e-conomic A/S

Visma Enterprise investerer tocifret millionbeløb i sikkerhed

Del
Som den første leverandør i HR- og lønbranchen har Visma Enterprise Danmark netop opnået den internationale anerkendte ISO/IEC-27001 certificering, som er den højeste sikkerhedsstandard på markedet. Ifølge administrerende direktør Monika Juul Henriksen er det resultatet af en bevidst strategisk beslutning om at indføre det bedste ledelsessystem for informationssikkerhed, og hun anser det som en nødvendig investering i fremtiden.
Monika Juul Henriksen, Visma Enterprise
Monika Juul Henriksen, Visma Enterprise

ISO/IEC-27001 er højeste kvalitetsstandard inden for informationssikkerhed og er en certificering, som kun offentlige virksomheder er forpligtiget til at være compliant. Med investeringen i ISO/IEC-27001 certificeringen udfordrer Visma Enterprise Danmark dermed branchen og understreger samtidig, at datasikkerhed og overholdelse af stadig strengere sikkerhedskrav står allerhøjest på agendaen hos HR- og lønvirksomheden.

Høje sikkerhedsstandarder har altid været en selvfølge hos Visma Enterprise og en del af vores DNA og kultur. Men i kølvandet på GDPR er det i højere grad også blevet en del af vores kunders måde at arbejde på, og vi møder i dag en større opmærksomhed omkring og krav om dokumentation for, at vores services og systemer lever op til de højeste sikkerhedstandarder på markedet. Det har vi jo altid gjort, men med ISO/IEC-27001 standarden, der dækker alle produkter og services udviklet i Visma Enterprise, kan vi nu hurtigere og nemmere dokumentere, at vi er compliant i hele værdikæden,” fortæller Monika Juul Henriksen, administrerende direktør i Visma Enterprise Danmark.  

Med ISO/IEC-27001 certificeringen hæver HR- og lønvirksomheden med andre ord sikkerhedsbarren til gavn for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Certificeringen sikrer samtidig virksomheden en konkurrencemæssig fordel i markedet.

Jeg er overbevist om, at markedet kommer til at efterspørge systemer, der er 100% compliant, og derfor er vores certificering også en investering i fremtiden. Certificeringen er omfattende, da den involverer alle områder i organisationen. Det er derfor også kun de færreste af vores kunder, som selv kaster sig ud i det. I stedet efterspørger de samarbejdsparterne og leverandører, der hurtigt og overbevisende kan dokumentere fastlagte processer og procedurer, der sikrer korrekt håndtering af datasikkerhed,” lyder det fra Monika Juul Henriksen, som heller ikke lægger skjul på, hvor ressourcekrævende certificeringsprocessen har været, både administrativt og økonomisk.

Alle, der arbejder efter ISO/IEC-27001, ved hvor omfattende standarden er, så det er med andre ord ikke noget, vi her kommet sovende til. Det kræver en gearet og moden organisation at opnå. Vi taler jo om et helt nyt ledelsessystem for informationssikkerhed, som er blevet integreret med vores øvrige processer og blandt andet har stillet nye krav til risikostyring, løbende dokumentation og et ekstremt fokus på rolle- og ansvarsfordeling. Det har krævet en medarbejderindsats af dimensioner at fastholde fokus og få alle vores medarbejdere til at forstå, at vores data skal dokumenteres på en bestemt måde. Jeg er derfor også rigtig stolt af vores interne informationssikkerheds team, som har stået i spidsen for processen, og at vi nu er kommet i mål,” slutter Monika Juul Henriksen.  

Visma Enterprise Danmark har samlet set investeret et tocifret millionbeløb i ISO/IEC-27001 certificeringen, som virksomheden for nylig modtog certifikatet på. Certificeringen er foretaget af en af verdens førende certificeringsinstitutter, EY CertifyPoint.  

Kontakt Rikke Bundgaard, Marketing & Communication Manager, Visma Enterprise, for yderligere information:+45 42 82 26 63

Billeder

Monika Juul Henriksen, Visma Enterprise
Monika Juul Henriksen, Visma Enterprise
Download

Information om e-conomic A/S

e-conomic A/S
e-conomic A/S
Gærtorvet 1-5
1799 København V

+45 88 20 48 40https://www.e-conomic.dk/

Om ISO/IEC-27001:

ISOIEC-27001 er en international ledelsesstandard for informationssikkerhed. Standarden er et styringsværktøj, der hjælper virksomheder til at beskytte værdifulde informationer - herunder persondata - på en sikker og troværdig måde. ISO/IEC-27001 opstiller blandt andet krav til risikostyring, dokumentation af processer samt fordeling af roller og ansvar for informationssikkerhed.

Standarden er et udtryk for, at en organisation efterlever bedste praksis inden for beskyttelse af data bakket op af en uafhængig eksperts vurdering, i Visma Enterprises tilfælde EY CertifyPoint.

 

Om Visma Enterprise Danmark

Visma Enterprise Danmark er landets førende leverandør af HR- og lønsystemer. Med mere end 200 medarbejdere rådgiver og servicerer Visma Enterprise 1500+ kunder, primært mellemstore og store virksomheder, med skræddersyede HR-løsninger inden for rekruttering, personale- og lønprocesser. Visma Enterprise Danmark har hovedkontor i Ballerup og er en del af norske Visma, som er Europas førende udbyder af softwareløsninger til både det private og offentlige marked.

 

Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S

e-conomic forbereder SMV'erne på den nye bogføringslov8.11.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

e-conomic tager et skridt for at sikre, at danske virksomheder er fuldt forberedte på den kommende bogføringslov, der træder i kraft den 1. juli 2024. Efter måneders ihærdigt udviklingsarbejde og nært samarbejde med nøgleeksperter inden for regnskab og økonomi, præsenterer e-conomic nu en række nye funktioner. Funktionerne er skræddersyet til at opfylde de krav, som den nye bogføringslov stiller og mere til, for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.

Merc IT bliver en del af Visma-koncernen17.8.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Den odenseanske softwarevirksomhed, Merc IT, bliver fremover en del af Visma-koncernen efter et opkøb. Merc IT levererer budgeterings- og rapporteringssoftware, heriblandt report123, budget123 og budget123+, der bruges af over 3000 kunder i Danmark. Opkøbet skal bl.a. styrke Merc ITs produkters positionering i markedet overfor nye kunder, samt styrke Vismas største danske virksomhed, regnskabsprogrammet e-conomic, og give programmets kunder flere muligheder indenfor finansrapportering.

e-conomics administrerende direktør indtræder i Erhvervslivets EU- og Regelforum5.7.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Morten Bødskov har anmodet administrerende direktør for e-conomic, Lars Engbork, om at indtræde i Erhvervslivets EU- og Regelforum. Forummet har frem mod 2027 til formål at fungere som et uafhængigt rådgivende organ for regeringens arbejde med at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Lars Engbork glæder sig over anmodningen og ser frem til at være med til at gøre livet lettere for danske SMV'er.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye