Vismænd viser markant mindre effekter af efterlønsreformen fra 2011 end forventet

Tilbagetrækningsreformen fra 2011 fik slet ikke den forventede effekt på beskæftigelsen, som partierne bag reformen forventede. Det viser ny rapport fra formandskabet for Det Økonomiske Råd, de økonomiske vismænd.

”Effekterne af efterlønsreformen er mindre, end man regnede med. Det mener jeg klart giver anledning til at overveje, om der er en systematisk tendens til at overvurdere arbejdsudbudseffekterne af den slags økonomiske reformer,” siger formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, professor Michael Rosholm.

I rapporten sammenligner vismændene effekterne af tilbagetrækningsreformen fra 2011 med de forventninger, der var skrevet ind i aftalen mellem VK-regeringen, DF og De Radikale. Reformen indebar blandt andet en kraftig forringelse af efterlønsordningen. Vismændene viser, at den forventede beskæftigelseseffekt var 63 procent højere end den reelle effekt.

”Når arbejdsudbudseffekterne er overvurderet så meget, kan det skyldes urealistiske antagelser, der ligger til grund for reformen. Seniorerne på arbejdsmarkedet har i al fald ikke opført sig sådan, som man troede, de ville, da man beskar efterlønnen. Det bør give anledning til et grundigt eftersyn af antagelserne i regnemodellerne,” siger Michael Rosholm.

”Spørgsmålet er, om ”førstegenerationsreformernes” kilde er ved at være udtømt – altså de reformer, der skulle forøge velstanden ved at skabe et større arbejdsudbud gennem at skære i ydelser eller skatter. De formindskede beskæftigelsesgevinster ved at skære i efterlønnen viser i mine øjne et behov for at turde gå nye reformveje. Hvad ville det for eksempel betyde, hvis man investerede kraftigt i arbejdsmiljøet, så flere kan arbejde længere?”, siger Michael Rosholm.

Budgetloven kan med fordel lempes

I rapporten har vismændene også undersøgt underskudsgrænsen i budgetloven. Deres beregninger viser, at underskuddet på den strukturelle saldo i 2021 overskrider budgetlovens grænse på en halv procent af BNP. De anbefaler samtidig, at underskudsgrænsen kan hæves til én procent af BNP.

Anbefalingen kommer, fordi Danmark de kommende 10-15 år står over for en stigning i de offentlige underskud, som skyldes ændringer i demografien (den såkaldte hængekøje). Det er et synspunkt, der nyder opbakning hos formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Budgetloven kan uden problemer løsnes lidt op for at komme hængekøjeproblemet i møde. Alternativet vil være, at politikerne skal gennemføre finanspolitiske stramninger. Det kunne for eksempel være store nedskæringer i velfærden for at nedbringe de offentlige udgifter. Det risikerer politikerne så også at skulle gøre i en krisetid, hvor det ellers er uklogt at dæmpe statens aktiviteter i økonomien,” siger Michael Rosholm.

Vismændenes argumenter om tidlige indsatser holder ikke

Det Økonomiske Råd behandler også tidlige indsatser for børn. Vismændene fremlægger for eksempel deres egen analyse af effekten af normeringer og andelen af pædagoger, og de finder små, ikke-signifikante effekter.

”Vismændene fremlægger deres egen analyse om effekterne af normeringer, men i min optik holder deres argument ikke. Vismændene har fokus på en bred, universel indsats, og det kan være grunden til, at de ikke finder positive effekter. Megen forskning viser nemlig, at det er de målrettede, veldesignede indsatser, der virker. Derfor savner jeg også, at vismændene for eksempel havde lavet en særskilt analyse om effekterne af højere normeringer hos udsatte børn,” siger Michael Rosholm.

Han peger derudover især på målrettede indsatser, som eksempelvis forskere i Trygfondens Børneforskningscenter har arbejdet med.