Grouleff Communications

Visionsteknologi forbedrer emballagekvalitet og reducerer spild

Del
Fødevareindustrien kan undgå dyre recalls, forbedre kvaliteten markant og få bedre OEE – oppetid – med danske TriVisions visionsteknologi, der allerede har øget effektiviteten hos Arla Foods og Danish Crown. Her sikrer teknologien, at gode varer ikke kasseres på grund af fejl i indpakningen.

Danish Crown, der står for 21 procent af Danmarks eksport til Kina, sender hvert døgn fra bare en af sine fabrikker 24 containere fyldt med kødvarer til Kina med sø-fragt. Alle varer er etiketterede med kinesiske skrifttegn, som er svære at kontrollere manuelt. Selv en minimal printfejl kan medføre en helt anden betydning af et skrifttegn. Desuden giver det bøder, hvis etiketterne ikke kan scannes.

”Udfordringerne ved at eksportere til Kina er den lange transporttid, fordi fejl i vores produkters emballage først opdages efter lang og dyr transport. Så hvis vi bare én gang kan undgå, at fejl i emballage fører til afvisning af en fuld container og en bøde, så er investeringen til visionsanlægget tilbagebetalt. Med TriVisions SmartInspector kan vi med det samme se, hvilke produkter og arbejdshold, der er problemer med og kan derefter instruere de relevante ansatte i at være mere præcise,”fortæller it-konsulent, Steffen JørgensenfraDanish Crown. Samtidig med at emballagen tjekkes før afgang, får Danish Crown en detaljeret kvalitetsdokumentation, som bruges ved eventuelle reklamationer, så virksomheden ikke får ansvar for fejl, forårsaget af speditøren.

Færre og kortere nedbrud

Også Arla bruger TriVisions visionsteknologi til at sikre, at fejl i emballagen ikke spænder ben for godt indhold. Den identificerer tætningsforurening og kvalitetsfejl og ukorrekt mærkning. Dermed kan problemer afhjælpes, før skaden bliver stor. Arla får dermed færre og kortere kvalitetsrelaterede produktionsstop. Samtidig er antallet ­­af kundeklager faldet, og det samme er mængden af affald.

”Før vi fik TriVision-systemet, havde vi mange produktionsstop. Det nye system har afhjulpet mange fejl i alle dele af vores produktion, og antallet af kundeklager er faldet meget,” siger Bjarne Nielsen, produktionslinjeansvarlig, Arla Foods.

Med 80 x 80 cm er maskinen så kompakt, at den passer til enhver produktionslinje. TriVisions teknologi blev implementeret hos Arla, uden at det var nødvendigt at ændre hele produktionsanlægget. Hemmeligheden ligger i kombinationen af ​​kameraer og software, der er nemt at bruge og udviklet gennem næsten 20 år.

1500 fotos af makreldåser i minuttet

En tredje teknologi fra TriVision, CanInspector, bruges af Sæby Fiske-Industri, der er globalt førende globalt inden for makrel i dåse. Virksomheden leverer årligt 130 millioner dåser makrel til hele verden. En stor del er private label og 85 % eksporteres med op til 35 forskellige krydderlager. Det betyder, at Sæby Fiske-Industri ofte omstiller produktionen og har god nytte af visionsteknologien. Makreldåserne fotograferes otte gange i sekundet fra tre vinkler, så maskinen behandler næsten 1500 billeder i minuttet og kontrollerer blandt andet bertlekant, artwork og print.

”I mine øjne er det en vidundermaskine, vi har fået ind. Den checker produkter i en høj hastighed, som mennesker ikke kan kapere. Vi er nu i gang med nogle tillægsprogrammer, der kommer til at spare os for mange penge fremadrettet,” fastslår driftschef Torben Jensen.

På vej til Polen

Trivision samarbejder nu med den polske emballage- og bacon-industri og kan i marts opleves på messen Warsaw Pack i marts.

”Vi oplever stor polsk interesse for effektiv visionsteknologi, som er nem at bruge og som sikrer mod dyre og brand-nedbrydende recalls. Polen har kun 36 industrirobotter pr. 10.000 indbyggere og ligger dermed langt under verdensgennemsnittet på 74, så der er meget at vinde. Kombinationen af kameraer og god software opdager fejl i god tid, og afslører, hvor i produktionen, tingene skal rettes op. Det sparer mange penge for en stor fødevarevirksomhed,” fortæller Jesper Bach, CEO i Trivision.

Yderligere info: kontakt venligst Jesper Bach, CEO, TriVision på bach@trivision.dk eller mobil 41104282 og www.trivision.dk .

Hent fotos fra dette link: https://www.dropbox.com/sh/3tk2kne5159kxfc/AABz3vVfHUQGpruPwyTgLWhwa?dl=0

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Videokanal

Nøgleord

Kontakter

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye