Vismænds optimisme må ikke blive en sovepude
16.6.2020 13:49:49 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Det Økonomiske Råd kunne i dag præsentere deres ekstra forårsrapport. Den forudser et fald i Danmarks BNP på omkring 4,5 procent i år. Det er et mere positivt scenarie end rådets tidligere udmeldinger. Samtidig vurderer de også, at Danmark allerede i 2021 praktisk talt kan have genvundet det tabte. Her forventer vismændene således en vækst i BNP på 5,5 procent.
”Vismændene er blevet mere optimistiske i deres syn på den økonomiske udvikling i 2021 – og måske også lige lidt for optimistiske. I en lille åben økonomi som den danske, bliver vi meget påvirkede af udlandet og eksportmulighederne, som stadig er hårdt ramt af coronakrisen,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og fortsætter:
”Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi har fokus på de mere langsigtede vækstdrivere – fx omstilling til grøn energi og digitalisering – så vi kommer styrkede ud på den anden side af krisen. Her har virksomheder inden for el, vvs og metal de løsninger, der skal til for at bringe Danmark op i et nyt gear,” siger Maria Schougaard Berntsen.
Siden coronapandemien brød ud, har politikerne understøttet økonomien med hjælpepakker, der har holdt hånden under de beskæftigede og virksomhederne. Med den nye sommerpakke tages der hul på næste kapitel – at kickstarte økonomien. Her er især optøningen af tre ugers indefrosne feriepenge, som kan stimulere forbruget i de private hjem, af stor betydning.
”Feriepengene kommer til at give nye muligheder og vil forhåbentlig få boligejerne til at investere i de projekter, der trænger, og som fx kan løfte boligen en energiklasse. Men vi skal nå endnu længere med den grønne omstilling. Derfor er der fortsat brug for at se på, hvordan vi bringer Danmark længere frem i det grønne førersæde,” siger Maria Schougaard Berntsen.
TEKNIQ Arbejdsgiverne præsenterede for nylig 14 initiativer, der kan være med til både at energieffektivisere landets bygninger, reducere CO2-udledningen og hæve aktivitetsniveauet i bl.a. installationsbranchen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.300 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum