Virksomhedspraktik fører sjældent til et job i det offentlige
14.9.2020 11:16:03 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

Virksomhedspraktik er et af de beskæftigelsesværktøjer, der kan bringe ledige nyuddannede ingeniører, scient.er og it-uddannede tættere på et job. Og ordningen benyttes i vid udstrækning af både offentlige og private arbejdsgivere. I en ny undersøgelse om virksomhedernes rekrutteringspraksis, som IDA har lavet blandt 414 ledere med rekrutteringsansvar i både offentligt og privat regi, svarer omtrent hver tredje, at de bruger virksomhedspraktik.
Der er imidlertid markant forskel på, om virksomhedspraktikken udmønter sig i en fastansættelse afhængigt af, om virksomhedspraktikken er foregået i en offentlig eller privat virksomhed. Mens 66 pct. af lederne ansætter virksomhedspraktikanterne i et ordinært job efter endt praktik i det private, gør det samme sig kun gældende for 26 pct. af lederne i offentligt regi.
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA, mener, at den store forskel er problematisk.
”Hele formålet med virksomhedspraktik er at få ledige tættere på arbejdsmarkedsmarkedet ved, at de høster værdifuld praktisk erfaring, som de kan lægge ovenpå deres teoretiske viden. Og så vidt muligt skal praktikken føre til, at den ledige STEM-uddannede får en ordinær ansættelse på den arbejdsplads, hvor praktikken har fundet sted. Her viser tallene tydeligt, at de offentlige arbejdspladser halter bemærkelsesværdigt efter det private arbejdsmarked i forhold til at løfte den opgave,” siger Morten Thiessen.
”Om der er tale om, at man i det offentlige spekulerer i at få adgang til billig arbejdskraft af denne vej, eller det er et udtryk for, at de økonomiske rammer i det offentlige spænder ben for, at flere virksomhedspraktikanter får en ordinær stilling, kan man kun gisne om. Under alle omstændigheder er det problematisk for både praktikanterne og de offentlige arbejdspladser, at virksomhedspraktikken ikke oftere konverteres til en reel stilling,” siger han.
Morten Thiessen pointerer, at virksomhedspraktik, der ikke fører til et job, stadig kan give ledige nye kompetencer på CV’et og mulighed for at udvide netværket, som kan bringe dem tættere på et job et andet sted. Men først og fremmest ser han gerne, at der fra politisk hold bør sættes fokus på udfordringen, så virksomhedspraktik i det offentlige i højere grad kommer til at leve op til meningen med ordningen.
”Vi ser gerne at de offentlige arbejdsgivere kommer op i tempo på denne dagsorden og allerhelst, at de går forrest og tager et større ansvar for at ansætte dimittender, som ofte benytter virksomhedspraktik. Coronakrisen har gjort det vanskeligere for nyuddannede vidensarbejdere at slå døren ind til arbejdsmarkedet. Her burde de offentlige arbejdsgivere også have en interesse i at sikre, at de kommende generationer af højtuddannede med indsigt i teknologi, naturvidenskab og it får foden indenfor på arbejdsmarkedet,” siger han.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Billeder

Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
