en mere effektiv og klimavenlig genanvendelse af flasker og dåser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum