Visionen om en vindenergi-hub i Nordsøen præsenteret for Clean Energy Ministerial
24.5.2018 11:12:51 CEST | Energinet | Pressemeddelelse

Årets Clean Energy Ministerial afholdes som en central af Nordic Clean Energy Week i København og Malmø. North Sea Wind Power Hub konsortiet, der består af Energinet, Gasunie, Port of Rotterdam, TenneT Netherlands og TenneT Germany,fik på dagens møde mulighed for at fremlægge sin vision for energiministrene fra de fleste af verdens største økonomier samt Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland (G20+ landene). Bestyrelsesformanden for Energinet, Lars Barfoed, stod for præsentationen.
”Konsortiets fælles vision er på én gang både dristig og enkel”, fortæller Lars Barfoed, bestyrelsesformand i Energinet. ”Vi ønsker at anlægge en central hub i Nordsøen, hvor der kan tilknyttes havmølleparker i stor skala og skabes nye elmotorveje og handelsforbindelser mellem Nordsølandene”.
I 2040 forventes havmøller i Nordsøen at skulle generere 70-150 gigawatt elektricitet, hvilket vil svare til ca. 20 % af hele EU’s elforbrug. Der skal således opføres ca. 7-15 gange så meget vindproduktion, som findes i dag i Nordsøen. For at det skal lykkes, skal der være en nøje grad af planlægning og koordinering mellem landene. Samtidig vil der være store udgifter at spare på infrastrukturen ved en regional tilgang. I stedet for, at hvert enkelt land skal føre sine egne havmølleparker i land, viser første beregninger, at der vil kunne spares op mod 30 % af omkostningerne gennem en fælles løsning.
”Visionen tager et langsigtet og internationalt perspektiv på optimering af de enorme vindenergi-ressourcer, som Nordsøen rummer. Vi skal interessere os mere for helheden, regionale synergier og hvordan vi gradvist og koordineret kan udbygge vindkapacitet og infrastruktur i Nordsøen i stedet for hver gang at bygge nye vindmølleparker, som om de var de sidste”, udtaler Lars Barfoed.
Udover at undersøge perspektiver i den centrale hub som opsamlingssted for havmøllestrøm, arbejder konsortiet også med udviklingen af lagring og konvertering af elektricitet, blandt andet Power to Gas, som en aktivitet, der skal kunne udfoldes offshore og skabe merværdi for den opsamlede havmøllestrøm.
En hub i Nordsøen vil ikke opstå uden videre, men de fem partnere i konsortiet har forpligtet sig på at bruge tiden frem til midten af 2019 på at undersøge potentialet i visionen. Det sker gennem konkrete undersøgelser af tekniske, miljømæssige og markedsmæssige perspektiver.
”Hvis en vindenergi-hub i Nordsøen skal gå fra vision til realitet, kræver det - uanset de tekniske og økonomiske potentialer - massiv politisk opbakning fra en lang række deltagerlande. Derudover har Nordsøen beskyttede naturområder af vital betydning for vores økosystem, og mange interessenter skal involveres for at balancere både hensyn til klima og miljø samt en omkostningseffektiv udvikling af både vindmølleparker og infrastruktur. Det har dagens præsentation på Clean Energy Ministerial forhåbentlig været med til at fremme”, afslutter Lars Barfoed .
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.North Sea Wind Power Hub visionen
Kontakter
Kommunikationskonsulent Henriette Fast Viese
e-mail: hfv@energinet.dk
tlf. 21800894
Billeder
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Energinet indfører ny model for større tilslutninger og vil først underskrive nye nettilslutningsaftaler til efteråret27.5.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er sket en voldsom stigning i elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet, og det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere. Den 2. marts 2026 indførte Energinet midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. En ny model bliver indført. Projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed.
Kabelarbejde på Øresund til sommer18.5.2026 12:36:01 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren 2026 skifter Energinet 400 kilovolt søkabler i Øresund mellem Danmark og Sverige. Arbejdet betyder perioder med øget aktivitet til søs med arbejdsfartøjer, støttefartøjer og afviserbåde. Andre sejlere bedes holde god afstand til arbejdsområdet af hensyn til egen sikkerhed. Underboringer fra kysten og ud i havbunden er gået i gang i starten af maj.
Kabelarbejde på Øresund til sommer18.5.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren 2026 skifter Energinet 400 kilovolt søkabler i Øresund mellem Danmark og Sverige. Arbejdet betyder perioder med øget aktivitet til søs med arbejdsfartøjer, støttefartøjer og afviserbåde. Andre sejlere bedes holde god afstand til arbejdsområdet af hensyn til egen sikkerhed. Underboringer fra kysten og ud i havbunden er gået i gang i starten af maj.
De sidste store højspændingsmaster skiftes til sommer4.5.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Den vigtige højspændingsforbindelse, der løber fra Asnæsværket i Kalundborg tværs over Sjælland til Hovegård ved Ballerup, har været i gang med at blive renoveret siden 2024. Forbindelsen får bl.a. skiftet master og ledninger. Udskiftningen af de sidste master fra Ishøj til Hovegård går for alvor i gang til sommer 2026.
Nu løber strømmen i den 172 km lange elmotorvej – Vestkystforbindelsen23.4.2026 13:59:42 CEST | Pressemeddelelse
KÆMPE UDVIDELSE: Vestkystforbindelsen er en stor del af Energinets forstærkning af elnettet og en vigtig sikring af elforsyningen i hele Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




