Styrelsen for Patientsikkerhed

Virtuel temadag: International patientsikkerhedsdag med fokus på medicinsikkerhed

Del

I anledning af WHO’s internationale patientsikkerhedsdag afholder Styrelsen for Patientsikkerhed en online temadag om medicinsikkerhed.

Traditionen tro sætter WHO den 17. september fokus på patientsikkerhed med en international patientsikkerhedsdag. Det markerer Styrelsen for Patientsikkerhed fredag d. 16. september med en virtuel, gratis temadag om medicinsikkerhed, som WHO har udpeget som årets tema. Temadagen henvender sig til ledere, risikomanagere og andre sundhedspersoner, der arbejder med medicin.

”Medicinsikkerhed er vigtigt for patienter over alt i sundhedsvæsenet og dermed også sundhedsvæsenets aktører. På Styrelsen for Patientsikkerheds temadag kan du høre, hvordan det danske sundhedsvæsen og sundhedsmyndighederne på forskellige måder arbejder med at øge medicinsikkerheden”, siger overlæge Lena Graversen, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Fra gode råd om FMK til robotter på sygehusapoteker
På Styrelsen for Patientsikkerheds temadag vil der både være oplæg fra klinikere og repræsentanter fra sundhedsmyndighederne. Du kan fx høre, hvordan robotter hjælper med dosisdispenseringen på sygehusapoteker eller blive klogere på sikker behandling med i.v. væsker.

Temadagen foregår virtuelt fredag d. 16. september fra kl. 9:00 til 15:00. Det er gratis, og du kan selv vælge, hvilke oplæg du vil høre.

Læs det fulde program og tilmeld dig her.

Har du set vores temaside om medicinsikkerhed?
Du kan allerede nu dykke ned i temaet medicinsikkerhed på vores temaside om medicinsikkerhed. Her har vi samlet inspiration og materiale, der er relevant for alle, der håndterer medicin.

Nøgleord

Information om Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S

72 22 86 88https://stps.dk/da/

Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Patientsikkerhed

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum