DANSK ØKONOMI

Der er behov for, at ministerierne gentænker deres regnepraksis på dagpengeområdet.

Sådan lyder det fra de økonomiske vismænd i deres forårsrapport, som udkommer tirsdag.

Vismændene har dedikeret et kapitel til at vurdere de regneregler, som Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet benytter, når de skal vurdere effekterne af ændringer i dagpengesystemet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er enig med vismændene i, at regnereglerne på dagpengeområdet bør gentænkes.

“Ministerierne bør tage konsekvensen af vismændenes forbilledlige gennemgang af regnereglerne på dagpengeområdet og justere dem, så de får hold i virkeligheden,” siger Michael Rosholm, formand for AE og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.

“Vismændenes rapport viser, at embedsfolkenes beregninger af ændringer i dagpengesystemet sker på et mangelfuldt empirisk grundlag, og den økonomiske model bag beregningerne er uhensigtsmæssigt konstrueret,” siger Michael Rosholm.

I deres gennemgang af regnereglerne har vismændene fokus på den såkaldte tilgangseffekt, der indgår i dagpengemodellen. Tilgangseffekten angiver, hvor mange ekstra beskæftigede, der overgår til dagpenge, når man for eksempel hæver dagpengesatsen.

Vismændene peger blandt andet på, at dagpengemodellen antager en tilgangseffekt, der er betydeligt større, end nyere forskningsstudier tyder på.

“Det er meget uheldigt, at ministerierne per automatik skyder over målet i deres beregninger. For eksempel gør det, at en forhøjet dagpengesats er dyrere i ministeriernes beregninger, end den med al sandsynlighed er i virkeligheden,” siger Michael Rosholm.

“Ministeriernes regneprincipper har enorm politisk betydning, og derfor er det rigtig vigtigt, at regneprincipperne bygger på grundige empiriske studier. Vismændene dokumenterer, at det ikke er tilfældet på dagpengeområdet. Rapporten bør føre til, at ministerierne nedjusterer de tilgangseffekter for ydelsesændringer, der anvendes i dagpengemodellen, så vi fremadrettet kan få mere retvisende skøn for effekterne i dagpengesystemet,” siger Michael Rosholm.

“Ministerierne bør i øvrigt genbesøge deres hidtidige beregninger i dagpengemodellen, så vi også kan få retvisende skøn for effekten af tidligere reformer,” siger Michael Rosholm.

Den strukturelle beskæftigelse kan øges gennem fastholdelse

Vismændene har blandt andet også undersøgt, hvilke grupper på arbejdsmarkedet der har drevet den markante beskæftigelsesudvikling de seneste år.

Det er i høj grad indvandrere, unge og ældre, der har øget deres beskæftigelsesfrekvenser. Vismændene fremhæver, at konjunkturfølsomheden for netop disse grupper normalt er højere end for de 25-54-årige.

AE har vist tilsvarende resultater i analysen ”Integrationen går den rigtige vej for stort set alle aldersgrupper” fra maj 2022.

"Beskæftigelsen er steget markant siden før coronakrisen, og det har givet jobåbninger til mange, der ikke tidligere har været i job. Fremgangen i beskæftigelsen for disse grupper er et tegn på, at de gerne vil bidrage, når de får muligheden,” siger Michael Rosholm.

”Det er vigtigt, at vi som samfund fastholder deres arbejdsmarkedstilknytning, når konjunkturerne vender, så vi kan veksle jobopsvinget til en strukturel forbedring af beskæftigelsen,” siger Michael Rosholm.

Læs AE's samlede kommentarer til vismandsrapporten her