Visionær cafeejer og øboer vinder Landdistriktsprisen 2020
16.11.2020 15:19:04 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Prisen er en hyldest til alle dem, der spiller en ekstraordinær rolle i udviklingen af de danske landdistrikter. Dem, der i det daglige er med til at gøre landsbyer og lokalsamfund til attraktive steder at bo, arbejde og leve. En af dem er Gitte Loftlund, som sammen med hendes familie skaber sjove rammer og stærke oplevelser, som får danskerne ud på den lille ø i det sydfynske øhav.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Det er mennesker som Gitte Loftlund, som gør små lokalsamfund robuste. Vores øer kan noget helt særligt, men når kriser rammer, så er de mindre lokalsamfund også mere udsatte. Derfor er det helt afgørende, at vi har nogle ildsjæle, som skaber liv og virkelyst. Det er café SommerSild et godt eksempel på, hvor stedets ansatte står bag strandsafari, lækre retter med gode råvarer og græssende dyr, som lokker besøgende til. Jeg er rigtig glad for, at vi kan sætte fokus på det store arbejde, der sker i landdistrikterne. For det er de lokale fællesskaber, som sammen med regeringen skal bære de små byer frem.”
Formand for dommerpanelet, Finn Jorsal:
”Det var et meget stærkt felt af indstillinger til Landdistriktsprisen i år, hvilket vidner om, at der gøres rigtig meget i landdistrikterne for at få nærheden tilbage til lokalsamfundene. Gitte Loftlund skal hyldes for sit store arbejde med at skabe en succesfuld og attraktiv arbejdsplads på Skarø, som er en ø, der til stadighed slås med de udfordringer, som der er forbundet med at være en småø.”
Landdistriktsprisen blev overrakt med en check på 15.000 kr. til Gitte Loftlund. Andenpladsen gik til Sæd-Ubjerg Lokalråd, der blev indstillet for at skabe gode økonomiske rammer for udviklingen af lokalområdet. Tredjepladsen gik til Gul Stue - Klyngen for deres arbejde med at give de unge en stærkere tilknytning til lokalområdet.
Kontakter
Presserådgiver Camilla Christensen Weigel, Erhvervsministeriet, tlf. 91 33 70 97 / cachwe@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
