Virtual reality skal få velfærdsteknologi ud til borgerne
Ny platform med virtual reality skal lette vejen for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi ude i kommunerne. Hver tredje af landets kommuner oplever, at accept af teknologi hos personale i plejesektoren er en barriere.

Teknologisk Institut lancerer nu en ny platform, som skal være med til at lette vejen for ny velfærdsteknologi. Hver tredje af landets kommuner oplever, at accept af teknologi hos personale i plejesektoren er en barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi. Det viser en rundspørge, som Teknologisk Institut har gennemført blandt kommunerne. Til sammenligning er det kun mindre end hver 10. kommune, som oplever, at borgerne er en stopklods.
- For at opnå succes med teknologi og hjælpemidler, er det afgørende, at plejepersonalet, som i praksis skal bruge teknologierne, ser og til fulde udnytter mulighederne for anvendelse af velfærdsteknologierne, siger seniorspecialist Peter Vest fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.
Over 90 procent af de adspurgte kommuner peger samtidig på, at velfærdsteknologi har afgørende betydning for at fastholde det kommunale velfærdsniveau. Tallene er baseret på besvarelser fra 63 ud af landets 98 kommuner.
Teknologisk Institut har derfor valgt at lancere et nyt, virtuelt initiativ, som skal være med til at lette vejen for succes med velfærdsteknologi i de danske kommuner.
ViVA - Virtuel Velfærdsteknologi i Anvendelse - hedder den nye platform, som bl.a. giver plejepersonale en indlevende og grundig introduktion til velfærdsteknologi og derigennem åbner deres øjne for teknologiernes potentiale.
- Virtual reality nedbryder barrierer ved at bringe medarbejderen ind i en totaloplevelse, hvor der formidles om teknologier i rette kontekst og med mulighed for træning og rolleskift. Det er dermed et oplagt værktøj til at sikre implementering af velfærdsteknologi i praksis, siger Peter Vest.
Virtual reality giver en digital, tredimensionel oplevelse af virkeligheden. Med et sæt briller med indbygget skærm opnår man adgang til et virtuelt univers, som motiverer til at eksperimentere og udfolde en ny virkelighed.
Teknologisk Institut vil med ViVA-platformen på sigt også tilbyde borgerrettede tilbud som sansestimulering, reminiscens og kognitiv træning.
Læs mere om ViVA her: www.teknologisk.dk/ViVA
Teknologisk Institut og CareNet afholder - i anledning af velfærdsteknologiens 10 års fødselsdag - konferencen "Velfærdsteknologi anno 2017" den 14. september i Odense, hvor der bl.a. vil blive offentliggjort flere tal fra Teknologisk Instituts undersøgelse af danske kommuners arbejde med at indfri velfærdsteknologiens potentialer.
Læs mere her: www.teknologisk.dk/vt17
Nøgleord
Kontakter
Seniorspecialist Peter Vest, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1729, mail: pve@teknologisk.dk
Samuel BrøggerKommunikationskonsulent - Robotteknologi, Odense
7220 1766lsbr@teknologisk.dkBilleder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Teknologisk Institut oplever øget efterspørgsel efter ny viden19.4.2018 10:54 | pressemeddelelse
Teknologisk Instituts regnskab viser en stigning i virksomhedernes investering i teknologisk viden, forskning og udvikling.
Den fynske robothub udvides10.4.2018 11:30 | pressemeddelelse
Teknologisk Institut udvider robotfaciliteter: Europæiske projekter kræver mere plads
Dyrevelfærd for slagtesøer skal forbedres9.4.2018 12:12 | pressemeddelelse
Nyt projekt skal arbejde for bedre dyrevelfærd for slagtesøer under transport.
Fermenteret kål kan reducere madspild4.4.2018 14:24 | pressemeddelelse
Fermentering – gæring af grøntsager – kan både give råvarerne ny smag og reducere madspild ved at forlænge holdbarheden.
Entreprenørmaskiner skal være mere miljøvenlige3.4.2018 11:40 | pressemeddelelse
Nyt projekt skal udvikle røgrensningssystemer til mindre entreprenørmaskiner. Formålet er renere luft på byggepladserne.
Den cirkulære økonomi er trekantet26.3.2018 09:00 | pressemeddelelse
Nyt studie fra Teknologisk Institut analyserer betingelserne og påpeger, hvilke stopklodser, der er, for at der kan komme øget grad af genbrug - Så affald kan blive til nye råstoffer i fremtidens cirkulære økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum