#viudviklerpålandet: Gedsted Mejeri fik LAG-støtte på et afgørende tidspunkt
I nordjyske Vesthimmerland ligger den lille landsby Gedsted, der er indehaver af sit helt eget mejeri; Gedsted Mejeri. Her er syv ansatte til én eneste kunde, Thise, og mejeriet trives i bedste velgående takket være hårdt arbejde, en donation LAG-midler og en helt særlig blåskimmelost. Og det var faktisk med blåskimmelosten, det hele startede, fortæller ejer af Gedsted Mejeri, Lars Rosa-Stisen, der selv blev en del af eventyret ved et tilfælde.
Tilbage i 1997 var Lars Rosa-Stisen fuldtidsslagter og selvstændig med slagtehus – dog uden at kunne leve af det. En dag så han et jobopslag, der syntes skræddersyet til en slagter med eget slagtehus. Den daværende ejer af Gedsted Mejeri, Per Kristensen, søgte en medarbejder til en stilling med en tredages arbejdsuge.
- Så tænkte jeg, at et halvtidsjob ville være genialt. Det viste sig bare, at der var tale om en fuldtidsstilling - det var fra fem morgen til fem aften tre gange om ugen, forklarer Lars Rosa-Stisen om starten på sit nye arbejdsliv. For han tog imod jobbet alligevel: - Og så er jeg aldrig kommet herfra igen.
En helt særlig blåskimmel
Gedsted mejeri laver blåskimmelost og at valget faldt på den blå skimmelost, giver lidt sig selv. - Man kan ikke lave andet, når først man gør det, forklarer Lars Rosa-Stisen med henvisning til den skimmel, der spreder sig overalt og sætter sig i både mælk og smør, hvis man forsøger at udvinde det fra samme sted. Af den grund holder mange sig fra produktion af skimmelost, hvilket tillod Gedsted Mejeri at blive særligt gode til den disciplin.
Det lille mejeri er faktisk så god til at producere den blå ost, at de klarer sig fremragende på trods af, de kun har én eneste kunde – kunden hedder nemlig Thise Mejeri. Det velkendte danske eksportmejeri omsatte i 2018 for 1.035 mio. kroner på markeder i Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Kina og USA. Og Thise er et nøgleord i virksomheden, fortæller Lars Rosa-Stisen: - Vi har kun én kunde og sådan har det været siden starten af 2000.
Den daværende ejer Per Kristensen og hustruen Gerda Kristensen startede mejeriet op i 1984, men gik i 1988 sammen med Grindsted Mejeri om at satse på økologiske produkter, som lige var begyndt at vinde frem. Opstarten var svær, men da Thise omkring år 2000 overtog bygningerne og produktionen af Grindsted Mejeri, blev Thise og Gedsted enige om at indlede et tæt samarbejde. Sidenhen har Gedsted Mejeri haft gavn af den stærke brandværdi fra Thise, og omvendt vinder Thise på at bruge skimmelosten fra Gedsted til at komme ind på nye eksportmarkeder. Selv en smule af den blå skimmelost bliver solgt til Japan og USA, fortæller Lars Rosa-Stisen.
Reddet af LAG-midlerne
En dag ville Per Kristensen diskutere noget vigtigt med Lars Rosa-Stisen. Mejeriets ejer tilbød ham at købe sig ind i mejeriet, mens der var planer om at udbygge og udvide produktionen af skimmelosten, som Thise efterspurgte. Så kunne et generationsskifte lige så godt følge med, ræsonnerede han. Men kreditforeningen ville ikke låne så mange penge til Gedsted Mejeri, at både generationsskiftet, tilbygningen og udvidelsen af maskinerne kunne forløses. Der var ellers ikke en finger at sætte på virksomhedens budgetter. Alligevel trak kreditforeningen deres aftale tilbage, og så stod det succesfulde mejeri med sin prominente kunde og store produktefterspørgsel i en meget svær situation.
Tilfældigvis hørte Lars Rosa-Stisen om LAG-midlerne under et morgenmøde i en anden virksomhed. I 2008 sendte Gedsted Mejeri en ansøgning til LAG-puljen under LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland og lidt senere kom der svar retur. Et yderst generøst støttebeløb blev tildelt det lille mejeri i Gedsted med den fremragende skimmelost.
300 tons skimmelost
Gedsted Mejeri modtog 500.000 kroner fra LAG-puljen øremærket ’Udbygning af produktionskapacitet.
- Det var LAG-midlerne der reddede os, konstaterer Lars Rosa-Stisen: - Det første år jeg kom med, endte vi ud i et rent 0. Ellers var vi da gået i minus.
Produktionsmæssigt gik mejeriet fra at kunne producere 150 tons til at kunne lave 300 tons skimmelost. Altså en fordobling af produktionskapaciteten og mejeriets overlevelse, ikke mindst.
- Det var et meget pænt beløb, forklarer landdistriktskoordinator fra LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland, Peter Bach Frederiksen om donationen på 500.000 kroner, som han var med til at tildele. Beløb i den størrelsesorden er sjældne, men at Gedsted skulle beholde deres mejeri og arbejdspladser, var vigtigt for lokalsamfundet, fortæller Peter Bach Frederiksen:
- Der er mange ting i sådan en virksomhed, der gør, at vi prioriterer det højt. Arbejdspladser og produktion er én ting, men hele et lokalsamfunds DNA kan være forbundet i en virksomhed med lokal arbejdskraft, og derfor ser vi meget nødigt, at de lukker, lyder det fra landdistriktskoordinatoren.
I de følgende år steg omsætningen støt, men Lars Rosa-Stisen lægger ikke skjul på, at det stadig var nogle svære år, hvor overskuddet kom langsomt og ikke gav noget til hverken udbetaling af aktierne eller en lønforhøjelse til ejeren, der stadig fik mejeristløn trods de mange timer i mejerihallen som ejer. Men op i gear kom de trods alt, og dermed opstod et ønske om at udvide endnu engang.
Det skete i 2015. En ny maskine til pakning og endnu en tilbygning var på tegnebrættet. LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland luftede muligheden for at støtte maskindelen, der ville lette meget af det manuelle arbejde for medarbejderne. I juni 2015 fik Gedsted Mejeri bevilget 300.000 kroner til projektet. Midlerne finansierede en del af en ny pakkemaskine, som medvirkede, at virksomheden igen kunne udvikle sig og følge med efterspørgslen fra Thise.
Tilbagebetaling i italiensk is og lokale delikatesser
I dag 131 år siden mejeriets etablering arbejder 7 fuldtidsansatte og ”en del løsarbejdere” på Gedsted Mejeri. For godt 3 år siden købte en af medarbejderne, Mike Andersen, sig ind i mejeriet, så de nu er de to om at klare de mange opgaver, fortæller Lars Rosa-Stisen. Og dem er der en del af: - Det er sådan noget, jeg slet ikke skal begynde at regne på – det er mange timer, rigtig mange timers arbejde, griner han.
De fleste af medarbejderne kommer fra lokalsamfundet og med en del års anciennitet på bagen – og det er ikke tilfældigt: - Det er med at have og bruge arbejdskraft, man kan regne med - og der er det lokale en kæmpe styrke. Har jeg brug for en elektriker, så tager han telefonen, lige meget om jeg ringer klokken fem om morgenen eller klokken ti om aftenen, for han ved, det er vigtigt, fortæller Lars Rosa-Stisen og fortsætter: - Så vi støtter det lokale, om vi så bygger til eller skal hverve arbejdskraft.
For det gik godt i det lille mejeri - og det blev det ved med. Og så kom lysten til at give lidt tilbage til lokalsamfundet. I det tilstødende lokale til Gedsted Mejeri åbnede Den Gamle Foderstof sidste år. Drevet af Pernille Rosa-Stisen, Mike Andersen og Lars Rosa-Stisen selv, serverer de alskens lokale lækkerier til alle, der har lyst til at smage.
Blåskimmelosten er selvfølgelig en del af sortimentet, men derudover byder de gæster på hjemmelavet italiensk is, delikatesser af den ene og den anden slags, arrangerer koncerter, agerer samlingspunkt og meget andet. Caféen er mindst lige så hård at få til at køre finansielt, som mejeriet var det i sin tid. Drømmen er, at det skal kunne køre rundt - ikke mere end det.
- Og så trænger jeg vist også til en pause, skal vi sige det sådan, lyder det fra Lars Rosa-Stisen til spørgsmålet om, hvad der er i støbeskeen for tiden. Indtil han kommer i tanke om, at den pause vist alligevel må udsættes på ubestemt tid:
- Faktisk presser Thise på for, at vi begynder at udvinde mere fra vores økologiske valleprodukt. Økologisk valleprotein er i høj kurs, og det kræver igen en rumforandring og udskiftning af noget teknik. Så det er nok næste projekt, lyder svaret, inden han grinende tilføjer: - Men det går vi også først i gang med på tirsdag.
NY SERIE: #VIUDVIKLERPÅLANDET
Rundt om i landet skaber LAG- og FLAG-midlerne både lokalt forankret erhvervsudvikling og lokale arbejdspladser til gavn for de danske landdistrikter. I denne serie fortæller Landdistrikternes Fællesråd historier fra hele landet, hvor de lokale aktionsgrupper har gjort en forskel.
FAKTA: DE LOKALE AKTIONSGRUPPER
- Lokale Aktionsgrupper (LAG) er lokalt forankrede foreninger, der arbejder for at skabe udvikling og innovation i danske lokalsamfund.
- Der er i alt 26 lokale aktionsgrupper i Danmark, hvoraf syv er integrerede FLAG.
- Ifølge Erhvervsstyrelsen er der afsat i gennemsnit ca. 50 mio. kr. årligt til ordningen i programperioden 2017-2020.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, cdh@landdistrikterne.dk tlf. 53 85 01 24
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum