Virtuelt borgermøde om den opdaterede VVM-undersøgelse af den 3. Limfjordsforbindelse
18.3.2021 06:00:00 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I næste uge afholder Vejdirektoratet borgermøde om den opdaterede VVM-undersøgelse for Egholmlinjen.
På grund af Corona-virussen har Vejdirektoratet været nødt til at ændre det fysiske borgermøde til et virtuelt.
Borgermødet afholdes onsdag den 24. marts Kl. 19.00 – 21.00.
Borgermødet streames live på nettet. Du finder linket på www.vd.dk/vvm-limfjorden
I både form og indhold kommer det virtuelle borgermøde til at ligne det fysiske forstået på den måde, at der vil være en fremlæggelse af de centrale aspekter i Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af projektlederen og fageksperter.
Fremlæggelsen vil blandt andet handle om:
- Vejprojektet
- Natur og miljø
- Støj
- Ekspropriation og ejendomsforhold
- Trafik og samfundsøkonomi
Ligesom ved de fysiske borgermøder vil der også være mulighed for at stille spørgsmål. Det vil kunne ske via en chatfunktion, som vil være åben under hele mødet.
Det vil også være muligt at booke et privat telefonmøde med Vejdirektoratets fagfolk efterfølgende.
”Vi har forsøgt at tilbyde et virtuelt møde, der ligner de fysiske borgermøder, således at vi både laver en grundig præsentation af vores VVM-rapporter og svarer på spørgsmål fra borgerne,” siger senior projektleder Niels Fejer Christiansen fra Vejdirektoratet. ”Allerhelst ville vi mødes med borgerne personligt, men det giver situationen desværre ikke mulighed for på. Derfor håber vi, at denne metode kan kompensere for den manglende mulighed for at lave et fysisk borgermøde.”
Når borgermødet er slut, vil den streamede optagelse af mødet blive lagt ud på projektets hjemmeside www.vd.dk/vvm-limfjorden, så man har mulighed for at se det, hvis man ikke kan følge det direkte den 24. marts.
VVM-undersøgelsen er i offentlig høring frem til 30. april.
Yderligere oplysninger:
Senior projektleder Niels Fejer Christiansen, tlf. 7244 3694, mail: nfc@vd.dk
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf. 7244 3032, mail: man@vd.dk
Nøgleord
Links
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Første spadestik: Nu udvides E45/E20 ved Kolding5.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nu gang i arbejdet med at udvide Sønderjyske Motorvej (E45/E20) nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning. Målet er at få lettet trafikken og de lange køer i myldretiden. Frem mod 2028 må trafikanterne dog væbne sig med tålmodighed.
Danmarks nye bro navngives Dronning Margrethe II’s Bro4.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye Storstrømsbro, der krydser Storstrømmen og forbinder Sjælland og Falster via Masnedø, skal bære navnet Dronning Margrethe II’s Bro.
Tilkørsel fra Peder Oxes Allé mod København lukkes i weekenden3.3.2026 09:36:09 CET | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 6. marts 2026 klokken 18:00 til mandag den 9. marts 2026 klokken 05:00. Spærringen sker i forbindelse med et broarbejde.
Nu skal der lægges slidlag på den udbyggede motorvej nord for Vejle2.3.2026 16:10:55 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil de kommende måneder igen møde vejarbejde, to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed mellem Vejle og Hedensted. Det sker for at færdiggøre motorvejsudbygningen på strækningen.
4 kilometer støjskærm ved Hørning betyder vejarbejde på motorvejene ved Aarhus Syd26.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra søndag den 1. marts 2026 går Vejdirektoratet i gang med at opsætte støjskærme langs motorvejene ved Hørning. Arbejdet medfører hastighedsnedsættelse og smalle spor omkring Motorvejskryds Aarhus Syd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum