Wonderful Copenhagen

VM i Bueskydning kåret til Årets bedste Sportevent ved Københavns Kongres og Event Award 2016

Del

Til Københavns Kongres og Event Award blev der tirsdag aften uddelt priser til personer og organisationer, der har sat København på verdenskortet i 2015 som værter og arrangører af internationale kongresser og sportevents. VM i Bueskydning 2015 vandt i kategorien Årets bedste Sportevent.

Bueskydning Danmark, vindere af årets bedste sportevent ved Københavns Kongres og Event Award 2016. Foto: Rene Bang,
Bueskydning Danmark, vindere af årets bedste sportevent ved Københavns Kongres og Event Award 2016. Foto: Rene Bang,

Hvert år er København værtsby for op mod et par hundrede internationale kongresser og events, og tirsdag aften fejrede Wonderful Copenhagen og Københavns Kommune de ildsjæle, der stod bag sidste års vigtige begivenheder. De er typisk ulønnede, og deres bedrift gør en markant forskel for deres fag- og interesseområde - og ikke mindst for København.

Carl Christian Ebbesen, kultur- og fritidsborgmester, der sammen med Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester, og Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, var vært på Rådhuset, siger:

”Det er en stor ære at være med til at fejre de værter og arrangører, som gør en særlig indsats omkring internationale begivenheder i København. De mange kongresser og events er en vigtig indtægtskilde for vores by, og målet er at tiltrække endnu flere. Derfor synes jeg, at vi skal bakke op om ildsjælenes indsats på alle de måder, vi kan.”

Der blev uddelt priser for arrangementer afholdt i 2015 i følgende kategorier: ’Årets kongresvært for kongresser med mere end 1.000 deltagere’, ’Årets kongresvært for kongresser med mindre end 1.000 deltagere’, ’Årets initiativpris’ samt ’Årets bedste sportevent’, hvor VM i Bueskydning løb med sejren. Formanden for sportsjuryen, Lars Vallentin, Head of Sportevents i Wonderful Copenhagen, siger:

”VM i Bueskydning 2015 vandt, fordi de formåede at afholde en succesfuld sportevent på en innovativ og nytænkende måde. I de majestætiske rammer på Christiansborgs Slotsplads satte Bueskydning Danmark en nichesport på den mediemæssige skydeskive og ramte bulls eye med et involverende outreach-program og betydelig international medieomtale.”

De andre nominerede til Årets bedste sportevent var ’ICF Canoe Sprint World Cup’ og ’Copenhagen Open – EM i Standarddans for professionelle’.

I samarbejde med de danske specialforbund, Sport Event Danmark, Københavns Kommune og Region Hovedstaden byder Wonderful Copenhagen årligt på en række sportevents til afvikling i hovedstadsregionen. Blandt de seneste events, der er vundet til de kommende år, er for eksempel EM Svømning 2017, VM Ishockey 2018 og EURO 2020.

Om Københavns Kongres og Event Award 2016

To stærke fagjuryer – én for kongresser og én for sportevents, med håndplukkede repræsentanter fra bl.a. vidensmiljøer, erhvervsliv, sportsmiljøet, Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen – afgjorde, hvem der løb med priserne.

Årets bedste sportsevent, baggrundsinformation:
Vinder: Bueskydning Danmark
Vært for: VM i Bueskydning 2015
Fakta: Samlede 590 deltagere i Sundby Idrætspark og på Christiansborg Slotsplads fra 27. juli – 2. august 2015.
Nomineret fordi: VM i Bueskydning skabte i sommeren 2015 et internationalt opsigtsvækkende sportevent i midten af København på Christiansborg Slotsplads. Eventen, som i den grad har understreget Københavns evne til at tiltrække store sportevents, beviste med verdensmesterskaberne at kunne tiltrække 590 skytter fra 92 lande og skabe en betydelig og imponerende turismeøkonomisk omsætning. Det var det største VM i bueskydning til dato. I en storstilet PR- og kommunikationsstrategi blev der sendt bueskydning til 90 TV-stationer over 5 kontinenter. VM i bueskydning opnåede en bred forankring til byen med et involverende outreach-program til skoleelever og andre interesserede, som dermed gjorde sporten til mere end blot for eliten.

Årets danske kongresværter blev Vindmølleindustrien for EWEA Offshore 2015 samt International Council for the Exploration of the Sea - vært ved marinebiologikongressen ICES Annual Science Conference 2015.

Årets initiativpris - en særpris til en event eller person, der på en nytænkende måde har gjort en indsats for byen - gik til JA-Alumni Denmark for iværksætterkonferencen, 12th Annual JA-Alumni Conference Entrepreneurship for better or for worse.

Læs mere om Københavns Kongres og Event Award.

Kontakter

Wonderful Copenhagen:
Ulrika Mårtensson,
senior kommunikationskonsulent, møder & kongresser
Tel. 2338 33072, ulm@woco.dk

Billeder

Bueskydning Danmark, vindere af årets bedste sportevent ved Københavns Kongres og Event Award 2016. Foto: Rene Bang,
Bueskydning Danmark, vindere af årets bedste sportevent ved Københavns Kongres og Event Award 2016. Foto: Rene Bang,
Download

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Nye tal: Hovedstaden trækker væksten i sommerens turisme9.10.2018 14:07Pressemeddelelse

Uanset om de rejsende, som har besøgt Danmarks hovedstad i sommeren 2018, er kommet hertil for at tage del i det lokale kulturliv, bruge fremmed valuta i detailhandel og på attraktioner eller for deltage i en kongres, så har der været flere end året før. Hovedstaden havde en vækst i overnatninger på hoteller mm. i de tre sommermåneder på 4,7 pct., mens landet samlet set havde tilbagegang med et resultat på -0,3 pct. I hovedstaden var der således over 183.000 flere overnatninger i juni, juli og august i forhold til de samme måneder sidste år. Væksten i hovedstadens turisme er primært båret af internationale besøgende. Det viser de seneste overnatningstal fra Danmarks Statistik. Hovedstaden er en helårsdestination Samtidig med, der har været endnu flere overnatninger på hovedstadens hoteller mm. i sommeren 2018 end sidste sommer, så er København ikke kun en populær destination i de lyse sommermåneder. I hovedstaden er der stort fokus på at brede væksten i turismen ud over hele året. Det

Europas største kongres inden for reproduktion og embryologi kommer til København5.10.2018 09:46Pressemeddelelse

En attraktiv destination med et stærkt forskningsmiljø inden for fertilitetsbehandling og et stort kongrescenter. Det er blot nogle af grundene til, at København netop har vundet værtskabet for Europas største kongres inden for human reproduktion og embryologi. København og Region Hovedstaden er hjemsted for en stærk, international forskningsklynge inden for fertilitetsbehandling, og det er i høj grad medvirkende til, at København netop er blevet valgt som værtsby for Europas største videnkongres inden for området, European Society of Human Reproduction and Embryology (ESHRE) i 2020. Kongressen, der fokuserer på netop infertilitet og reproduktion, forventes at tiltrække omkring 9.000-10.000 delegerede fra internationale viden- og forskningsmiljøer. ”Ufrivillig barnløshed er en alvorlig udfordring for de par, der er ramt af barnløshed og for samfundet generelt. Problemstillingen gælder ikke blot i Danmark men også internationalt. Vi er i regionen derfor rigtigt stolte af, at vores mange

Ny rapport: Hovedstaden driver væksten i Danmarks erhvervsturisme3.10.2018 12:06Pressemeddelelse

Med en omsætning på 11,4 mia. kr. – alene i 2017 – står hovedstaden for 44 pct. af omsætningen på det danske mødemarked, der både dækker over kongresser og virksomhedsmøder. Hovedstadens andel af omsætningen på det danske mødemarked er således vokset siden den seneste analyse i 2012, hvor hovedstaden stod for 37 pct. af omsætningen. Det viser en ny analyse af det danske møde- og kongresmarked. Ud af den samlede omsætning på det danske mødemarked i 2017 på 26 mia. kr. udgjorde kongresserne over halvdelen af omsætningen, og her har hovedstaden særligt godt fat i de internationale kongresser. Og det er særligt de store internationale kongresser, hvor deltagerne har et gennemsnitligt døgnforbrug på ca. 4.200 kr., og dermed er det turistsegment, der bruger allerflest penge pr døgn under opholdet i Danmark, der sikrer hovedstadens store andel af omsætningen i den danske møde- og kongresbranche. På trods af at København er en lille storby i global sammenhæng, har den danske hovedstad i årtier

København er EU’s bedste turistdestination inden for digitalisering25.9.2018 14:00Pressemeddelelse

EU Kommisionen har netop offentliggjort listen over de europæiske turistdestinationer, der klarer sig bedst i forhold til smart tourism, på tværs af en række parametre, og her er København udnævnt som bedste turistdestination inden for digitalisering. Det er Wonderful Copenhagen, der – i samarbejde med Københavns Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning, har indstillet København til prisen. ”Vi er meget stolte af at blive fremhævet som bedste ’smarte’ turismedestination inden for digitalisering, både på vores egne og ikke mindst på byens vegne. Smart tourism og digitalisering er et område, vi har satset på og arbejder målrettet med. Det er afgørende for turistdestinationer i forhold til fremtidens udfordringer, at vi udnytter de muligheder, digitaliseringen bringer. Det er derfor en anerkendelse, vi sætter rigtig stor pris på,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen. I indstillingen er bl.a. fremhævet Wonderful Copenhagens arbejde med influencers, udvikl

Reaktion fra Wonderful Copenhagen på C40 til København i 201912.9.2018 22:23Pressemeddelelse

Borgmestertopmødet C40 Mayors Summit kommer til København i 2019. Reaktion fra Wonderful Copenhagen: ”Stort tillykke til Københavns Kommune og Realdania med værtskabet af C40 Mayors Summit, som vil samle politiske ledere fra verdens største byer i København i 2019. Valget understreger Københavns stærke internationale position som en by for vigtige og dagsordensættende konferencer, ikke mindst på miljø- og klimaområdet. Vi er derfor rigtig glade for at have bidraget til Københavns bud på C40 Mayors Summit 2019, som København vandt værtskabet af i konkurrence med andre internationale storbyer,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen, der sammen med partnerne i Meetingplace-netværket hvert år byder på værtskabet af mere end 100 internationale videnkongresser - oftest inden for områder, hvor hovedstaden i forvejen har en international styrkeposition, herunder miljø- og klimaområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum