Halsnæs Kommune - Erhverv

Visionspuljen åbner for ansøgninger

Del

Kan din idé få Halsnæs i bevægelse, skal du senest 20. februar søge om støtte fra årets pulje

Hele 648.068 kroner er der i Visionspuljen i 2023. De penge gives til projekter, initiativer og koncepter, der kan hjælpe med at gøre Halsnæs til et endnu dejligere sted at bo.

Visionspuljen er bundet op omkring kerneområderne i visionen for Halsnæs Kommune. Byrådet vedtog kort før jul en ny vision. Derfor kan det nu være en særligt god grund at søge puljemidlerne, hvis din idé f.eks. kan skabe levende bymiljøer, give nye oplevelser i den lokale natur eller på anden vis få ”Halsnæs i bevægelse”, som er overskriften for den nye Vision 2035.

Alle gode projektidéer er velkomne fra borgere, ildsjæle, foreninger og erhvervsliv. Dog vil det typisk være projekter, der udvikler Halsnæs og oplevelsen af kommunen på lang sigt, som prioriteres.

”Vi er så heldige, at vi bor i en kommune med skønne omgivelser, stærke fællesskaber og masser af ildsjæle. Det er med til at skabe grobund for en masse spændende tanker, der måske lige mangler det ekstra skub for at kunne gå fra idé til virkelighed. Der kommer Visionspuljen ind i billedet,” siger Helle Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune.

”Med vores nye Vision 2035 i hånden kommer vi i de næste år særligt til at arbejde for at skabe levende bymiljøer, dejlige naturoplevelser og et rigt foreningsliv. Vi vil også se på tiltag, der kan styrke sundheden i kommunen, og så kommer vi naturligvis fortsat til at værne om den rå og autentiske natur, der er omkring os. Alt dette støtter Visionspuljen også op om. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilke ansøgninger vi får ind til Visionspuljen, og hvordan de kan bidrage til vores visioner for fremtidens Halsnæs,” siger Helle Lunderød.

Ens projekt skal kunne sættes i gang i 2023 og senest være afsluttet i 2025. Ansøgere opfordres også til at tænke i større projekter og tværgående samarbejder.

Fakta:

Find vejledning og ansøgningsskema på www.halsnaes.dk under ”Fritid” og ”Puljer”. Her kan du også læse mere om Vision 2035.

Har du brug for sparring omkring din ansøgning, kan du kontakte Kultur, Idræt, Demokrati og Erhverv på mail@halsnaes.dk att. KIDE/Visionspulje senest den 8. februar 2023.

Ansøgningsfristen til Visionspuljen er den 20. februar 2023 kl. 08.

Du får svar på din ansøgning i slutningen af april.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Halsnæs Kommune - Erhverv

Halsnæs Kommune - Erhverv
Halsnæs Kommune - Erhverv
Rådhuspladsen 1
3330 Frederiksværk

http://www.halsnaes.dk

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune - Erhverv

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum