Vismandsrapport: Der er plads til højere lønstigninger
11.10.2022 12:01:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

De økonomiske vismænd har netop udgivet deres rapport ”Dansk Økonomi, efterår 2022”. Dansk økonomi står over for det, vismændene kalder for en ”moderat lavkonjunktur”. Arbejdsløsheden forbliver trods nedturen på et relativt lavt niveau på 110.000 personer.
Cheføkonom i Dansk Metal, Erik Bjørsted, mener, der er gode chancer for at holde ledigheden på et relativt lavt niveau. Derfor tegner arbejdsgiverne i øjeblikket et billede af de økonomiske udsigter, som ikke er retvisende.
”Arbejdsgiverne tegner i øjeblikket et alt for dystert billede af dansk økonomi. Mange virksomheder øgede sidste år deres indtjening og egenkapital. De danske virksomheder er så velpolstrede, at mange kan ride stormen af. Samtidig er konkurrenceevnen ekstremt stærk. Mange virksomheder klager også fortsat over mangel på arbejdskraft, så ordrebøgerne er næppe tomme,” siger Erik Bjørsted.
I vismændenes prognose kommer lønstigningerne til næste år op på 5,2 procent. Men på trods af de højere lønstigninger bliver der ikke sat gang i en skadelig lønprisspiral. Inflationen forventes at komme under kontrol. Det er en god nyhed for lønmodtagerne.
”Selvom arbejdskraften længe har været i restordre, har lønstigningerne hidtil været overraskende små. Arbejdsgiverne er sluppet billigt. Men vismændenes prognose viser med al tydelighed, at der er plads til markant højere lønstigninger, end vi har været vant til, uden at der bliver sat gang i en skadelig lønprisspiral. Det er en rigtig god nyhed,” siger Erik Bjørsted.
Hvis inflationen skal komme under kontrol, er det dog vigtigt, at politikerne sørger for, at inflationshjælpen til danskerne er finansieret og ikke puster til inflationsbålet.
”Der er folketingsvalg, og politikerne kan i deres iver for at lette konsekvenserne af prisernes himmelflugt let komme til at hælde benzin på inflationsbålet. Det er en svær balancegang. Indtil videre har politikerne dog klaret balancegangen nogenlunde,” siger Erik Bjørsted.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

