Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed: Danmark skal have et mærke for it-sikkerhed
22.1.2019 09:35:15 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Cyberkriminelle truer ikke kun stater og kritisk infrastruktur såsom hospitaler og vandforsyning, men også helt almindelige virksomheder og borgere. Det gælder også for de små- og mellemstore virksomheder, der i dag er særligt sårbare over for it-sikkerhedshændelser.
Formand for Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed, Tom Engly:
”Vi har de seneste år set, hvordan cyberangreb kan have store økonomi-ske omkostninger for danske virksomheder. Desværre er særligt SMV’erne sårbare over for it-sikkerhedshændelser, fordi mange ikke har implementeret basale sikkerhedstiltag. Derfor anbefaler Virksomhedsrå-det for IT-sikkerhed nu, at der etableres et frivilligt mærke for it-sikkerhed. Mærket skal nedsætte risikoen for it-sikkerhedshændelser og signalere til kunder, at der er styr på it-sikkerheden. Samtidigt skal det have et omkostningsniveau, så SMV’erne kan være med.”
Ifølge en undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen i foråret 2018 har fire ud af ti SMV’er et for lavt it-sikkerhedsniveau, hvilket bl.a. skyldes, at de ikke har godt nok styr på den helt basale it-sikkerhed. Og det kan have store økonomiske konsekvenser.
Men med relativt enkle tiltag, som f.eks. korte medarbejderkurser i god it-sikkerhedsadfærd og backup, kan SMV’erne forhindre langt størstede-len af de mest almindelige it-sikkerhedshændelser. Derfor foreslår Virk-somhedsrådet for IT-sikkerhed, at man indfører en frivillig mærknings-ordning, som kan anspore flere virksomheder til at højne it-sikkerheden.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Jeg hilser Virksomhedsrådets fokus på at hjælpe SMV’erne velkommen. Det er vigtigt, at it-sikkerheden i de små- og mellemstore virksomheder bliver løftet, så de ikke risikerer omkostningsfulde sikkerhedshændelser, der kunne være forhindret med nogle forholdsvis enkle tiltag. En bedre it-sikkerhed i erhvervslivet vil på længere sigt både have en gavnlig indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne og på Danmarks sikkerhed generelt. Men som Virksomhedsrådet også foreslår, er det vigtigt at sådan en ordning er frivillig, så vi ikke pålægger nye byrder på virksomhederne.”
Virksomhedsrådet lægger op til, at mærkningsordningen skal udarbejdes i samarbejde med relevante parter og sammentænkes med andre relevante initiativer. Det skal sikre, at mærket er bredt forankret, og at der skabes sammenhæng mellem forskellige initiativer relateret til it-sikkerhed.
Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed arbejder videre med en række nye anbefalinger, der forventes at være klar i løbet af 2019.
Se mere om, hvordan du som virksomhed, borger eller myndighed beskytter dig mod digitale trusler på sikkerdigital.dk.
Kontakter
Sara Ringgaard PricePressekonsulent
Tlf:91 39 94 07srp@em.dkVedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
